SODAVANDSFABRIK
Iben Martine Egesborg og Lasse Madsen har forvandlet en gammel sodavandsfabrik fra en lille, indeklemt bygning til et laekkert, utraditionelt hjem for familien på snart fem. Se husets vilde forvandling her.
Nogle boligannoncer er noget saerligt, og da Iben Martine Egesborg og hendes mand, Lasse Madsen, faldt over en gammel sodavandsfabrik, vidste de, at her var deres fremtidige hjem. – Vi forelskede os hovedkulds i den lille, gamle fabrik, der var forsømt og indeklemt og bare lå og ventede på, at nogen kunne se potentialet. Og det kunne vi heldigvis, fortaeller Lasse.
På trods af at parret ventede barn, var de klar på den helt store renovering. For her var muligheden for at skabe deres eget hjem og få noget ganske utraditionelt.
– Der skulle taenkes kreativt, for huset var ikke stort nok, samtidig var det smalt, men dybt og med få vinduer, husker Lasse.
Løsningen blev at bygge en ekstra etage med tagterrasse – samt at udvide huset, så det kom en meter laengere ud. Men tilladelsen fra kommunen lod vente på sig. Efter lang tids venten kom den dog, og parret kunne gå i gang.
KØKKEN MED PLADS TIL LEG
Ud over pladsen var en af de store udfordringer at få et tilstraekkeligt lysindfald i det dybe, lidt mørke hus. Det løste Lasse og Iben med lyskasser i stueetagen og et vindue på taget, der sender dagslys til trappearealet og hele vejen ned gennem huset. I den omfattende renovering fik parret samtidig lavet et stort, åbent køkken-alrum med plads til både spisning, leg og hygge – og udgang til både en stor tagterrasse og en mindre vestvendt terrasse.
– Køkken-alrummet er blevet hjertet i den gamle fabrik. Det har et helt fantastisk lys og en flot udsigt over traetoppe og hustage. Oprindeligt ville vi have placeret køkkenet i stueetagen, så vi ikke skulle baere tunge poser op, og børnene kunne løbe ind og ud, mens vi lavede mad. Men jo mere tid vi brugte på at planlaegge, tegne og forestille os vores hverdag, jo mere gik det op for os, at køkkenet skulle have den bedste placering i huset, hvilket – for os – betød oppe i lyset, fortaeller Iben.
Parret har også taenkt meget over materialevalget. De ville gerne bevare ejendommens industrielle stil, men det skulle samtidig vaere et rart og hyggeligt hjem.
– Fordi det oprindeligt er en gammel fabrik, ville vi gerne vaere tro mod den industrielle stil. De sorte, småsprossede vinduer, de sorte ståltrapper og betongulvet i stueetagen bidrager med råhed og kant til huset. Samtidig skulle vi selvfølgelig kunne føle os hjemme, så det måtte heller ikke blive for koldt og hårdt, og det varme og mere bløde egetrae var derfor et must. Vi synes, at vi har skabt en god sammenhaeng mellem nyt og gammelt og bevaret den saerlige atmosfaere her. Vi er vilde med den kant og ‘skaevhed’ vores lille fabrik har blandt Hellerups mondaene kasser, siger parret.
“Fordi det oprindeligt er en gammel fabrik, ville vi gerne vaere tro mod den industrielle stil”