Hvor­for ska­e­rer vi sta­dig i ra­ske ny­fød­te dren­ge?

BT - - DEBAT -

Det spørgs­mål har jeg gå­et med i tan­ker­ne over den se­ne­ste uge, si­den jeg stød­te på et bor­ger­for­slag, der øn­sker at ind­fø­re en mindste­al­der på 18 år for om­ska­e­ring af ra­ske dren­ge.

For­sla­get blev stil­let til­ba­ge i fe­bru­ar og har ind­til be­gyn­del­sen af juli til at sam­le de 50.000 an­tal støt­ter, det kra­e­ver, for at for­sla­get sen­des vi­de­re til Fol­ke­tin­get. I skri­ven­de stund er der 36.339 men­ne­sker, som har støt­tet for­sla­get. EN SIM­PEL GOOG­LE-SØGNING vil hur­tigt vi­se, at et for­bud mod om­ska­e­ring ik­ke er en ny de­bat, men sna­re­re no­get, som vi har dis­ku­te­ret fra tid til an­den de se­ne­ste man­ge år. Til­ba­ge i 2016 vi­ste en me­ga­fon­må­ling, at 87 pro­cent af den dan­ske be­folk­ning men­te, at om­ska­e­ring af sun­de dren­gebørn un­der 18 år skul­le for­by­des.

Nu står vi så her to år se­ne­re, og ny­fød­te børn får sta­dig skå­ret de­res for­hud af. DET ER EN trist men­ta­li­tet, som of­te vi­ser sig hos os dan­ske­re. Vi el­sker at de­bat­te­re og for­ar­ges, li­ge­så me­get som vi ha­der at skul­le en­ga­ge­re os ak­tivt i no­get, som ik­ke be­rø­rer vo­res eget pri­vat­liv. Det er på man­ge må­der sør­ge­ligt, at den stør­ste for­hin­dring for at kun­ne få ind­ført et for­bud mod om­ska­e­ring vir­ker til at va­e­re den al­me­ne dan­skers doven­skab.

El­ler må­ske er vi i vir­ke­lig­he­den li­geg­la­de. Må­ske sid­der de 87 pro­cent af den dan­ske be­folk­ning og ta­en­ker, at det ik­ke er i or­den at ska­e­re i ra­ske ny­fød­te børn, men så la­en­ge det ik­ke er de­res eget barn, der skal ska­e­res i, så er det egent­lig lidt li­ge­gyl­digt. JEG HAR PER­SON­LIGT in­tet in­ci­ta­ment for at en­ga­ge­re mig i li­ge net­op de­bat­ten om om­ska­e­ring. Jeg er ik­ke selv om­skå­ret, har ik­ke børn og er ik­ke syn­der­ligt be­kendt med de tra­di­tio­ner, der lig­ger til grund for, at det fort­sat prak­ti­se­res i en stor del af ver­den.

Al­li­ge­vel sy­nes jeg, at det er for­kert at ska­e­re i ra­ske børn. Og­så i så­dan en grad, at jeg vil ofre fem mi­nut­ter af den tid, jeg el­lers skul­le ha­ve brugt på com­pu­ter­spil til at gø­re mit for, at dan­ske po­li­ti­ke­re skal tvin­ges til at for­hol­de sig til, om små dren­ges tis­se­ma­end og skal­pel­ler er en god kom­bi­na­tion. I TAKT MED at po­li­ti­ker­le­den er ble­vet et ud­tryk, der rå­bes på hvert et ga­de­hjør­ne, vir­ker det en anel­se håb­løst, at de fle­ste ik­ke kan få nos­set sig sam­men til at un­der­skri­ve en elek­tro­nisk for­mu­lar, som kra­e­ver, at du går de 10 me­ter ud til jak­ke­lom­men, hvor dit NemID lig­ger gemt.

I ste­det kan du sid­de til­ba­ge og fort­sa­et­te med at va­e­re små­for­ar­get. Må­ske fo­re­stil­le dig, hvor­dan en ny­født dreng ly­der, når man ska­e­rer hans for­hud af. Al­ter­na­tivt kan du va­e­re en af de 50.000, som rent fak­tisk rej­ser sig fra so­fa­en.

Val­get er dit.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.