UNDER ÉT TAG
I Skagen har en familie fået et sommerhus, hvor et stort faellesrum skal samle tre generationer samtidig. Derfor har arkitekten bag taenkt i akustik, rumlighed og naturlige materialer, så oplevelsen er både sanselig og helstøbt med plads til alle.
– Idéen bag den gennemgående tagkonstruktion er at skabe en helt banal følelse af faellesskab og af at sidde under samme tag, lige meget hvor du er i huset, forklarer arkitekt Mathias Brockdorff om dette bemaerkelsesvaerdige sommerhus i Skagen, hvor han har tegnet ét stort, åbent faellesrum under en høj taghaeldning. Mathias står bag arkitektvirksomheden MDB Works, og praemissen for huset var, at der skulle vaere plads til en familie i flere generationer. Og man kommer nemt til at taenke på de gamle vikingelanghuse, når man ser det markante hus. Men det er ingen tilfaeldighed, for inspirationen til det enkle udtryk er hentet i renheden og materialerne i nordisk arkitektur. Samtidig er huset en nutidig reference til det omkringliggende miljø og Skagens sorte periode, der varede frem til 1875. Dengang lå tjaerede eller malede strå- eller marehalmstaekkede huse i spredte enklaver i en lang, smal braemme langs havet med sandstier som de eneste veje mellem huse og klitter. Husene havde den praktiske foranstaltning, at de kunne skilles ad og flyttes, når sandet havde omkranset dem og besvaerliggjort tilgangen, eller når havet havde eroderet kysten. Med afsaet i historien og for at forene arkitekturen med Vestkystens vilde natur og de skiftende og ofte barske vejrforhold lavede Mathias en plantegning, der var åben. De baerende dele gjorde han synlige, så de fritlagte, massive limtraesspaer kunne skabe fokus på trae som et gennemgående materiale, der går i spaend med landskabet, ligesom stråtaget spiller nøje sammen med lyng og marehalm.
– Stedet skal give en oplevelse af det sanselige i at se regnen dryppe af traeerne, at maerke fugten i luften, solens varme på huden samt vindens bid i kinderne. At sløre overgangen mellem natur og arkitektur har vaeret udslagsgivende for at vaelge trae. Som materiale er det taktilt, og følelsen, duften og lyden af det skaber en naturlig, varm ramme, som får arkitekturen til at virke levende, siger Mathias, der valgte at bruge douglasgran fra Dinesen, der fremstiller baeredygtigt trae fra skove i Frankrig og Tyskland. Han har nemlig den holdning, at nøglen til god, langtidsholdbar arkitektur afhaenger af kvalitet og de rette materialer.
– Jeg har vaegtet en god traeleverandør, fordi huset har store områder med synligt trae. Det er også brugt til at skabe balance i det åbne plan mellem fornemmelsen af faellesrum og hulerum. I det øjemed har jeg også måttet taenke i lyd. Med loft til kip kan der vaere en rungende rumklang, som ikke er hyggelig, så for at skabe en behagelig akustik er der monteret akustikdug bag loftet. Uagtet en loftshøjde på ca. 8 m kan man derfor stadig føle tosomhed og intimitet. Huset kan derfor både bruges til fordybelse og fest takket vaere bevidste arkitektoniske greb fortaeller Mathias om boligen, hvor det naturlige udtryk fortsaetter i indretningen, der er holdt i en lettere spartansk stil med en blanding af traemøbler fra lokale traevaerksteder og butikker, specialdesignede møbler, der er lavet af restmaterialer fra huset, samt arvestykker, genbrugsmøbler og danske designklassikere.
SOFAEN Mags Soft fra Hay er stedet, hvor familien samles og slapper af eller spiller spil ved sofabordet, der er selvbygget med trae fra et lokalt savvaerk. Vaerket er af Thomas Juul Jensen, og de runde lamper, Nuage, er designet af Nowodvorski. PRAEMISSEN for indretningen har vaeret at give mulighed for at skabe scenerier med masser af liv og faellesskab samt ro til tosomhed og naerhed. Derfor er der en flydende ruminddeling med visuelle koblinger mellem dem, der står i køkkenet, dem, der sidder og nyder udsigten på 1. sal, dem, der slapper af foran pejsen i stuen, og dem, der laeser en bog i en solstol på terrassen. Pejsen fra Rais skaber gennemsigtighed og hygge i både stue og spisekøkken. Den skulpturelle Flagermusstol er designet af Hardoy, Bonet & Kurchan, og bagefadet på gulvet er fra en svensk gårdbutik.
ET NATURLIGT LYSINDFALD er indtaenkt i arkitekturen med smalle vinduer, der er sat ind øverst i vaeggen, så man ikke kan se ind. Lampen er fra Søstrene Grene, og bøjlestangen er lavet af laederstropper og et kosteskaft. HUNDEN QAYA nyder også sommerferielivet på sengetaeppet fra Ikea. FOR AT SKABE ROLIGE LINJER i sovevaerelset er det indrettet med en baenk fra Solkilde i Tversted, der fungerer som natbord, samt et spejl fra No-name. Billedet med et cykelmotiv er af Thomas Juul Jensen. DER ER UDSYN NED GENNEM begge husets langsider, hvilket er et fundamentalt greb, der binder boligen sammen og understreger den følelse af faellesskab, som Mathias har forsøgt at fremelske i arkitekturen. Samtidig fornemmer man også rytmen fra husets moduler.
FRA HUSET er der direkte adgang til vandet, som ligger få hundrede meter derfra, og hvor familien ofte går tur.
PÅ FØRSTE SAL er der også en hyggekrog, hvor man kan traekke sig hen, hvis man har brug for fred. Sofaen er arvet og ombetrukket, taeppet er en gave, mens pendlen er fra No-name. Familien går op i at købe lokalt, og sofabordet er fra et naerliggende savvaerk. BAG KØKKENET er der skabt et multirum, hvor børn og børnebørn kan lege sammen og stadig føle sig som en del af huset og faellesskabet. Loftet her er lavere end i resten af huset for at skabe en kontrast og en intim stemning, og på den måde lever rummet op til Mathias’ ønske om at skabe et hus, hvor rummenes funktioner bliver underbygget af arkitekturen. Familien bruger tid på at fiske, og der er derfor et stativ til fiskestaenger og grej. Taepperne er købt i Kaiku. HUSET KRAEVER IKKE SÅ MEGET indretning, da arkitekturen i sig selv er både skulpturel og funktionel, som det ses på første sal, hvor man kan nyde naturen og udsigten til havet på en indbygget baenk. Her kan man ligge i fred og samtidig holde øje med resten af huset.