BLOT TIL LYST
Drømmen om det enkle liv midt i naturen har aldrig vaeret større. Det kommer til udtryk i en staerkt stigende efterspørgsel på sommerhuse. Vi insisterer nemlig på at komme ud til strand og skov, og hungeren efter frisk luft, vide horisonter, uformelt samvaer med familien og en mere ubekymret tilvaerelse er umaettelig. Resultatet er, at historisk mange sommerhuse har skiftet haender i løbet af det sidste år. Landliggerlivet har fået en renaessance, og vi søger igen friheden på feddet – her, hvor pligterne er små, og tilvaerelsen er drevet af lyst.
Vi vil ud under åben himmel, ud og vaere i taet kontakt med naturen, ud, hvor vi kan vaere sammen på en fri og uformel facon. Sådan har det vaeret laenge, men laengslen efter at få sin helt egen plads i solen er noget naer eksploderet i løbet af det seneste år, hvor en coronavirus har sendt os ud af byerne i jagten på mere albuerum. Faktisk var der ifølge Nykredit flere end 16.400 danske sommerhuse, der skiftede ejere i 2020 – det højeste antal handler nogensinde. Om den eksplosive udvikling, og de deraf markant stigende priser på sommerhuse, fortsaetter, efter at virusforskraekkelsen har lagt sig, er ikke til at vide, men mon ikke den øgede interesse for naturen betyder, at vi fortsat gerne vil ud i den.
Interessen for et fristed på landet er langtfra ny, men hvor det i dag er et bredere udsnit af befolkningen, der søger ud i sommerlandet, var det tilbage i historien kun de absolut rigeste, der havde råd til at forfølge drømmen. I starten, og det vil i denne sammenhaeng sige i 1700-tallet, var det de kongelige og adelige, der fik smag for frisk luft og grønne omgivelser og begyndte at bygge sommerlandsteder. Siden fulgte det velhavende borgerskab efter og etablerede sig på feddet, hvor de tilbragte sommermånederne sammen med de medbragte tjenestefolk. Kunstnerne sluttede sig til i slutningen af 1800-tallet, hvor malere som P.S. Krøyer, Holger Drachmann, Michael Ancher og Carl Locher fik øjnene op for Skagens helt saerlige lys. På toppen af Danmark indlogerede man sig først i de gamle fiskerhuse, men siden blev der opført store sommervillaer, bl.a. tegnet af arkitekt Ulrik Plesner.
Snart blev kimen lagt til den moderne badekultur med badevogne, badehoteller og sommerboliger til den del af befolkningen, som havde råd – og ikke mindst tid. De første sommerboliger langs kysterne var store og prangende og som regel bygget med inspiration fra udlandet. Stilen var mangfoldig og skabte siden livlige diskussioner blandt arkitekter og skønånder – ikke mindst i takt med at funktionalismens idealer kom til, og der kom alternativer til den stilforvirring, der var kendetegnende for mange sommerhusområder, hvor historiske referencer og folklore blev blandet sammen.
Det var først, da den jaevne dansker i løbet af 1930’erne begyndte at få smag for landliggerlivets glaeder, at husene blev mere ydmyge. En ny ferielov gav ret til to ugers betalt ferie om året, og den nyvundne frihed, samt udbygningen af jernbanenettet, blev adgangsbilletten for almindelige mennesker, som nu fik mulighed for at komme ud i naturen og den friske luft. Sociale feriebevaegelser som Dansk Folke-Ferie, der blev etableret som en kooperativ virksomhed i 1938 af fagbevaegelsen, feriebyer og strandparker så dagens lys side om side med simple huse, ombyggede jernbanevogne og ishuse eller små badehuse uden indlagt vand, varme og el. Husene eller hytterne var som regel placeret i cykelafstand fra byen. Imens arbejderklassens og borgerskabets fritidshuse således fandt deres plads i det danske landskab, arbejdede nogle af periodens arkitekter med radikale bud på huse med mere funktionalistiske traek. Blandt de vigtige bidragydere til de arkitekttegnede sommerhuse var Arne Jacobsen, der udfoldede sig på Bellevue ved Klampenborg, og som i 1937 byggede et sommerhus til sig selv i det bakkede landskab ved Sejerøbugten i Odsherred. Arne Jacobsen var ikke interesseret i at nyde solen i en havestol, men ville hellere dyrke sin passion for at male og fotografere planter og blomster. Sommerhuset, som har kulturhistorisk betydning og i dag ejes af Realdania By & Byg, blev delvist bygget ind i klitterne. Husets nøje tilpasning til landskabet, de funktionelle løsninger og forståelsen for det liv, der skulle leves i de arkitektoniske rammer, var nogle af de fokusområder, som senere blev kendt som en nordisk fortolkning af modernismen. Naesten tre årtier senere, da sommerhusbyggeriet i Danmark toppede, skabte den visionaere arkitekt endnu et nyskabende fritidshus: Kubeflex, som bestod af kubeformede moduler, der kunne sammensaettes efter behov. Det fleksible hus fra 1969, der stadig fremstår med en vis modernitet, kan i dag opleves i kunstmuseet Trapholts have i Kolding.
