I MODER JORDS FODSPOR
Pernille Folcarelli bor i taet symbiose med naturen – både udenfor og indenfor.
Pernille Folcarelli bor i taet symbiose med naturen – både udenfor og indenfor. Den danske designer har gjort det til sin levevej at traekke planter og blomster over på print og tekstil, og det gør hun fra sit studio i Helsinge nord for København i udkanten af en lille koloni af kunstnerboliger.
To spande fyldt med graes, blade og vildt buskads flankerer en iøjnefaldende rød dør, der sidder midt i et hus daekket med gavltag af mørkt tømmer. Et enkelt skridt op ad en palle, og man står inde i det poetiske og magiske studio, hvor kunstner og designer Pernille Folcarelli omgiver sig med tørrede blomster, blade og graesser udstillet rundt omkring i vaser, glas og krukker. På de letgyldne krydsfinervaegge haenger nytrykte print til tørre, imens allerede indrammede billeder står i små grupper hist og her. Overalt er der spor efter naturen – sten, baelge og små frø samler sig i gamle keramikkrukker eller sidder på et af mange moodboards, og den overordnede atmosfaere er fyldt med kreativ energi. Pernille Folcarelli er tidligere artdirector og interior designer, men har siden 2013 dedikeret sig hundrede procent til sin egen forretning af printdesign, som hun i dag saelger verden over. Faelles for hele hendes karriere er, at det altid er i naturen og det botaniske univers, hun har søgt inspiration.
– Jeg bruger som regel planter, der allerede omgiver mig – som jeg finder på mine gåture, og som enten på grund af deres form eller farver tiltraekker mig. Jeg kan godt lide at bruge hostablade, frø fra Lunaria-planten eller filigranplanter som Vicia, der ligner blonder, siger Pernille Folcarelli.
Fascinationen af naturen stammer helt tilbage fra hendes barndom, hvor hun voksede op på landet og konstant var udenfor – enten på en sejlbåd på havet med hendes foraeldre eller taet på skoven naer hjemmet. Der blev også samlet masser af baer, som Pernilles far brugte til at lave likør, og moren til marmelader. Derudover blev der også samlet masser af blomster og planter, som Pernille og hendes far brugte timevis på at identificere ved hjaelp af gamle botanikbøger. Hendes barndomsdrøm var at blive gartner, og eftersom foraeldrene ikke selv havde en køkkenhave, så anlagde Pernille sin egen med urter og grøntsager. Det vil ikke vaere en overdrivelse at sige, at hun er i en vis harmoni med naturen.
– Følelsen af at vaere alene, fuldstaendig opslugt af naturen, fremkaldte en naesten euforisk glaede i mig som barn, husker Pernille.
For hende repraesenterer naturen tidløs aestetik, simplicitet og enorm detaljerigdom, kvaliteter, som hun forsøger at gengive i hendes egne design. Der er masser af skulpturelle former og tekstur til stede på de mange print, og selv de mest ordinaere planter får deres egen poesi.
– Jeg kan vildt godt lide ydmyge planter – dem, som vi nogle gange tager for givet, som graes, løgplanter, maelkebøtter og braendenaelder. Hvis bare man holder øjnene åbne, vil en verden af skønhed åbne sig.
Pernilles printproces begynder altid med et enkeltstående tryk på tykt papir, lavet med en såkaldt monotyp printteknik. Det sker, at der sker små uheld i processen, men det anser Pernille ikke for fejl, men snarere en ekstra lille bonus, der gør hendes arbejde det mere autentisk og unik.
– Jeg elsker umiddelbarheden og det faktum, at jeg ikke har hundrede procent kontrol over resultatet, for der er masser af ting på spil såsom planten, jeg bruger, og luftfugtigheden den pågaeldende dag – det er meget befriende. Det adskiller sig også meget fra dengang, jeg arbejdede som grafisk designer, hvor alt var under kontrol.
Der er da heller ikke stor forskel på studiet og hjemmet, der ligger fem minutters kørsel vaek. Her har Pernille og hendes mand, Claudio, indrettet sig med masser af danske klassikere og vintagemøbler fundet rundtomkring på loppemarkeder. Også her er naturen allestedsnaervaerende, for ifølge Pernille skaber det bare et helt saerligt naervaer og en ro at bo i taet samhørighed med naturen.
– Det er naesten som at skovbade indenfor.
“Følelsen af at vaere alene, fuldstaendig opslugt af naturen, fremkaldte en naesten euforiskglaedeimigsombarn.”