DA RE­AL MADRID KOM TIL ODEN­SE – IGEN OG IGEN OG IGEN

Selv om hund­re­de­vis af klub­ber har kva­li­fi­ce­ret sig til eu­ro­pæ­i­ske kam­pe gen­nem ti­der­ne, vil til­fæl­dig­he­der­ne al­li­ge­vel, at der er nog­le, der tit bli­ver sat sam­men med dansk mod­stand. For ek­sem­pel har bel­gi­ske Club Brug­ge spil­let he­le 15 kam­pe mod dan­ske

Champions League Magasinet - - REPORTAGE: LODTRÆKNING I MONACO - TEKST: THO­MAS PYNDT

18. ok­to­ber 1961: B 1913-Re­al Madrid 0-3

Selv om B 1913 al­drig har væ­ret dansk me­ster, har de al­li­ge­vel re­præ­sen­te­ret Dan­mark i Eu­ro­pa Cup­pen for mester­hold. For man vil­le ger­ne ha­ve så stærkt et hold med i tur­ne­rin­gen som mu­ligt, så i ste­det for at gi­ve plad­sen til meste­ren fra ef­ter­å­ret året før, be­slut­te­de man, at top­hol­det i 1. di­vi­sion den 1. juli skul­le spil­le i Eu­ro­pa Cup­pen for mester­hold et par må­ne­der se­ne­re. Og da B 1913 i 1961-sæ­so­nen kom godt fra start, snup­pe­de de plad­sen tak­ket væ­re en bed­re målsco­re end KB, hvil­ket gav Oden­se-klub­ben den størst mu­li­ge mod­stan­der.

For ef­ter at ha­ve knust Spora Luxem­bourg med sam­let 15-2 på blandt an­det syv mål af den stær­ke in­nerwing Bent Løfq­vist trak klub­ben fra Cam­pus­vej in­gen rin­ge­re end Re­al Madrid, der hav­de vun­det de fem før­ste tur­ne­rin­ger og kom til Oden­se med stor re­van­che­lyst, da de i 1960/61 var rø­get ud til Bar­ce­lo­na al­le­re­de i 2. run­de.

Og det var et stjer­ne­be­sat mand­skab der lan­de­de i Bel­drin­ge. Klub­bens tek­ni­ske di­rek­tør Emil Öster­rei­cher hav­de we­e­ken­den før set det dan­ske lands­hold vin­de 9-1 over Fin­land i Idrætspar­ken, så der blev ik­ke ta­get nog­le chan­cer med op­stil­lin­gen. Den lyn­hur­ti­ge Fran­cesco Gen­to, den 35-åri­ge Al­fredo di Ste­fa­no og den 37-åri­ge Fe­renc Pu­skas var al­le med fly­ve­ren, der selv­føl­ge­lig blev mod­ta­get af en 13-de­le­ga­tion, in­klu­siv den un­gar­ske midt­ba­ne­mand Istwan Kai­bin­ger, der fik sig en snak med sin lands­mand Pu­skas.

Så der var ik­ke den sto­re op­ti­mis­me at spo­re før kam­pen. In­gen af 13-spil­ler­ne tro­e­de på en sejr, og an­fø­rer Kaj An­der­sen for­tal­te end­da Ek­stra Bla­det, at man ik­ke vil­le læg­ge no­gen taktik på for­hånd.

”Bort­set fra en de­fen­siv indstil­ling til at be­gyn­de med, er der re­elt in­gen mu­lig­hed for at læg­ge taktik mod det­te vi­dun­der­hold. Hvor­dan vil­le det egent­lig væ­re mu­ligt?” spurg­te den oden­se­an­ske ma­ler­me­ster, der i sin fri­tid var for­svars­styr­mand for De Blå.

”Skal vi læg­ge en taktik med en jor­disk chan­ce for at brem­se de­res fryg­te­de an­grebs­spil, skul­le vi vel væ­re dob­belt så man­ge spil­le­re på ba­nen, som de. Desvær­re har vi og­så kun 11 på hol­det. Næh, no­gen taktik er ik­ke mu­lig i vo­res si­tu­a­tion.”

