Stakkeskulpturer i verdensklasse

Tony Cragg (f. 1949) er en af de mest interessante, berømte og nyskabende billedhuggere i vor tid. Det er flot, at Heart, Herning Kunstmuseum, viser den hidtil største udstilling med denne kunstner, der faktisk selv anmodede om at få en udstilling på det smukke kunstmuseum med arkitektur af amerikanske Steven Holl. Han så ret: Vaerkerne og arkitekturen er kongeniale. Kunstmuseet blev indviet i 2009, men står snart foran en udvidelse ved samme arkitekt, hvis fondene vil lege med. Tony Cragg spraenger den gaengse opfattelse af, hvad en skulptur er. Hos ham er den ikke en sammenhaengende, fortaettet form, som man støder ind i, når man traeder tilbage for at betragte et maleri, sådan som den amerikanske abstrakte maler Ad Reinhardt ironisk udtrykte det. Hvis man stødte ind i en skulptur af Cragg, der gerne arbejder med sirligt anbragte ophobninger, ville man derimod få den i hovedet. Tony Cragg udforsker forskellige typer materialers muligheder og betydninger. Han benytter bl.a. restprodukter og begyndte tidligt at arbejde med plastik. Der ligger ikke en direkte kritik af forbrugskulturen i hans materialevalg, måske naermere en accept af plastikkens eksistens, egenskaber og endda skønhed. På den måde peger Tony Craggs insisterende materialebevidsthed tilbage på centrale dele af Hearts samling, bl.a. på Piero Manzoni og Arte Povera-bevaegelsen, som på hver deres måde arbejdede med rest- og affaldsmaterialer i deres vaerker. Tony Craggs vaerker unddrager sig åbenlyse faste forestillinger og konklusioner, men er invitationer til individuel refleksion over emner som materialebrug, forbrugerisme og brug og smid vaek-kulturen. Emner, som kun er blevet endnu mere relevante, siden han begyndte at arbejde med dem i 1980’erne. Tony Cragg bor i Wuppertal og var i mange år professor og til sidst også rektor for Kunstakademiet i Düsseldorf. Han står bag en skulpturpark uden for Wuppertal, Skulpturenpark Waldfrieden, en højt beliggende ejendom, omgivet af skove og bjerge, som er erhvervet af Cragg Foundation med henblik på at vise hans egne og andres skulpturvaerker i taet dialog med den omgivende natur. Samlingen vokser lidt efter lidt. Dén kunne også vaere et besøg vaerd, hvis turen til sommer går mod syd.