EN FORMSTØBT VERDENSSUCCES

Kom med bag facaden på virksomheden Petersen Tegl.

Hvad har Skuespilhuset i København, Princeton University, Kunstmuseum Basel, Brooklyn Botanic Garden og den højeste murstensbygning på Manhattan siden opførelsen af Chrysler Building for 90 år siden til faelles? De er bygget med mursten fra Petersen Tegl. En virksomhed, der måske er gået lidt under radaren i offentligheden, men som i arkitekt- og designkredse maenger sig med de største navne i verden.

Der er løbet en del vand i åen, siden Christian A. Petersens tiptiptipoldefar i 1791 fik tilladelse fra kong Christian 7. til at drive et mindre teglvaerk og til formålet at opgrave den nødvendige maengde ler i Broager. Dengang fandtes der ikke faerre end 50-60 teglvaerker i det sønderjyske område, hvor leret fra istiden viste sig at vaere perfekt til at lave mursten. Herudover gjorde sundet, der mundede ud i Flensborg Fjord og derfra videre til Østersøen, det let at skibe varerne videre ud i den store verden.

I dag er der blot seks teglvaerker tilbage i Egernsund. Tre af dem er ejet af Petersen Tegl, der har godt 165 ansatte. Blandt arbejdsstyrken er en håndfuld af Christian A. Petersens børnebørn, der imponerende nok er niende generation i firmaet. Teglvaerksejeren selv er 79 år og har ingen planer om at forlade posten foreløbig. Han får nu også god hjaelp af døtrene Annette Petersen, der er uddannet arkitekt og til daglig er en del af marketingafdelingen, og Vibeke Petersen, som er bestyrelsesformand. Herudover arbejder Annettes mand, arkitekt Peter Zinck, med salg og kontakt til samarbejdspartnere fra teglfirmaets showroom i København. Så jo, murstenene bliver i familien. Og så alligevel ikke. Lige så snart de formede sten er tørret og braendt, sendes de videre for at blive til facader, gulve, vaegge og sågar tage rundtom i hele verden. I en fart og maengde, som er ganske imponerende. En stadig stigende salgskurve er alt andet end tilfaeldig, men bunder i mod, nysgerrighed og en insisteren på igen at gøre facader til en bygnings vigtigste investering.

– I mange år var det et mantra for arkitekter at tegne store bygninger i glas og beton, men når vi ser gamle bygninger, siger vi altid: “Nej, hvor er de flotte”. Dengang forstod man at gøre sig umage med facaden og have plads til smukke detaljer. Heldigvis hører de flotte facader ikke laengere fortiden til. De er på vej tilbage. Det gaelder både i store byggerier og i private enfamilieshuse, fortaeller Christian A. Petersen. En udvikling, der gør, at Petersen Tegl får flere og flere ordrer. Eller som han tilføjer:

– Det eneste, du ikke kan aendre på en bygning, er facaden. Indvendigt kan du rive alt ud, men murstenene består. Derfor er det også dem, som du bør

vaere villig til at betale ekstra for – altså hvis der er tale om smukke mursten, som er lavet i hånden og braendt i ovnen med så meget overvågning, som var det en fin kage. Vores mursten koster måske 45.000 kr. mere end traditionelle mursten, hvis vi taler om at bygge en normal størrelse villa. Til gengaeld får du et unikt hus, og så er summen altså ikke meget i det samlede regnskab.

Salgskurven til private tyder bestemt også på, at flere er villige til at bruge flere penge på at få et moderne hus med håndlavede mursten. Det gaelder ikke kun villaer – mursten fra Petersen Tegl er også stigende i antal til etagebyggerier og almene boliger.

