Værd at vente på
Vi bliver i afdelingen for den fiktionsfri, reflekterende litteratur, og vi lægger ud med et formeksperiment, hvor lyrik og lovtekster indgår i en poetisk samtale.
Det drejer sig om forfatteren Hanna Jankuta, der i
Forfatning skriver om undertrykkelsen i sit hjemland, Hviderusland (som det hedder i forlagets præsentation, selvom landet siden 2021 officielt har heddet Belarus på dansk). Teksterne handler om magt: “Hvad magt er, og hvordan det ændrer en person og et totalitært samfund. Tusindvis af mennesker har gennemgået tortur og er stadig i fængsel. Et stort antal mennesker er blevet tvunget til at forlade Hviderusland, og Hanna selv har boet i Polen siden april 2021. Hun besluttede, at i en sådan situation skulle hviderussisk litteratur tilbyde en helt ny vision. Visionen er hendes værk. Værket er hendes vision.”
Sang for brummere er titlen på den fine digter Julie Sten-Knudsens boglange essay, der – helt i tråd med genrens tradition – stiller en række spørgsmål, hvis svar hverken er enkle eller entydige, men relevante at reflektere over: “Kan man bestemme sig for at forandre sig? Kan man ændre sine tanker og følelser? Gøre noget nyt? Blive forandret af det, man gør?”. I foromtalen skriver forlaget endvidere, at forfatteren undersøger, om det er muligt at komme ud af en depression, at begynde til tennis, at flytte til en ny by, at snuse til overgangen fra ét økonomisk system til et andet, at gøre op med den mandlige kunst- og litteraturhistorie, at gentænke sit forhold til sociale medier. Det lyder som eksemplarisk essayistik af den slags, hvor vejen mod svarene er vigtigere end svarene selv.
Vi slutter med endnu en essaybog af en forfatter, som tidligere har skrevet for et publikum af en størrelse, som ingen af hendes kolleger nogensinde ville kunne konkurrere med. Anita Furu har nemlig været taleskriver for fire forskellige statsministre. Hun har altså lagt mange opbyggelige og formanende ord i munden på regeringscheferne i nytårstaler m.m., ligesom det var hende, der skrev Mette Frederiksens berømte ord om at holde sammen ved at holde afstand, da corona lukkede landet. I Flygtige ord skriver Anita Furu – der også har to fine romaner bag sig – om livet som taleskriver, bl.a. med et “unikt indblik” i hverdagen som taleskriver i Statsministeriet.
Klaus Rothstein er litteraturkritiker, litteraturformidler og forfatter til en række essaysamlinger om litteratur, kunst, kultur og politik. Han skriver hver uge boganmeldelser, kommentarer m.m. i Weekendavisen, og sammen med Mathias Hammer står han bag litteratur- og musikprogrammet Mesterværker på DR’s P2.