Kan man va­e­re fe­mi­nist og el­ske po­r­no?

BT - - DEBAT -

KLUM­ME

Der er til­sy­ne­la­den­de en ten­dens til, at fe­mi­ni­stisk po­r­no bry­der frem i den­ne tid. EN UD AF tre on­li­ne po­r­no­bru­ge­re er i dag kvin­der, og de stil­ler nye krav til po­r­no­film. Man­ge kvin­der vil ik­ke la­en­ge­re nø­jes med el­ler ac­cep­te­re at se, hvad de kal­der for tra­di­tio­nel po­r­no. De an­ser tra­di­tio­nel po­r­no for at va­e­re di­rek­te vol­de­lig og for­ned­ren­de for kvin­der. De bry­der sig hel­ler ik­ke om den må­de, ma­en­de­ne ta­ler til kvin­der på i fil­me­ne. DE­RES PÅSTAND ER, at man­ge kvin­de­li­ge po­r­no­mo­del­ler IK­KE ny­der den sex, de har med de­res mand­li­ge kol­le­ga­er. At mo­del­ler­ne blot si­mu­le­rer, støn­ner, skri­ger højt og un­der­ka­ster sig de­res mand­li­ge mod­part. HAR DE FAT i no­get rig­tigt, el­ler er den­ne over­be­vis­ning i over­ens­stem­mel­se med vir­ke­lig­he­den? Kan kvin­der ik­ke i li­ge så høj grad ta­en­de på hardco­re po­r­no, hvor de for­står, at al­le par­ters rol­ler på film er en ind­for­stå­et leg? Jo, selv­føl­ge­lig kan de det! PER­SON­LIGT TROR JEG ik­ke på, at man kan op­de­le kvin­ders og ma­ends se­x­dri­ve i ’blød’ og ’hård.’ Men må­ske er det et ud­tryk for po­li­tisk kor­rek­t­hed, at man som fe­mi­ni­stisk kvin­de i dag si­ger, man ik­ke er til rå sex? Det er ik­ke før­ste gang, vi ser, at film­pro­du­cen­ter for­sø­ger at ska­be blø­de­re po­r­no til kvin­der. Med me­re el­ler min­dre held. I 1999 SPIL­LE­DE jeg ho­ved­rol­len i de to dog­mepor­no­film, som blev pro­du­ce­ret af Lars von Tri­ers dat­ter­sel­skab kal­det Puzzy Power. Fil­me­ne hed ’Con­stan­ce’ og ’Pink Pri­son.’ Den­gang var ho­ved­må­l­grup­pen kvin­der og par, og der blev nedskre­vet et ma­ni­fest med ting, man ik­ke vil­le ac­cep­te­re i de film. Blandt an­det var det band­lyst, at ma­en­de­ne sprøjte­de de­res sa­ed i an­sig­tet på kvin­der­ne. Det men­te de nem­lig var kvin­de­for­ned­ren­de. Men var de egent­lig for ke­de­li­ge, de blø­de film? Det er der nok del­te me­nin­ger om, men det kom­mer vel og­så an på, hvor me­get man selv er i stø­det til? JEG HAR SELV sagt nej tak til en stor an­er­kendt mand­lig po­r­no­stjer­ne. Han hed Roc­co Sif­fre­di. JEG BLEV RINGET op en af­ten hjem­me hos mig selv på Fre­de­riks­berg på min fast­net­te­le­fon. »Miss • Sus­si la Cour Dol­lenz Katja Ke­an?« Spurg­te en ele­gant stem­me. Det vi­ste sig at va­e­re Roc­co Sif­fre­dis se­kre­ta­er, der var i rø­ret. »Yes, it is she,« sva­re­de jeg med stor nys­ger­rig­hed over for, hvem der mon rin­ge­de fra ud­lan­det. »MR. ROC­CO SIF­FRE­DI would li­ke you to par­ti­ci­pa­te in one of his movies - are you in­te­r­e­sted?« JEG TOG ET dybt ån­de­d­rag, før jeg sva­re­de. At bli­ve spurgt om at ar­bej­de sam­men med ham var et ka­em­pe skul­der­klap, men jeg vid­ste med det sam­me, at jeg ik­ke var in­ter­es­se­ret. Jeg syn­tes, at han var for cha­u­vi­ni­stisk i sin om­gang med de kvin­de­li­ge mo­del­ler i si­ne film. Som re­gel var det og­så anal­sex, han dyr­ke­de, og i hans film var det ham, der hav­de den cen­tra­le ho­ved­rol­le. Det var jeg slet ik­ke vant til fra mi­ne film. I mi­ne film var det mig, der var den cen­tra­le. Jeg vil­le ik­ke la­de mig un­der­ka­ste en mand - og slet ik­ke på film. Uan­set hvor man­ge grøn­ne ame­ri­kan­ske Dol­lars, han så vil­le til­by­de mig. JEG SVA­RE­DE HØFLIGT nej ved at stil­le hen­de et mod­spørgs­mål, som jeg al­le­re­de kend­te sva­ret på, på for­hånd: »Do­es he use con­doms in the sce­nes?« Det vid­ste jeg, at han ik­ke gjor­de, og det var jeg vant til at bru­ge i al­le mi­ne film. »No, Im af­raid not,« sva­re­de se­kre­ta­e­ren. »Well, then I’m not in­te­r­e­sted, thank you.« EF­TER­FØL­GEN­DE BLEV JEG da og­så kaldt for Katja Cle­an. Jeg var ble­vet stu­e­ren, sag­de de.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.