”For mig at se er der in­gen an­den ud­vej end at gå ud og væ­re ek­stra på­pas­se­li­ge i for­sva­ret, og så i øv­rigt spil­le vort al­ler­bed­ste, hvis det er mu­ligt og hvis vi får lov. Men en ting kan vi i hvert fald gø­re: Kæm­pe med dem, slås for det bedst mu­li­ge re­sul­tat og så hå­be på at alt sta­dig kan ske i fod­bold. Bol­den er jo rund, og man hø­rer dog fra tid til an­den om fod­bold­mirak­ler,” lød det fra an­fø­re­ren, mens Ek­stra Bla­dets sport­s­chef ”Jul­le” hel­ler ik­ke var stor op­ti­mist.

”Spørgs­må­let om re­sul­ta­tet er kun, hvor man­ge bol­de, der går ind hos den kæk­ke, rød­blon­de, freg­ne­de Erik Lyk­ke An­der­sen, B 1913s un­ge må­l­mand,” som han skrev i sin klum­me in­den kam­pen.

Men trods ud­sig­ten til mang­len­de kamp om tin­ge­ne var op­mærk­som­he­den al­li­ge­vel enorm. Over 30.000 til­sku­e­re stod klar på Oden­se Sta­dion, og kam­pen blev end­da og­så sendt på TV. Og de 50 mil­li­o­ner tv-se­e­re over he­le Eu­ro­pa fik en for­bløf­fen­de oplevelse, for de fyn­s­ke ama­tø-

DA DE DAN­SKE AMATØRER NÆR HAV­DE OVERVUNDET DE STØR­STE STJER­NER

rer spil­le­de li­ge op med de sto­re stjer­ner fra kon­ge­klub­ben i Madrid.

Di Ste­fa­no blev holdt i kort snor og brug­te me­re tid på at skæl­de si­ne med­spil­le­re ud end at spil­le bol­den rundt – el­ler som Kaj An­der­sen sag­de: ”Jeg vil hel­le­re spil­le over­for Di Ste­fa­no end over for KB'S Jørn Sø­ren­sen” – den uru­gu- ay­an­ske for­sva­rer San­ta­ma­ria var flere gan­ge på gla­tis, og B 1913s an­grebs­re­ser­ve, po­st­bud­det Ar­ne Chri­sten­sen, hav­de tre go­de chan­cer for at få hjem­me­hol­det på tav­len. Men han kik­se­de, og til sidst slap kræf­ter­ne op.

Re­al Madrid var al­le­re­de kom­met for­an ef­ter et kvar­ter, da Kaj An­der­sen snit­te­de et Pus- kas-for­søg med ho­ve­d­et, så det æn­dre­de ret­ning uden chan­ce for Erik Lyk­ke An­der­sen, og til sidst gik det så helt galt, da bol­den først sad fast i en ”plø­replet” un­der Kei­bin­ger, så di Ste­fa­no kun­ne prik­ke Pu­skas fri til end­nu en scor­ing, før gæ­ster­ne sat­te trumf på med må­let til 3-0, der mu­lig­vis var of­f­si­de.

Så B 1913 tab­te, men ind­sat­sen blev med ret­te be­røm­met.

”De spil­ler vi­dun­der­ligt fod­bold, dis­se spa­ni­e­re. Nu har jeg over­rakt Eu­ro­pa-po­ka­len til dem fem gan­ge og set dem spil­le dej­ligt fod­bold. No­gen stør­re kom­pli­ment kan jeg ik­ke gi­ve 1913, at det kun var de sid­ste 10 mi­nut­ter, Re­al Madrid fik lov til at spil­le det, de nor­malt er go­de for,” sag­de Eb­be Schwartz, den dan­ske Uefa-præ­si­dent fra 1954 til 1962, så­le­des, mens og­så kam­pens dom­mer var im­po­ne­ret.

