Værd at vente på
I maj udkommer tre litterære lækkerbiskener af nogle af de største stilister, jeg kender: En nulevende nobelpriskandidat og to gamle fyrtårne, som tilmed alle leverer dog fiction- godbidder.
Kinesiske Yan Lianke (f. 1958) skriver i kortromanen Dage, måneder, år om en landsby, som er i krise efter en langvarig tørke. Beboerne beslutter at vandre over bjergene mod et nyt og mere frugtbart sted, hvor de kan slå sig ned (på den måde er Liankes fortælling et apropos til Luchts antropologiske migrationslyrik). En gammel mand, der ikke kan klare vandringen, bliver tilbage i den forladte landsby med sin hund: “Dag for dag må den allerede svage, gamle mand kæmpe mod naturens elementer for at beskytte sin hund og sin majsplante fra vind, vejr og vilde bæster,” lyder foromtalen. Dage,
måneder, år lyder som en ægte eksistensroman fra en fremragende forfatter, som vi heldigvis kan læse på dansk i Susanne Posborgs oversættelse.
I Flush giver Virginia Woolf (1882-1941) ordet til en cockerspaniel, som fortæller om sit syn på verden. Flush er langtfra en hvilken som helst cockerspaniel. Den tilhørte den victorianske digter Elizabeth Barrett
Browning (1806-61). Hun skrev også om sin hund, og det inspirerede i 1933 Woolf til at lade Flush være hovedhund i en hel lille roman. Forlaget lader vide:
“Vi følger hunden Flush fra dens tidlige år i landlige omgivelser, tilbragt med forfatteren Mary Mitford, og frem til dens samliv med Elizabeth i London og senere på rejser med hende i Italien. Det er en begivenhedsrig biografi, fuld af de farer, livet som hund indebærer, blandt andet kidnapning og isolation. Men også en bog om køn og klasse i det victorianske Englands London.”
Om Woolf også kendte til Thomas Manns (18751955) hundelitteratur, melder historien ikke noget om. Men hun kunne jo sagtens have læst den Flush
beslægtede Herre og hund, der udkom kort før 1. verdenskrigs afslutning i 1918. Her skriver Mann om sin elskede hønsehund Bauschan. Forlaget skriver: “Bogen er en lille litterær perle, og på eminent vis indfanger den store tyske forfatter det særlige forhold, der altid hersker mellem hunden og dens ejer: en endeløs og ubetinget kærlighed. Thomas Mann er familiens overhoved, og Bauschan gør alt, hvad der står i dens magt for at opnå patriarkens kærlighed og gunst.”
Det kan man da kalde tre gode litteraturnyheder for alle mennesker, der sætter pris på hundligt selskab.