PÅ NATBORDET

Litteraturkritiker Klaus Rothstein guider dig til månedens laeseoplevelser.

Der er ørne, ugler, elge, krondyr, rådyr, vildsvin, raeve, guldsjakaler, oddere, skestorke, graevlinger og europaeiske bisoner – og et vaeld af andre fugle, pattedyr, padder, insekter, og hvad naturen ellers kan byde på i den praegtige Lille Vildmose i det nordøstlige Himmerland. Gennem et par hundrede år var mosen blevet draenet af mennesker, der ville taemme naturen, grave tørv og udvinde spagnum, men i 2008 begyndte genopretningen af Lille Vildmose, som kun daekkede 40 % af sit oprindelige område, der i højmosens storhedstid havde strakt sig 15 km fra nord til syd og 5 km fra øst til vest som en enorm gennemvaedet svamp. Danmarkshistoriens største fredning af et landområde er emnet for journalist og naturfotograf Jan Skrivers store, smukke bog om den store, smukke mose. Her fortaeller han både om arbejdet med at rehabilitere mosen og om den artsrigdom, der udvikler sig i en sund natur. For at skabe en ny storhedstid for mosen arbejder man med det, der hedder noget så skønt som genforvildning. Det betyder bl.a., at man lader både elgen og den europaeiske bison vende tilbage til den natur, hvor arterne uddøde for hhv. 5000 og 11.000 år siden. Nu kan de store, tunge planteaedere igen gøre god fyldest som landskabsingeniører og skabe lysåbne områder og ny dynamik i økosystemet. Om alt går vel, vil mosen i de kommende mange år udvikle sig vådt og godt, og måske vil den sorte stork en dag vende tilbage – det sidste par forlod ellers Danmark i 1951 efter mange tusind års trofast ophold. Men genforvildningen skaber håb om endnu flere arter i endnu mere vild natur. Jan Skrivers Lille Vildmose udkommer på Gads Forlag i maj.