”Uden dis­kus­sion har jeg er­kendt det sam­me som al­le an­dre ... Re­al Madrid er ver­dens bed­ste fod­bold­hold. Og så skul­le jeg kom­me til en lil­le dansk by og op­da­ge, at et hold dan­ske amatører af­slø­rer Re­al Madrid som en ko­los på ler­fød­der,” lød det fra bel­gi­e­ren van Nuf­fel, ”som beg­ge hold var li­ge be­gej­stret for bag­ef­ter,” som Ek­stra Bla­det skrev i de­res 10 si­ders dæk­ning af kam­pen.

Og bag­ef­ter var der den hjerte­lig­ste stem­ning mel­lem kom­bat­tan­ter­ne ved den tra­di­tio­nel­le ban­ket.

GULDURE OG EN KNUST TESTIKEL

Det var der så ik­ke en uge ef­ter, selv om Re­al Madrid el­lers hav­de et gul­dur i ga­ve til hver af de dan­ske mod­stan­de­re ef­ter kam­pen på San­ti­a­go Ber­na­beu. Al­le­re­de ved an­kom­sten til Madrid kun­ne fyn­bo­er­ne mær­ke, at der var no­get i gæ­re – el­ler som ”Jul­le” skrev i avi­sen:

”Hvad er der dog sket i Madrid si­den sidst? Sidst – da AGF gæ­ste­de Re­al og fik en mod­ta­gel­se med smil, om­fav­nel­ser og kys på kin­der. I af­tes i som­mer­var­men i Madrids luft­havn, da luft­kap­ta­jn Krogh sik­kert hav­de sat sin "Flying En­ter­pri­se" ned på ce­ment­ba­nen, hvor fyn­bo­er­ne, B 1913's Eu­ro­pa Cup-hold, tum­le­de ned ad land­gangstrap­pen glade for at rø­re lem­mer­ne ef­ter syv ti­mers fly­ve­tur – over Ham­borg, Am­ster­dam, Pa­ris og sidst med Py­re­næ­er­nes bjerg­top­pe un­der os – stod in­gen smi­len­de Re­al-le­de­re og tog imod.”

I de da­ge, der var gå­et, var Madrid-klub­ben rø­get ud i en enorm kri­se. Ef­ter 17 sej­re i træk hav­de man nem­lig tabt ude til upå­ag­te­de Oviedo, og nu blev de al­dren­de spil­le­re skældt hu­den fuld af jour­na­li­ster og til­hæn­ge­re, hvil­ket ram­te hårdt. Så­le­des hav­de Di Ste­fa­no godt læst be­mærk­nin­ger­ne om hans al­der i de dan­ske avi­ser, så han var mut, da de dan­ske jour-

na­li­ster op­søg­te ham på tri­bu­nen, hvor han sad og så på B 1913s af­slut­ten­de træ­ning, men han lo­ve­de hævn.

Nem­me­re blev det ik­ke for de gæ­sten­de fyn­bo­er, at kamp­ba­nen hver­ken var til kor­te el­ler lan­ge knop­per. Der måt­te stål un­der fød­der­ne for at få hul på det ben­hår­de og glat­te un­der­lag, der ik­ke var græs, men klø­ver, der iføl­ge ”Jul­le” blev ”ne­der­dræg­tig glat af den dug, som ef­ter­år­s­aft­ner læg­ger overalt.” Så 13-træ­ner Ja­ck Jo­hn­son måt­te rundt i Madrid for at fin­de nye knop­per til spil­ler­nes støv­ler, hvor­ef­ter der blev brugt man­ge ti­mer på at få dem slå­et i.

Men li­ge lidt hjalp det. Madrid-spil­ler­ne var vir­ke­lig indstil­let på at spil­le ne­der­la­get i ­Oviedo af sig, og det ram­te B 1913 hårdt. Pu­skas åb­ne­de ef­ter 7. mi­nut­ter og i lø­bet af de næ­ste 65 score­de den ud­skæld­te Di Ste­fa­no tre, mens Gen­to og Del Sol hver la­ve­de to, så da ti­den var ved at rin­de ud, stod der 8-0 på må­l­tav­len.

