VEJ­EN TIL KI­JEV

CHAM­PIONS LE­AGUE-KVA­LI­FI­KA­TION ”Det hand­ler ik­ke om at vin­de, det hand­ler om at væ­re med” er et gam­melt, om­fav­nen­de sport­s­mot­to, og det kan, om­end med et lidt an­den bag­grund, bru­ges om Cham­pions Le­ague. For del­ta­gel­se i den stør­ste eu­ro­pæ­i­ske klub­tur­ne­rin

Champions League Magasinet - - REPORTAGE: LODTRÆKNING I MONACO - TEKST: SEBASTIAN STANBURY

Så snart dom­me­ren fløjte­de af, ty­re­de Eric Bail­ly sin kryk­ke op i luf­ten og styr­te­de ind på ba­nen til hold­kam­me­ra­ter­ne, der al­le­re­de hav­de dan­net en ju­belklyn­ge. Hvor­for for­sva­re­ren over­ho­ve­det stod med en kryk­ke på det sven­ske na­tio­nalsta­dion Fri­ends Are­na, var lidt af et myste­ri­um. Det var nem­lig på grund af ka­ran­tæ­ne, han var gå­et glip af Eu­ro­pa Le­ague-fi­na­len mod Ajax, men nu var han i hvert fald slup­pet af med den og al­le­re­de i gang med at fejre tur­ne­rings­sej­ren. Marcos Ro­jo stav­re­de ef­ter med et bredt smil om mun­den, og Zla­tan Ibra­him­ovic hum­pe­de ind på ét ben. På grund af ska­der spil­le­de hel­ler ik­ke de mod Ajax, men ik­ke de­sto min­dre var de Eu­ro­pa Le­ague-me­stre. Og så var der end­nu en vig­tig år­sag til de eu­fori­ske ju­bels­ce­ner: Med sej­ren hav­de The Red De­vils kva­li­fi­ce­ret sig til Cham­pions Le­ague.

An­der Her­re­ra plan­te­de et Man­che­ster United-flag i Sol­nas græs, og en steward snub­le­de straks over det. Den gik ik­ke. Et jak­ke­sæt hev fla­get op, rul­le­de det sam­men og lag­de det bag det ha­stigt op­stil­le­de po­di­um. På storskær­men kun­ne man se, hvor­dan en gravør al­le­re­de var i gang med at skri­ve ”Man­che­ster United” på den hø­je, flot­te sølv­po­kal, som Pa­trik An­der­s­son ef­ter­føl­gen­de kom ind og stil­le­de på dens pl­int, og som Zla­tan Ibra­him­ovic som den før­ste tog en sel­fie med. Paul Pog­ba dab­be­de for­an den. Fan­se­ne hyg­ge­de sig på de sto­ck­holm­ske tri­bu­ner. ”Are you wat­ching Mer­sey­si­de?” sang de med re­fe­ren­ce til Liverpool, der tab­te Eu­ro­pa Le­ague-fi­na­len året for­in­den. Og så sang de til José Mourin­ho, der var i top­form, da han om­kring mid­nat mød­te pres­sen.

Po­rtu­gi­se­ren tal­te om, hvor­dan Eu­ro­pa Le­ague-tit­len var hans kar­ri­e­res vig­tig­ste, for­di det var den se­ne­ste, og fø­lel­ser­ne der­for lå li­ge un­der hu­den.

REPOR­TA­GE UNITEDS FI­NA­LE I STO­CK­HOLM

Han hå­be­de, at po­ka­len vil­le kun­ne gø­re by­en Man­che­ster smu­le gla­de­re oven på ter­r­or­an­gre­bet få da­ge for­in­den. Han ærg­re­de sig over, at Zla­tan Ibra­him­ovic ik­ke hav­de kun­net spil­le fi­na­len, men for­tal­te, at an­gri­be­ren hav­de haft en an­del i sej­ren – på svensk hav­de han in­stru­e­ret bold­dren­ge­ne i at for­ha­le ti­den. Og som sit ho­ved­num­mer fi­lo­so­fe­re­de Mourin­ho over for­skel­len på po­e­ter og vin­de­re.

Man for­nem­me­de ty­de­ligt re­fe­ren­cen til Ajax-træ­ner Pe­ter Bosz, der hav­de kri­ti­se­ret Man­che­ster Uniteds spil­lestil, da Mourin­ho be­gynd­te at ta­le om po­e­ter. Det var dem, der al­drig tab­te en kamp, selv når de tab­te. Mourin­ho der­i­mod så sig selv, som en vin­der. Det var ”prag­ma­tis­mens tri­umf, de yd­my­ges tri­umf,” er­klæ­re­de ma­na­ge­ren. Og United hav­de få­et det, de var kom­met ef­ter.

