Heste­kostu­mer og shorts er helt nor­malt

BT - - VOORZIJDE PAGINA -

Imin dag­lig­dag er jeg i bund og grund be­dø­ven­de li­geg­lad med, hvor­dan mi­ne me­d­ar­bej­de­re går kla­edt. Men i dis­se da­ge ren­der stør­ste­delen rundt i shorts. Det gør jeg og­så selv. Som­me­ren har jo ramt Dan­mark. En stor del af Jyl­lands-Po­stens me­d­ar­bej­de­re hav­de sik­kert gjort det sam­me, hvis ik­ke mo­depo­li­ti­et hav­de sat ind med nye pa­ra­graf­fer. SKUL­LE MI­NE ME­D­AR­BEJ­DE­RE mø­de op i jak­kesa­et, sto­re kjo­ler el­ler ba­de­tøj, så er det helt okay. Fak­tisk rend­te vo­res to ud­vik­le­re, Per og Mi­k­kel, for lidt un­der et år si­den rundt på kon­to­ret iført op­pu­ste­li­ge heste­kostu­mer på en helt al­min­de­lig tors­dag. PÅ ET TIDS­PUNKT rin­ge­de det på dø­ren. Mi­k­kel – sta­dig iført he­ste­kostu­met – åb­ne­de dø­ren og luk­ke­de Vis­ma Dan­marks øver­ste di­rek­tør Mads ind. Vis­ma, som vel at ma­er­ke ejer Di­nero. Mads kig­ge­de på Mi­k­kel, ned på he­sten, hil­ste og sag­de: ’Na­eh, hvor fint.’ Som var det det mest na­tur­li­ge i ver­den, at en mand iført he­ste­kostu­me åb­ne­de dø­ren for øver­ste-bos­sen. Men er det ik­ke use­ri­øst at ha­ve en virk­som­hed, hvor folk ren­der rundt i he­ste­kostu­me? NEJ. MEN JEG kan godt for­stå, hvis man umid­del­bart ta­en­ker det. Og jeg kan og­så godt for­stå, hvis vo­res ga­e­ster en­gang imel­lem ta­en­ker, hvad fan’ er det, der fo­re­går her. Når folk spil­ler bord­fod­bold el­ler tril­ler rundt på ska­te­bo­ard, el­ler når mu­sik af svin­gen­de og til ti­der tvivl­s­om kva­li­tet bra­ger af sted for fuld ud­bla­es­ning, el­ler folk ren­der rundt i strøm­pe­so­k­ker, san­da­ler, he­ste­kostu­me el­ler shorts. MEN NÅR JEG som di­rek­tør kig­ger på de kol­de fa­cts, så må jeg ba­re kon­sta­te­re, at hver­ken heste­kostu­mer el­ler shorts gør no­get dår­ligt for for­ret­nin­gen. Med en sco­re på 9,7 på Trust­pi­lot er vi hø­jest ran­ge­ret blandt al­le regn­skabspro­gram­mer. Og når Di­nero lan­der på scoren 81 i den se­ne­ste me­d­ar­bej­der­til­freds­heds­un­der­sø­gel­se (på en ska­la fra elen­di­ge -100 til gud­dom­me­li­ge 100), så må jeg kon­sta­te­re, at mi­ne an­sat­te og­så over­ord­net set er til­fred­se. TO TING SKAL va­e­re op­fyldt for mig, for at jeg sy­nes, det er fedt at gå på ar­bej­de. Dels skal mi­ne kol­le­ger og jeg ha­ve det godt sam­men. Dels skal vo­res bru­ge­re va­e­re gla­de for den ser­vi­ce, vi til­by­der. Det be­ty­der ik­ke, at jeg al­drig kun­ne fin­de på at på­ta­le en uhen­sigts­ma­es­sig på­kla­ed­ning. Hvis jeg f.eks. hav­de en kø­ren­de sa­el­ger an­sat, som tril­le­de ud til kun­der­ne iført ba­de­tø­f­ler, ba­de­buk­ser og un­der­trø­je (el­ler an­den uti­dig på­kla­ed­ning), så vil­le jeg selv­føl­ge­lig på­ta­le det. Men jeg vil­le sam­ti­dig over­ve­je, om jeg hav­de an­sat den for­ker­te per­son, når man har så lidt fin­ger­spids­for­nem­mel­se for sit job. PÅKLAEDNINGSREGLER OG AN­DET hur­lum­hej, som man kan fyl­de sin per­so­na­le­hånd­bog med, kan va­e­re ud­ma­er­ket, men det er pro­ble­ma­tisk, når det kom­mer fra top­le­del­sen, som på tva­ers af en hel or­ga­ni­sa­tion be­slut­ter, hvor­dan reg­ler­ne skal va­e­re. For jeg gi­ver da che­fre­dak­tø­ren ret i, at nog­le af hans me­d­ar­bej­de­re skal va­e­re kla­edt, så de er pra­e­sen­tab­le, hvis de plud­se­lig lø­ber ind i Kron­prin­ses­sen. Men det er nok de fa­er­re­ste me­d­ar­bej­de­re, der lø­ber ind i hen­de (uden for Roy­al Run). GIV DA I ste­det den en­kel­te chef an­sva­ret for at be­slut­te, om der skal va­e­re dres­sco­de el­ler ej. For der be­hø­ver ik­ke va­e­re sam­me reg­ler for Chri­sti­ans­borg-jour­na­li­ster som for an­non­cesa­el­ge­re, web­jour­na­li­ster, se­kre­ta­e­rer, it-folk osv. Den en­kel­te chef ken­der bedst sit na­er­me­ste per­so­na­le og ved bed­re end dem på top­pen af py­ra­mi­den, hvad der skal til for at øge me­d­ar­bej­der­til­freds­he­den og der­med pro­duk­ti­vi­te­ten.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.