Det slut­te­de end­da 9-0, men det var ik­ke det, der op­tog sin­de­ne ef­ter kam­pen. For kort før tid var San­ta­ma­ria ble­vet så træt af den fysiske Løfq­vist, at han med bol­den langt væk og en plads bag fyn­bo­en sim­pelt hen spar­ke­de ham med fuld kraft i skrid­tet bag­fra. In­nerwin­gen faldt om og be­svi­me­de af smer­te og måt­te si­den på ho­spi­ta­let med en knust testikel, mens San­ta­ma­ria blev buhet fra ba­nen af sit eget hjem­me­pu­bli­kum.

Og det var så galt fat, at 13-spil­ler­ne over­ve­je­de at bli­ve væk fra ban­ket­ten. De tog dog af­sted, men uden træ­ner Ja­ck Jo­hn­son:

”Jeg vil ik­ke sid­de til bords med den slags men­ne­sker,” sag­de B 1913-træ­ne­ren, mens Re­al Madrid-le­del­sen be­kla­ge­de og end­da send­te en tid­li­ge­re klub­præ­si­dent på ho­spi­tals­be­søg.

Og Løfq­vist kom sig da og­så over over­fal­det og fort­sat­te si­den som pro­fes­sio­nel i fran­ske Metz.

ÆBLEKAST EF­TER UD­SKÆLD­TE SAN­TA­MA­RIA 23. sep­tem­ber 1964: B 1909-Re­al Madrid 2-5

Selv om ri­va­li­te­ten mel­lem de oden­se­an­ske års­tals­klub­ber B 1913 og B 1909 var stor, så hav­de 9'er­nes til­hæn­ge­re ik­ke glemt Re­al Madrids uru­gu­ay­an­ske for­sva­rer San­ta­ma­ria, der hav­de ramt 13-top­sco­re­ren Bent Løfq­vist så hårdt tre år tid­li­ge­re.

”Hvor­for peb folk af mig? Det kan da ik­ke væ­re ale­ne for­di, jeg stop­pe­de bol­den med hæn­der­ne. Jeg har ind­tryk af, at til­sku­er­ne i Oden­se er på nak­ken af mig. Fak­tisk er Oden­se den by, hvor jeg føler mig dår­ligst til­pas. Jeg spil­ler hårdt og kon­tant. Men jeg sy­nes ik­ke, jeg går over stre­gen. Fej­len er, at dan­ske spil­le­re ik­ke spil­ler in­ter­na­tio­nal fod­bold. Der er for man­ge tø­sed­ren­ge på hol­det," sag­de den 35-åri­ge for­sva­rer ef­ter kam­pen til Ek­stra ­Bla­det.

He­le miséren skyld­tes, at San­ta­ma­ria hav­de stop­pet et fynsk frem­stød ved at hop­pe op og gri­be en høj frem­læg­ning med hæn­der­ne uden vi­de­re på­ta­le end et fris­park.

”Hvor­for skul­le jeg dog gi­ve San­ta­ma­ria en ad­var­sel, for­di han sprin­ger op og stop­per bol­den med hån­den? Det er jo kuty­me i in­ter­na­tio- nal fod­bold, og i si­ne kam­pe i Spa­ni­en gør han det for­ment­lig hver gang, han spil­ler, sag­de den en­gel­ske dom­mer Dag­nall ef­ter­føl­gen­de, mens til­sku­er­ne til gen­gæld pif­te­de ef­ter for­sva­re­ren, hver gang han var i nær­he­den af bol­den.