Ser man lige bort fra de arkitekttegnede huse, som var forholdsvis rummelige, så var sommerhusene i 1930’erne typisk omkring 20 m² eller mindre, men de fik hurtigt voksevaerk, og i løbet af 1960’erne, hvor det helt store byggeboom ramte Danmark, blev sommerresidensen større. Nu var der indendørs bad, forholdsvis små sovevaerelser med køjesenge, separat køkken og vigtigst af alt: en stue med
plads til familiehygge. Årtiets velstand gav flere danskere mulighed for at købe fritidsbolig, og sparepengene blev typisk omsat til et sortmalet traehus med hvide vinduesrammer og sort tagpap.
I løbet af 1980’erne og 1990’erne fik sommerhusene for alvor voksevaerk. De blev forsynet med saunaer, braendeovne, vaske- og opvaskemaskiner og senere også både spa og swimmingpool. I dag bygges der generelt meget store sommerhuse, men netop 1960’ernes mindre traehuse er atter kommet i høj kurs – måske med en tilbygning eller et anneks.
Ligesom sommerhuset i midten af 1800-tallet, efter en omfattende koleraepidemi i 1853, blev borgerskabets adgang til frisk luft, så er nutidens sommerhuse stadig symboler på overskud og sundhed – et sted for rekreation. Sommerhuslivet repraesenterer både før og nu et friere liv med sine helt egne koder.
Nogle af de koder og vaerdier, som vi tillaegger sommerhuslivet, er blevet afdaekket i forskningsprojektet En ny hjemlighed, som er udarbejdet af arkitekt og professor Claus Bech-Danielsen og seniorforsker, ph.d. Kirsten GramHansen fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. De kommer frem til, at sommerhuset for efterkrigstidens middelklasse blev et sted, som skulle stå i kontrast til hverdagshjemmet – nøjagtig som det havde vaeret det for overklassen hundrede år tidligere. De to forskere konkluderer også, at nutidens huse er skabt til afslapning, naervaer og naturoplevelser.
– Socialt samvaer, oplevelsen af frihed og mulighed for udelukkende at vaelge aktiviteter af lyst er vaesentlige prioriteter for sommerhusejere, lyder det fra forskerne.
Der er en mental forskel i tilgangen til opgaverne fra sommerhuset til parcelhuset, fremgår det videre i forskningsrapporten, hvor flere af de interviewede fortaeller, at de aendrer adfaerd og indstilling, når de ankommer til sommerhuset.
– Fx vaelges sommerhusets storrum aktivt til af alle familiemedlemmer, fordi det opleves som selve hensigten med sommerhuset at tilbringe tid sammen. Flere sommerhusejere fortaeller, hvordan gaester i sommerhuset forventes selv at bidrage til madlavning og opvask eller smøre sig en mad, når sulten melder sig, mens det i hverdagshjemmet ville blive opfattet som upassende.
Der er altså vaesentlig højere til loftet i sommerhuset, som forventes at danne rammen om et mere simpelt og naturligt liv.
Om den status kan bevares efter pandemien, er uvist. Ifølge Ikeas indretningschef, Henriette Ekholm, har fristedet nemlig fået en ny karakter i det forgangne år, hvor hjemmearbejde og fjernundervisning er flyttet med på landet.
– Før corona og hjemmearbejde var sommerhuset for mange et helligt sted, som skulle give en anden oplevelse end at vaere derhjemme. Nu bruges sommerhuset i højere grad også til hjemmearbejde, hjemmeskole og familieliv. Da vi i dag bruger sommerhuset til mere end blot afslapning og hygge, er det vigtigt at skabe de rette rammer for, at livet i sommerhuset fungerer optimalt. Sørg for at have siddepladser, der fungerer som optimale kontor- og studiepladser med gode stole, prioritér opbevaring, og del rummet op med fx reoler. Husk også at skabe plads til privatlivet, når sommerhuset bliver en del af hverdagen. Det handler om at kunne koble af, reflektere og vaelge, hvordan man er sammen med andre, lyder det fra Henriette Ekholm.
Når vi bruger mange timer i sommerhuset, er det vigtigt at skabe et sted, der bliver ens oase og afspejler vores personlighed. Tidligere købte man typisk et sommerhus med indbo, men nu ønsker vi i højere grad, at indretningen afspejler vores personlige stil. Prioritér derfor at skabe et sommerhus, hvor du indretter med møbler, planter og accessories, der er et miks af gode loppefund, designklassikere og nye, holdbare møbler, som du føler dig tryg og komfortabel med. Det kan vaere med til at øge vores velbefindende, hvis vi prioriterer personlig stil i sommerhuset og ikke bruger det som kirkegård for aflagte møbler og ting.
Ikeas årlige Life at Home-rapport viser, at lockdown har fået folk til at laenges efter naturen. Netop derfor må vi ikke glemme udelivet, når sommerhuset bliver vores nye kontor. Indret rum og oaser i haven og på terrassen, og udnyt de mange ekstra kvadratmeter. Taenk ud over det klassiske havebord, og indret et helt udekøkken, traeningsareal eller loungeområde, hvor du kan nyde livet i sommerhuset, når dagens gøremål er overstået.