DE KLOGE 2020’ERE

Mange af os forbrugere er mere eller mindre greenwashere, dvs. at vi bruger gerne baeredygtige argumenter, når det passer os, og går måske med en sweatshirt med et “rigtigt” grønt budskab, som fx Und Earth, som jeg så det på et dansk modebrands trøje for nylig, mens vi i det skjulte køber et nyt jakkesaet syet i Italien, for nu at udstille mig selv. Fy, fy, skamme. Tag fx også den engelske modeskaber Vivienne Westwood: Da hun i 2019 i Jyllands-Posten blev skoset for som designer overhovedet at skabe nyt tøjdesign, forsvarede hun sig med, at hun til gengaeld går på trapper på en måde, så hun ikke slider på trappetrinnene, fordi hun kun går på kanterne ... Jo, hun mente det seriøst. Som hun har vi alle nogle vaner, som gør, at vi med den ene hånd taenker grønt og baeredygtigt og med den anden hånd smider noget i den forkerte skraldespand. Jeg skriver vi, for jeg kan ikke kaste den berømte sten, for så ville mit eget glashus splintre. Blot det at have både lejlighed i byen og sommerhus på landet smadrer CO²-regnskabet som enkeltperson og familie. Vidste du, at 40 procent af en persons samlede CO²-forbrug gennem et helt liv kommer fra, hvordan vi istandsaetter, lever i og bygger vores hjem? Jeg gjorde ikke – og det er store tal. Da vi interviewede designeren Sara Martinsen 26. marts til dette magasin, var det netop dagen, hvor Kongeriget Danmarks budget af natur-ressourcer – ifølge taenketanken Global Footprint Network – blev opbrugt for hele 2021! Inden vi alle bliver helt handlingslammede, kan man i stedet lede efter de gode eksempler, hvor i øvrigt Sara Martinsen er en af dem, der kan inspirere os til at finde formlen på et bedre forbrug. Realdania står bag en lang raekke initiativer, som har mere baeredygtighed som sit omdrejningspunkt. Fx BOLIG+ i Søborg, som er Danmarks første aktivt energiproducerede og reelt energineutrale etageboligbyggeri, eller tag fx Mini CO2-husene i Nyborg, hvor seks nybyggede boliger fungerer som et slags laboratorium for, hvordan man skaber et mere klimavenligt parcelhus. Beboerne i nogle af husene er omgivet af vaegge lavet af skibscontainere, gulve af champagnepropper og et badevaerelse, hvor man får anerkendelse, når badet er kort … Den slags, som kan vaere med til at åbne vores øjne, men som ikke batter det store. I slutningen af 2021 saetter Realdania By & Byg to forsøgsbyggerier i gang i Kanalbyen i Fredericia. De to etagebyggerier har tilsammen fokus på at bygge så CO²-venligt som muligt og via digitale vaerktøjer at nedbringe ressourceforbrug og spild i byggeprocessen. I Danmark har vi et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent, og her vejer byggebranchen tungt. Så det er ikke let – og vi har kun otte år til det. Som Realdanias direktør, Jesper Nygård, så rammende har sagt det om baeredygtighed: Det er lettere at holde skåltalen end at lave forandringen. Samtidig er det et faktum, at nybyggeri skal holde i mange år, og derfor er det bygningskunstens fornemmeste opgave at få murstenene til at vaere noget andet end blot en mursten, så de bliver sat sammen på en måde og i en form, så vi om 50 år stadig synes, det er smukt. Derfor er kvalitet altafgørende som mantra for os forbrugere. Vi kredser om en mere grøn fremtid i dette nummer af BO BEDRE. Jeg vil fremhaeve arkitekt Peter Kjaers hus, der nu er en del af Havebyen Mozart i Sydhavnen i København. Som han siger, så plaederer han for, at vi godt kan bo lidt mindre, og har i sit eget hus integreret løsninger, så huset kan tilpasses, når fx børnene flytter hjemmefra. Meget inspirerende. Her, hvor vi så småt begynder på en post-coronaperiode, er det tid til at markere, at en mere normal hverdag kan begynde. Under coronaen fik vi i den grad smag for naturen, og selvom det er den mere taemmede slags, vi finder i Danmark, så viser det eksplosive salg af sommerhuse, at vi søger ud under åben himmel. De erfaringer og lyster smider vi ikke ud, og taenk sig, hvis vores byer kunne blive så tilpas grønne, at vi faktisk kunne få blot lidt af den følelse opfyldt i byen. Derfor er vores byers udvikling så utrolig vigtig de naeste årtier. Industrien forventer opsving i økonomien, så gentager historien om de brølende 20’ere fra forrige århundrede sig? Med fest og dans til den lyse morgen? Meget gerne, men efter festen kommer der eftertanke. Skal eftertiden huske 2020’erne som, ja, hvad? Jeg håber på “De kloge 20’ere” – hvor det at gå saerligt op ad en trappe for måske at slide den lidt mindre slet, slet ikke er nok.