Og nog­le få nø­je­des ik­ke med det. Der blev nem­lig ka­stet æb­ler ef­ter San­ta­ma­ria, hvil­ket han for­søg­te at gø­re dom­me­ren op­mærk­som på ved at ta­ge et af dem op og ka­ste hen for fød­der­ne af ham, hvil­ket nu ik­ke på­vir­ke­de mr. Dag­nall. Han sam­le­de ba­re æb­let op og put­te­de det i lom­men.

El­lers var det ik­ke helt den sam­me be­gi­ven­hed med Re­al Madrid i Oden­se, som det hav­de væ­ret tre år tid­li­ge­re. Fol­ke­tings­val­get da­gen før og ud­sig­ten til en Jens Ot­to Krag-re­ge­ring uden Det Ra­di­ka­le Ven­stre fyld­te i avi­ser­ne, mens in­teres­sen og­så var ramt af, at det ud­valg­te kø­ben­hav­ner-hold Stæv­net sam­me af­ten spil­le­de mod Tot­ten­ham i Idrætspar­ken.

Så mod­sat sidst var det kun fyn­bo­er, der var på læg­ter­ne den af­ten, og fuld­mæg­tig Erik Han­sen hav­de ramt til­strøm­nin­gen godt, da han i Fyns Stift­s­ti­den­de vur­de­re­de, at der vil­le bli­ve solgt 18.000 bil­let­ter, for der kom 18.139, hvil­ket han og­så be­grun­de­de med, at tors­dagskam­pe nu var bed­re end ons­dagskam­pe, for tors­dag var løn­nings­dag.

Men de, der kom, fik i hvert fald et par sto­re stjer­ner at se, for den hur­ti­ge Gen­to score­de tre mål, mens Pu­skas ham­re­de 5-1 må­let i net­tet fra 30 me­ter, selv om han dø­je­de med en for­st­u­vet an­kel. El­lers var det mest en kamp, der blev hu­sket for de små svi­ne­stre­ger rundt om­kring på ba­nen, blandt an­det tram­pe­de ­Pu­skas en lig­gen­de Ar­no Han­sen over knæ­et,

hvil­ket den se­ne­re 9'er-for­mand dog kun kun­ne smi­le af 45 år se­ne­re, da han blev in­ter­viewet i an­led­ning af klub­bens 100 års fød­sels­dag.

”De var me­get pro­fes­sio­nel­le, lyn­hur­ti­ge og spil­le­de god og flot fod­bold. Min rol­le var fak­tisk at dæk­ke Pu­skas op, og vi hav­de nog­le ge­val­di­ge bråval­laslag ude på kan­ten. Han var nu en gan­ske rar mand, selv om han la­ve­de et par små, be­skid­te tri­cks en gang imel­lem, men det vid­ste vi, at de vil­le. De var jo pro­fes­sio­nel­le. Det var så­dan no­get med at træ­de på spil­le­re, når de lå ned. Ja, jeg ved ik­ke, om vi var me­get bed­re. Vi har vel og­så la­vet et par num­re,” sag­de Ar­no Han­sen, der og­så men­te at kun­ne hu­ske, at brø­let ved Wal­ter Ri­ch­ters ud­lig­ning til 1-1 ”kun­ne hø­res helt til Ker­te­min­de.”

I re­tur­kam­pen i Madrid kun­ne B 1909 ik­ke stil­le me­get op og tab­te 4-0, men man var dog og­så så uhel­dig, at an­gri­be­ren Mo­gens Hå­strup trå­d­te for­kert i det før­ste mi­nut og måt­te ud­gå, og uden ud­skift­nings­mu­lig­hed måt­te fyn­bo­er­ne kæm­pe 10 mod 11 re­sten af vej­en.

DEN DÅR­LI­GE GENERALPRØVE 18. sep­tem­ber 1990: Ob-re­al Madrid 1-4

Når man si­ger OB og Re­al Madrid, er der selv­føl­ge­lig kun én kamp, der tæl­ler, nem­lig den der blev spil­let i UEFA Cup­pens 3. run­de den 6. de­cem­ber 1994. Ef­ter at ha­ve tabt 2-3 i Oden­se tog fyn­bo­er­ne som be­kendt til San­ti­a­go ­Ber­na­beu og vandt 2-0 over Mi­cha­el Laud­rup og kom­pag­ni på et sent og af­gø­ren­de mål af ­Mor­ten Bis­gaard i en så ene­stå­en­de præ­sta­tion, at den har få­et sin fortjen­te plads i hi­sto­ri­ebø­ger­ne un­der over­skrif­ten ”Mirak­let i Madrid.”