– Herhjemme er det alle typer af mursten, som de private kunder efterspørger, mens vores kunder i fx Holland og Tyskland efterspørger vores lange Kolumba- tegl. Hvis folk skal have sten fragtet hele vejen fra Danmark, så vaelger de en speciel sten, som vores Kolumbasten jo er, siger Peter Zinck. Og hvad er det så, der er så specielt ved Petersen Tegl, at kendte designere og arkitekter insisterer på, at deres bygninger skal opføres med deres sten? Svaret findes ved at spole tiden tilbage til 1999, hvor den schweiziske arkitekt Peter Zumthor spurgte Christian A. Petersen, om teglvaerket kunne levere en specialsten inspireret af romernes lange, tynde mursten anvendt i bl.a. Colosseum og Parthenon. Murstenene skulle bruges til at bygge et kunstmuseum oven på romerske ruiner ved St. Kolumba-kirken i Köln, som var blevet sønderbombet under 2. verdenskrig. “Det kan vi godt,” lød svaret fra Nybøl Nor, hvorefter Zumthor i første omgang bestilte en lille maengde sten til Biennalen i Venedig. Den grå farve fremkommer ved, at det braendte, gule ler bliver reduceret i ovnen, og det aendrer jernoxiden, så leret bliver sort og gråt. Men der skete en fejl. Ikke alle stenene blev grå. Nogle var stadig gule og grønlige efter braending.

– Vi ringede til Zumthor og beklagede fejlen og meddelte, at vi ikke kunne nå at lave en ny omgang sten inden deadline. Han bad os om at sende fejlen ned til Venedig. Det gjorde vi, og kort efter bestilte han 240.000 sten i fejlfarve. Det er fandeme svaert at lave en fejl igen, siger Christian A. Petersen med et smil.

Og smilet er forståeligt. For Kolumba-stenene, navngivet efter kirken i Köln, har aendret familien Petersens liv. Kolumba er med teglvaerksejerens ord ubetinget firmaets største succes. Inden Kolumba havde teglvaerket lavet mindre opgaver med håndlavede formsten, som fx da indgangsportalen i Tivoli skulle renoveres, men i dag udgør de håndlavede, aflange mursten mast ned i traeforme en hel afdeling på teglvaerket og er blevet en del af firmaets signatur og garant for en saerlig aestetik og kvalitet. Det kostede omkring en million euro i fejlbraendte sten at komme frem til den rigtige opskrift på Kolumba-tegl, men de penge er for laengst tjent ind igen, og de aflange sten, der er velegnede både til murvaerk og belaegning, ses på et vaeld af prominente bygninger i ind- og udland.

Det er ikke Christian A. Petersen selv, der smøger designaermerne op. Hans naese er for forretning, og derfor ved han, hvad det er vaerd at omgive sig med fagfolk, der er specialister på hver deres område.

– Vi formår at forny os og levere til spaendende projekter, fordi vi omgiver os med dygtige håndvaerkere, arkitekter og designere. Når de har ønsker til udvikling af helt nye nuancer eller murstensstørrelser, synes vi kun, at det er en spaendende udfordring, fortaeller han.

På et vigtigt tidspunkt valgte Christian A. Petersen dog at sige nej til at samarbejde. Teglvaerket var ikke stort, da han overtog det i 1969 efter sin far. Christian havde vaeret flere år i Tyskland for at uddanne sig til teglvaerksingeniør oven på den maskinsmeduddannelse, som han allerede havde i bagagen, og som siden har gjort ham i stand til at bygge teglvaerkets egne maskiner. I Tyskland sugede han til sig af bl.a. hollaendernes måde at lave håndstrøgne mursten på. Med hovedet fuld af nye idéer til, hvordan de ellers så traditionelle danske røde og gule mursten kunne udvides med flere nuancer, størrelser og sanselige traek, valgte Christian A. Petersen efter nogle år at traede ud af de forenede teglvaerker Egernsund Salgsforening. En sammenslutning, hvor der var kvoter på, hvor meget hvert enkelt teglvaerk måtte saelge i dårlige tider, hvilket gjorde det svaert for mindre teglvaerker at tjene penge i nedgangstider.