”I en dår­lig sæ­son, hvor jeg in­di­mel­lem føl­te, at vo­res hold var det dår­lig­ste i ver­den, hvor jeg nog­le gan­ge føl­te, jeg var den dår­lig­ste ma­na­ger i ver­den, for­må­e­de vi at vin­de tre tro­fæ­er. Og vi kom­mer i Cham­pions Le­ague ved at vin­de en ti­tel. Ik­ke ved at bli­ve num­mer to, tre el­ler fi­re,” sag­de Mourin­ho.

Så José Mourin­ho var gan­ske godt til­freds den for­år­s­af­ten i Sto­ck­holm, for nu kun­ne han på­stå, at hans vej til Cham­pions Le­ague var fi­ne­re end den, som Tot­ten­ham, Man­che­ster Ci­ty og Liverpool hav­de spil­let sig til i Pre­mi­er Le­ague på bed­re pla­ce­rin­ger end United. Men i sid­ste en­de og helt pri­vat var po­rtu­gi­se­ren nok li­geg­lad. Ba­re hans hold kom med.

ME­STER- OG IK­KE-MESTERLIGAEN

op­rin­de­ligt på dansk, men det var fak­tisk ik­ke en helt sand­fær­dig ti­tel det før­ste år. Da tur­ne­rin­gen blev grund­lagt, var det nem­lig ini­ti­a­tiv­ta­ger­ne fra L'equipe, der stod for at væl­ge del­ta­ger­ne. For ek­sem­pel hav­de den fran­ske avis op­rin­de­ligt bedt KB om at væ­re den dan­ske del­ta­ger, men kø­ben­hav­ner­ne sag­de nej, og så end­te me­stre­ne fra AGF al­li­ge­vel med at del­ta­ge. År­hu­si­a­ner­ne røg ud i før­ste run­de til de se­ne­re fi­na­li­ster fra Sta­de de Reims, der vandt 2-0 i Dan­mark. Beg­ge hold var i øv­rigt på ude­ba­ne, ef­ter­som kam­pen blev spil­let i Idrætspar­ken i København.

Men med ti­den blev det me­stre­ne fra hvert land, der delt­og i Eu­ro­pa Cup­pen, som vok­se­de sig stør­re og stør­re i takt med, at flere og flere Uefa-med­lem­slan­de be­gynd­te at sen­de del­ta­ge­re. Nog­le år var der end­da et uli­ge an­tal del­ta­ge­re, men så send­te man ba­re den for­sva­ren­de me­ster – den ene­ste del­ta­ger som ik­ke var et mester­hold – di­rek­te vi­de­re til an­den run­de. Delt­og en for­sva­ren­de vin­der, der li­ge­le­des hav­de vun­det det hjem­li­ge mester­skab, fik liga­ens num­mer to og­så en bil­let. Skik­ken med en plads til for­ri­ge års sej­r­her­re skul­le gi­ve pro­ble­mer nog­le år se­ne­re.

Tur­ne­rin­gen vok­se­de fra 16 hold i den før­ste kno­ck­out-ud­ga­ve i 1955-56 til 32 al­le­re­de 11 år se­ne­re, og i halv­fem­ser­ne blev der ind­ført grup­pe­spil, li­ge­som det he­le blev me­re strøm­li­net og gli­tret med nav­neskif­tet til Cham­pions Le­ague, men den sto­re re­vo­lu­tion fandt først sted i 1997. Da blev grup­pe­spil­let ud­vi­det fra 16 til 24 hold, for­di der skal gø­res plads til flere del­ta­ge­re fra de sto­re lan­de. Så­le­des fik Eng­land, Frank­rig, Hol­land, Ita­li­en, Portu­gal, Spa­ni­en og Tyr­ki­et lov til at stil­le med to del­ta­ge­re, hvoraf me­stre­ne strøg di­rek­te i grup­pe­spil­let, mens vi­ce­me­stre­ne spil­le­de kva­li­fi­ka­tion. Und­ta­gel­sen var Tyr­ki­et, hvor bå­de Beşiktaş og Ga­la­ta­s­a­ray måt­te spil­le kva­li­fi­ka­tion, no­get de kla­re­de pro­blem­frit med sam­le­de sej­re på 3-1 og 8-2 over Maribor og Sion. Tys­kland hav­de i øv­rigt tre hold med, ef­ter­som Bay­ern Mün­chen og Le­ver­ku­sen var ble­vet et­ter og to­er i Bun­des­liga­en, mens Dortmund hav­de vun­det Cham­pions Le­ague året for­in­den. Tur­ne­rin­gen var kun ble­vet stør­re øko­no­misk og sport­s­ligt, så flere del­ta­ge­re fra de sto­re lan­de var lig med me­re gla­mour og flere tv-pen­ge – selv om Per Høy­er Han­sen nu un­dre­de sig i Tips­bla­det.

