GODT LYS ER EN FØLELSE

Som den 4-årige gammelklogt påpeger, hvordan ved man egentlig, om der stadig er lys i køleskabet, når døren er lukket? Tjah, siger den voksne, klør sig i de grå lokker og begynder på en historie om, at indtil for nylig gjorde man ikke, men i dag har nye køleskabe kameraer indeni, som man kan tilgå via en app, hvis man er i tvivl om, hvad der er tilbage af minimaelk – eller champagne. Eller om lyset er slukket. Vi opfatter alle køleskabet som en helt selvfølgelig del af vores liv og har svaert ved at forestille os en verden uden. Men så langt tilbage i tiden skal vi faktisk ikke, før det at køle mad ikke var en naturlig del af husholdningen. I 1748 var William Cullen den første nogensinde til at demonstrere kunstig køling på Glasgow Universitet, og det udviklede sig til, at køleskabet blev opfundet i 1876 af den tyske ingeniør Carl von Linde, men der skulle en amerikansk kvinde ved navn Florence Parpart til at faerdiggøre det moderne køleskab. Det skete omkring 1914. Apparatet bredte sig først langsomt og derefter hurtigt efter anden verdenskrig.

I 1960’erne havde cirka halvdelen af de danske hjem køleskab, ti år senere stort set alle. Jeg husker, at jeg fulgtes med min grandtante, der i 1970’erne hentede nedfrosset kød i det lokale frysehus i Vinderup. Frysehuse blev typisk bygget i slutningen af 1940’erne, hvor medlemmerne betalte et årligt indskud, som gik til frysehusbestyrerens løn og driften, og frysehusene står stadig i større stationsbyer – nu ombygget til noget helt andet. Køleskabe er i dag højteknologiske

– i al fald de mest luksuriøse af dem. Hvor zoneopdelinger sørger for, at salaten får praecis den behandling, der gør, at den kan holde sig laengere end normalt. Eller køleskabet selv kan bestille madvarer, når der mangler maelk, smør eller aeg. Jeg får tit spørgsmålet om, hvor jeg ser de tydeligste forandringer i vores hjem – og svaret er lige nu: de teknologiske forbedringer, som vitterlig, hvis de bruges rigtigt, gør vores liv bedre. Til den del hører lys, som er inde i en eksplosiv udvikling. Jeg erindrer ikke, at vi har haft en så stor guide før med nye lamper til alverdens formål, som vi har i dette nummer. Jeg har på denne plads utallige gange skrevet – og gør det så igen – at vi skandinavere har for lidt lys om vinteren; derfor har vi bedt tre lyseksperter, en scenograf, en lysrådgiver og en lysdesigner, komme med gode råd om lys derhjemme. En løfter pegefingeren: Med LED-lamperne skal man taenke sig om. Man skal ikke købe de billigste, men heller ikke nødvendigvis de dyreste. Man skal sikre sig, at lyset ikke fremstår gustent og blaendende. I stedet for at kigge på en lampes udseende kan man taenke over, hvad det er for et lys, der kommer fra den. En anden påpeger: Selvom det lyder paradoksalt, så er skygge det vigtigste vaerktøj, når man skal opnå en god belysning. Taenk over lyskvaliteten, når du køber paerer – kig efter, om det, vi kalder colouring rendering index, er over 95 %. Colouring rendering index (CRI) afgør, i hvor høj grad lyset er i stand til at gengive farver i sin reneste form. Og overvej, om du ønsker koldt eller varmt lys – og at godt lys er en følelse. Jeg blev klogere, da jeg laeste eksperternes råd. Naesten lige så kløgtig som barnet i indledningen. God fornøjelse med årets største nummer!