– Jeg havde set, hvordan man i Holland og Belgien havde tilført leret sand og dermed fået en speciel overflade på murstenen. Metoden tog jeg til Danmark, og vi begyndte at lave håndlavede mursten, specialsten og håndstrøgne sten. Kunderne stod i kø, men jeg måtte jo ikke saelge mere end den kvote, som foreningen havde fastsat. Derfor valgte jeg at traede ud og gå solo, fortaeller Christian A. Petersen.

Petersen Tegl er til dato det eneste teglvaerk, der er trådt ud af sammenslutningen uden at gå konkurs. I begyndelsen advarede fagfolk i byggebranchen kunderne mod at bestille tegl hos Petersen, for firmaet ville jo utvivlsomt gå konkurs, men det modsatte blev tilfaeldet. For Christian A. Petersen, døtrene og svigersønnen er stoltheden stor over, at familievirksomheden beliggende på en lille plet i Sønderjylland formår at blive omtalt i The New York Times og arkitektmagasiner og sågar har haft dronning Margrethe på besøg. Og også at have leveret sten til intet mindre end seks nominerede bygninger til Mies van der Rohe-prisen 2022.

KOLUMBA-STENEN er en af firmaets største internationale succeser. PÅ TEGLVAERKET eksperimenteres der konstant med glasurer, forholdet mellem materialer og braendingsgrader for at udvikle sten med nye udtryk. SIDEN 1791 har familien Petersen haft gang i de høje skorstene og lavet mursten i Sønderjylland. Efter sigende skulle der vaere ler nok i jorden til, at produktionen kan fortsaette de naeste 400 år.

1. TEGLVAERKET har snedkere ansat til at lave specialforme til ordrer, der inkluderer helt unikt formede mursten. 2. ANNETTE PETERSEN er 8. generation i familien Petersen. Hun er som sin mand, Peter Zinck, uddannet arkitekt, og sammen arbejder de med at markedsføre firmaets mursten og indgå samarbejder med danske og udenlandske designere og arkitekter. 3. HER SES ET LILLE UDDRAG af de mange forskelligartede sten, som teglvaerket producerer. 4. DET ER EN MØJSOMMELIG PROCES at findele jorden, så sten og ler skilles ad, og sidstnaevnte kan aeltes blødt som smør. En del af maskinerne er bygget af ejeren selv, Christian A. Petersen, der ud over at vaere teglvaerksingeniør er udlaert maskinsmed. 5. DET GIVER MENING, at mursten fra Petersen Tegl ikke er blandt de billigste, når hver enkelt sten formes og rettes til i hånden og med vaerktøj anvendt gennem mange generationer.

1. ARKITEKT Peter Zumthor står bag Kolumba Museum fra 2007, hvor en fornem kunstsamling er placeret. Den er ejet af aerkebispedømmet i Köln. Den lyse grå sten var egentlig en fejlbraending fra teglvaerket, som Zumthor endte med at finde helt perfekt, og dermed begyndte udviklingen af Kolumbastenens mange nuancer. Museets hullede murvaerk giver udluftning og et smukt lysspil indenfor. 2. DE MANGE FACETTEREDE STEN bliver en del af indretningen og står her flot sammen med trae og beton. 3. VED AT BENYTTE varierende temperaturer i braendingen opnår Kolumbastenene deres forskelligartede stoflighed og nuancer. I Skuespilhuset i København har Lundgaard & Tranberg videreudviklet Peter Zumthors Kolumba-sten for at få en mørkere sten og et mere rustikt udtryk. Murvaerkets vandrette linjer understreges af fremtrukne lodrette fuger og tilbagetrukne vandrette fuger. 4 & 5. VILLA PLATAN ligger få meter fra havet lidt nord for Aarhus. Formsten K91 fra Petersen Tegl har grå-hvide nuancer, der spiller godt sammen med sandet og strandstenene taet på huset. Mod nord er der skabt en niche med lae og stilhed for havet.