”Be­teg­nel­sen Cham­pions Le­ague er ble­vet en til­s­ni­gel­se. Når ot­te af de 24 del­ta­ge­re i tur­ne­rin­gen ik­ke er na­tio­na­le me­stre, men num­mer to i de­res respek­ti­ve liga­er, er det falsk va­re­be­teg­nel­se at ta­le om en ”mester­liga”. Be­gre­bet er ble­vet me­nings­løst, når ek­sem­pel­vis Sporting fra Lis­sa­bon er blandt del­ta­ger­ne ef­ter at væ­re slut­tet he­le 13 po­int ef­ter FC Porto i den po­rtu­gi­si­ske tur­ne­ring – og ik­ke har væ­ret me­ster si­den 1982.”

”Ved at ud­vi­de Cham­pions Le­ague fra fi­re til seks grup­per af fi­re hold har UEFA ud­van­det den fi­ne­ste og æld­ste af si­ne tre po­kal­tur­ne­rin­ger. I ef­ter­å­ret skal man gen­nem 72 pul­je­kam­pe, før tur­ne­rin­gen for al­vor bli­ver in­ter­es­sant med for­å­rets kvart­fi­na­ler. I og med at kun de seks pul­je­vin­de­re plus de to bed­ste to­e­re går vi­de­re, vil en lang ræk­ke kam­pe bli­ve uin­ter­es­san­te. Hvem uden for Bel­gi­en og Slovaki­et gi­der se Li­er­se og Ko­si­ce i fjer­de spil­ler­un­de, hvis hol­de­ne ik­ke læn­ge­re kan nå en top­pla­ce­ring?” skrev Per Høy­er, der kald­te tur­ne­rin­gen for ”me­ster- og ik­ke-mesterligaen.”

”Det kun­ne væ­re mor­somt, hvis UEFA Cham­pions Le­ague næ­ste år blev vun­det af et hold, som ik­ke er me­ster... Mu­lig­he­den be­står!”

DA ZARAGOZA BLEV NEDGRADERET

Det blev ik­ke en re­a­li­tet det før­ste år, hvor de span­ske me­stre fra Re­al Madrid slog de ita­li­en­ske fra Ju­ven­tus med 1-0 i Am­ster­dam. Men al­le­re­de året ef­ter sik­re­de Man­che­ster United sig en hi­sto­risk Tre­b­le, som al­drig hav­de væ­ret mu­lig, hvis det ik­ke var for ud­vi­del­sen. I 1998 var Alex Fer­gu­sons hold nem­lig slut­tet ét po­int ef­ter Ar­se­nal i Pre­mi­er Le­ague, og det skul­le bli­ve vær­re end­nu for tra­di­tio­na­li­ster som Per Høy­er Han­sen.

For fra 1999-2000 blev tur­ne­rin­gen ud­vi­det yder­li­ge­re til 32 hold i grup­pe­spil­let, og de bed­ste lan­de hav­de nu mu­lig­hed for at få he­le fi­re hold med, Eu­ro­pa Cup­pen for Mester­hold hed den stør­ste eu­ro­pæ­i­ske klub­tur­ne­ring

mens og­så de min­dre hold fik flere plad­ser i kva­li­fi­ka­tio­nen. Så­le­des hav­de Nor­ge bå­de Ro­sen­borg og Mol­de med, da tur­ne­rin­gen be­gynd­te i ef­ter­å­ret 1999.

For­sva­ren­de vin­de­re fik sta­dig lov til at del­ta­ge i tur­ne­rin­gen, men det var en ren for­ma­li­tet, ef­ter­som de stør­ste lan­de hav­de fi­re del­ta­ge­re med, og en even­tu­el Cham­pions Le­ague-vin­der måt­te da ha­ve kva­li­tet til at slut­te in­den for de fi­re øver­ste hjem­me i liga­en – el­ler hvad?

