Værd at vente på
Samtidig med at vikinger og Nordens mytologiske fortid har fyldt i litteraturen de seneste mange år, har nordiske forfattere og forlæggere også indledt et sværmeri med den mere nære fortid, der spejler vores nutid, hvilket tre interessante norske nyheder er de seneste beviser på. Lotta Elstad (f. 1982) indleder en trilogi med romanen
Xiania 1: Klara, oversat af Thomas Korsgaard. Titlen lyder ganske vist, som om vi har med en krigerisk science fiction-skjoldmø at gøre, men X betyder Krist, hvorefter vi er i Kristiania (nutidens Oslo). Året er 1922, og byen emmer af jazz og forbudt sprut. Den 19-årige Klara kommer til byen for at få foretaget en illegal abort, hvorefter hun bliver en del af et miljø, hvor byens bohemer huserer. Som der står i foromtalen: “Før Klara ved af det, har hun fået kort hår og bukser og færdes hjemmevant i byens natteliv, hvor hun føler sig splittet mellem revolutionære Matteo og smukke Leander.”
Mere norsk og mere om illegal abort: Det aarhusianske forlag Turbine har gravet Torborg Nedreaas (1906-87) frem af glemslen og fået hende nyoversat af forfatteren Lotte Kirkeby. Romanen Af måneskin gror
der ingenting udkom i Norge i 1947 og på dansk i 1951, men det er der ingen, der kan huske, så der er nærmest tale om et første møde med forfatteren, som var en kendt norsk feministisk kommunist. Romanen skildrer en ung, fattig Bergen-piges første møde med ulykkelig kærlighed, skæbnesvanger sex og illegal abort. Manden i hendes liv er hendes skolelærer, som hun har et forhold til gennem mange år, selvom han planlægger ægteskab med en anden kvinde. Som det hedder i forlagets foromtale, viser romanen, “hvordan mange aborter sker, ikke fordi kvinden vil det, men fordi mænd, religion og kapitalismen dikterer det”.
Og endelig er der Erlend O. Nødtvedts (f. 1984) roman med den uimodståelige titel Mordet på Henrik Ibsen, på dansk ved Thomas Mangaard Hansen. Vi bliver i Bergen, men skifter stil og tema. Da denne roman udkom i Norge for et par år siden, fik den en modtagelse mellem latter og forvirring, for hvor meget er sandt, og hvor meget er digt og gøgl i den underholdende og fascinerende fortælling om den store dramatikers tidligste entré i teaterverdenen? Mange anmeldere var i tvivl om romanens historiske akkuratesse, men ikke om, at det var en underholdende og interessant læseoplevelse. Forlaget stemmer forventningerne ved at kalde romanen “en dramatisk beretning om kunstneriske fiaskoer, kolliderende kunstsyn, dobbeltgængere og en duel på liv og død under romantikkens synkende stjerne”.