I lodret linje

Romanens titel lyder som en dedikation:

Til min far. Mere nøgternt kan det ikke gøres end i Niels Erlings debutroman. Forfatteren har tidligere instrueret en lang raekke hørespil og skuespil, og man maerker påvirkningen fra scenen i romanen, der er fortalt gennem kondenserede replikker og meget korte beskrivelser, som naermest står som tekstens regibemaerkninger. Den selvbiografiske roman om farens sygdom – kraeft, blodprop, lungebetaendelse – og død er både et sorgdrama og en intens skildring af sønnens og farens naere relation. Da farens død naermer sig, siger fortaelleren, der ligesom forfatteren hedder Niels, at han taenker meget på at få et barn:

“Jeg ville bare så gerne nå at få et barn, siger jeg. Og jeg vil bare så gerne have, at det skal vaere en dreng, siger jeg. Sådan har jeg aldrig haft det før. Har du ikke taenkt på det før, siger min ven. Aldrig, siger jeg. Jeg tror slet ikke på køn på den måde. Vi går med en kop kaffe i hånden. Men der er noget med faedre og sønner. At se sig selv i en lodret linje, siger jeg. Jeg vil gerne have, at min far ser min søn. Og at min søn ser min far.” Da faren driver dybere ind i terminalfasen, bliver hans sprog forvirret og praeget af indre syner. Men hele tiden er der en rørende tapperhed, kaerlighed og sønnens forsøg på bare at vaere til stede i det uafvendelige. Niels Erlings Til min far udkommer på Turbine 29. april.