Al­le­re­de i den før­ste sæ­son ef­ter ud­vi­del­sen op­stod di­lem­ma­et. Re­al Madrid vandt igen i Eu­ro­pa ved at slå lands­mæn­de­ne fra Va­len­cia i fi­na­len, men i Spa­ni­en blev stor­klub­ben ba­re num­mer fem ef­ter et travlt år med 17 kam­pe i Cham­pions Le­ague og der­til halvan­den uges del­ta­gel­se i FI­FA-PÅ­fun­det VM for klubhold i ja­nu­ar. Løs­nin­gen blev, at Re­al Madrid af det span­ske fod­bold­for­bund fik til­delt en af de fi­re bil­let­ter, mens liga-fi­re­ren Re­al Zaragoza måt­te ta­ge til tak­ke med en UEFA Cup-plads.

Fem år se­ne­re var den gal igen. I Istan­bul vandt Liverpool en af hi­sto­ri­ens mest ut­ro­li­ge Cham­pions Le­ague-fi­na­ler, men hjem­me i Eng­land hav­de hol­det svin­get sæ­so­nen igen­nem og var kun ble­vet num­mer fem – tre po­int bag lo­kal­ri­va­ler­ne Ever­ton, der be­stemt ik­ke hav­de tænkt sig at over­gi­ve plad­sen og da slet ik­ke til Liverpool. To år­ti­er for­in­den hav­de Liverpool-hoo­ligans væ­ret skyld i Hey­sel-tra­ge­di­en, som ko­ste­de 39 ita­li­e­ne­re li­vet, li­ge­som al­le en­gel­ske hold blev ude­luk­ket fra europæisk fod­bold, der­i­blandt Ever­tons mester­hold. Det sam­me ske­te ik­ke i 2005. FA er­klæ­re­de, at de fi­re øver­ste hold i Pre­mi­er Le­ague vil­le få de en­gel­ske plad­ser, men knap var sta­dion i Istan­bul tømt, før Liverpool be­gynd­te at brok­ke sig.

”FA har et stort pro­blem. Nor­malt når man vin­der et tro­fæ, er det sund for­nuft, at man får lov til at for­sva­re det næ­ste sæ­son (…) Jeg kan ik­ke hu­ske, at der var stor ue­nig­hed i Spa­ni­en, da Re­al Madrid vandt tro­fæ­et og blev valgt for­an Re­al Zaragoza, der blev num­mer fi­re. Det var Re­al Madrid, det var nor­malt (…) Jeg er sik­ker på, at man var skuf­fe­de i Zaragoza, men jeg si­ger igen: Det var en nor­mal be­slut­ning at træf­fe. Der er in­gen ga­ran­ti for, at vi kom­mer i Cham­pions Le­ague, selv hvis vi vin­der, det ved jeg, men det vir­ker som en spe­ci­el re­gel,” sag­de Ra­fa Benítez til ESPN da­gen ef­ter fi­na­len i Tyr­ki­et.

Det end­te med, at UEFA for­bar­me­de sig og gav Liverpool en plads, men sam­ti­dig fik Ever­ton lov til at bli­ve, så me­stre­ne ind­led­te ti­tel­for­sva­ret al­le­re­de i før­ste run­de og skul­le for­bi wa­li­si­ske To­tal Network So­lu­tions, FBK Kau­nas fra Li­tau­en og de bul­gar­ske me­stre fra CSKA So­fia, før kva­li­fi­ka­tio­nen var sik­ret. Ever­ton kom i øv­rigt ik­ke med, ef­ter­som den an­den Liverpool-klub tab­te med to gan­ge 2-1 til Vil­lar­re­al i den af­gø­ren­de kva­li­fi­ka­tions­run­de.

Ef­ter bal­la­den på Mer­sey­si­de fastslog UEFA reg­ler­ne én gang for al­le: Hvis en Cham­pions Le­ague-vin­der ik­ke for­må­e­de at spil­le sig til en plads i den hjem­li­ge tur­ne­ring, måt­te den la­vest ran­ge­re­de i liga­en nø­jes med en plads i den næst­bed­ste Uefa-tur­ne­ring. Det gik ud over Tot­ten­ham, som i 2012 røg i Eu­ro­pa Le­ague, for­di Chel­sea over­ra­sken­de vandt Cham­pions Le­ague men kun blev num­mer seks i Eng­land.

