En levende selvbiografi

De store følelser, de staerke spaendinger og de livsforandrende nybrud ved at udvikle sig fra barn til voksen har alle dage vaeret godt stof for forfattere. Coming of age-litteratur, kalder man det, når det handler om at blive aeldre og at modnes. Men livet udvikler os jo hele tiden, og når et skrivende menneske midt i livet reflekterer over sine livserfaringer, er der tale om noget, vi måske kunne kalde coming of middleage-litteratur. Ordet har jeg fra forlaeggeren, der nu introducerer den britiske forfatter Deborah Levy på dansk med de essayistiske erindringer, eller som forfatteren selv kalder det: en levende selvbiografi, skrevet i begivenhedernes midte, ikke som et tilbageblik på et afsluttet liv. Hun er agtet som romanforfatter og dramatiker, men i de seneste år er Deborah Levy isaer blevet internationalt kendt som forfatter til den trilogi, der begynder med Ting jeg ikke vil vide, en selvrefleksion skrevet som et feministisk svar til George Orwells betragtninger over at vaere forfatter. Som forlaget skriver: “Deborah Levy befinder sig i en livskrise. AEgteskabet smuldrer, og børnene er på vej ud i verden. Så hun beslutter sig for at tage til Mallorca for at skrive og for at finde en vej frem. Fra den vinterkolde ferieø taenker hun tilbage på sit liv. På barndommen i Sydafrika under apartheid, hvor hendes far bliver faengslet på grund af sin støtte til ANC. På hendes ungdom i England, hvor forfatterdrømmen begynder at spire. Og på årene som småbørnsmor og hustru, hvor hendes egne behov og ønsker konstant bliver skubbet ud på et sidespor.” Jeg elsker fortaellende nonfiktion, og Deborah Levys litteraere livsrapport ligner en af forårets mest interessante titler.

Ting jeg ikke vil vide udkommer i april på Vinter Forlag i Birgitte Steffen Nielsens oversaettelse.