CHAM­PIONS LE­AGUE SOM LOKKEMAD I EU­RO­PA LE­AGUE

I 2013 blev end­nu en vej til Cham­pions Le­ague åb­net, men ma­nøv­ren hand­le­de me­re om den næst­fi­ne­ste eu­ro­pæ­i­ske tur­ne­ring.

For som åre­ne gik, og pen­ge­ne ba­re vok­se­de, blev del­ta­gel­se i Cham­pions Le­ague vig­ti­ge­re og vig­ti­ge­re og me­re af­gø­ren­de end at vin­de tit­ler. ”Det før­ste tro­fæ er at slut­te i top fi­re,” sag­de Arsè­ne Wen­ger i 2012 og un­der­stre­ge­de, at det blev hø­je­re pri­o­ri­te­ret at jag­te se­kun­dæ­re pla­ce­rin­ger i liga­en end at for­sø­ge at vin­de cup­tur­ne­rin­ger. Så i 2013 be­slut­te­de UEFA, at der skul­le væ­re flere grun­de til at for­sø­ge at vin­de Eu­ro­pa Le­ague, som godt nok var ble­vet vun­det af Porto, Atlético Madrid og Chel­sea i de fo­re­gå­en­de fi­na­ler, men som led un­der, at man­ge sto­re klub­ber spa­re­de spil­le­re om tors­da­gen for at kun­ne stil­le i stær­ke­ste op­stil­ling om søn­da­gen. Med re­fe­ren­ce til den se­ne­ste fi­na­le, som Chel­sea hav­de vun­det 2-1 over Benfica på et mål tre mi­nut­ter in­de i til­læg­s­ti­den, an­non­ce­re­de da­væ­ren­de UEFA-PRÆ­si­dent Mi­chel Plat­i­ni, at der fra sæ­so­nen 2014-15 og frem vil­le væ­re en Cham­pions Le­ague-bil­let til vin­de­ren af tur­ne­rin­gen.

”Som det­te års frem­ra­gen­de fi­na­le vi­ste, er UEFA Eu­ro­pa Le­ague ble­vet stær­ke­re og stær­ke­re, men vi øn­ske­de at gi­ve klub­ber­ne yder­li­ge­re et in­ci­ta­ment, så de al­le spil­ler med be­gær ef­ter at vin­de tur­ne­rin­gen. Ved at ga­ran­te­re ad­gang UEFA Cham­pions Le­ague for vin­der­ne er vi over­be­vist om, at UEFA Eu­ro­pa Le­ague vil øge sin til­træk­nings­kraft over for klub­ber­ne og de­res fans,” sag­de Plat­i­ni.

Ved sam­me lej­lig­hed blev det be­slut­tet, at an­tal­let af po­ten­ti­el­le del­ta­ger­lan­de blev øget til fem, så en even­tu­el Eu­ro­pa Le­ague-vin­der vil­le alt­så ik­ke ta­ge Cham­pions Le­ague-plad­sen fra num­mer fi­re i liga­en.

Så plud­se­lig blev Eu­ro­pa Le­ague så vig­tig en tur­ne­ring, at José Mourin­ho før for­å­rets sid­ste Pre­mi­er Le­ague-kam­pe er­klæ­re­de, at han egent­lig helst var fri for at spil­le de re­ste­ren­de kam­pe i den hjem­li­ge liga – alt hand­le­de om at vin­de i Sto­ck­holm.

Det gjor­de hans spil­le­re så. Man­che­ster United vandt et tro­fæ og trå­d­te sam­ti­dig ind på en af de man­ge ind­falds­ve­je, der fø­rer mod Cham­pions Le­ague-fi­na­len i Ki­jev i maj må­ned næ­ste år.

Så glade var Man­che­ster Uniteds spil­le­re for at kun­ne løf­te det 15 ki­lo tun­ge Eu­ro­pa Le­ague-tro­fæ i maj, men det hand­le­de ik­ke kun om py­nt til tro­fæ­ska­bet på Old Traf­ford. Med sej­ren kva­li­fi­ce­re­de eng­læn­der­ne sig til Cham­pions Le­ague. Fo­to: Mar­tin...

Se­vil­la er den klub, der har haft mest gavn af UEFA'S be­slut­ning om at gi­ve en Cham­pions Le­ague-bil­let til Eu­ro­pa Le­ague-vin­de­ren. I bå­de 2015 og 2016 vandt spa­ni­er­ne tur­ne­rin­gen – og beg­ge gan­ge var de slut­tet uden for top fi­re i La Liga. I 2016 slog...

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.