I det­te ma­ga­sin be­skæf­ti­ger vi os dog kun med Eu­ro­pa Cup­pen for mester­hold/Cham­pions Le­ague, og her blev det før­ste ­ka­pi­tel i hi­sto­ri­en om ”De Stri­be­de” og Re­al Madrid skre­vet fi­re år tid­li­ge­re – og det var knap så pran­gen­de.

Ob-le­del­sen hav­de el­lers væ­ret be­gej­stret, da det ved lod­træk­nin­gen i juli stod klart, at den sto­re span­ske klub for tred­je gang vil­le kom­me for­bi Fyn, for det var en kamp, der kun­ne løf­te den træng­te øko­no­mi og må­ske ka­ste over en mil­li­on kro­ner af sig med et ud­solgt Oden­se Sta­dion. Men så­dan gik det ik­ke. For­hånd­s­in­ter­es­sen var be­ske­den med de øge­de bil­let­pri­ser, der blandt an­det gjor­de, at en stå­plads uden tag over ho­ve­d­et ko­ste­de 100 kro­ner, og på kamp­da­gen stod det ned i stæn­ger, så der var flere tom­me end fyld­te plad­ser. Den en­de­ li­ge op­tæl­ling lød kun på 8284 til­sku­e­re, mens man tv-mæs­sigt blev spist af med en ti­mes sam­men­drag af kam­pen, hvil­ket kun gav 70.000 kro­ner, hvoraf Team Dan­mark end­da skul­le ha­ve 25 pro­cent.

Men me­stre­ne fra slut­nin­gen af ok­to­ber 1989 var hel­ler ik­ke ved sam­me styr­ke her 11 må­ne­der se­ne­re og fri­ste­de en plads un­der nedryk­nings­stre­gen i 1. di­vi­sion, mens su­veræ­ne Brønd­by trak al me­di­e­in­ter­es­sen med de­res kom­men­de UEFA Cup-kamp mod Ein­tra­cht Frank­furt. Mod­stan­de­ren fra Madrid var nu ­hel­ler ik­ke spe­ci­elt godt kø­ren­de, for ef­ter fem mester­ska­ber på stri­be hav­de man åb­net den nye sæ­son med en be­ske­den 1-0 sejr over Ca­stel­lon før 0-2 i Se­vil­la, så ch­eftræ­ner Jo­hn Tos­ha­ck var al­le­re­de en pres­set mand.

Ob-træ­ner Ro­ald Poul­sen vil­le træk­ke tem­po­et ud af kam­pen og sat­se på kon­tra­stød ef­ter bol­dero­brin­ger, mens land­stræ­ner og fyn­bo Ri­chard Møl­ler Ni­el­sen lod op­ti­mis­men rå­de med et bud på en 1-0 sejr til hjem­me­hol­det mod en mod­stan­der, der blandt an­det sav­ne­de for­svars­styr­mand Fer­nan­do Hi­er­ro og an­gri­be­ren Emi­lio But­ragu­eño, hvil­ket Ob-ke­e­per Lars Høgh nok var gan­ske godt til­freds med, ef­ter ”Gri­b­ben” hav­de sco­ret fi­re gan­ge på må­l­man­den un­der VM i Me­xi­co fi­re år før.

Den go­de Høgh måt­te nu al­li­ge­vel hen­te fi­re bol­de ud af kas­sen den tirs­dag af­ten, selv om OB un­der­vejs fak­tisk spil­le­de for­nuf­tigt, og un­ge Per Pe­der­sen hur­tigt fik ud­lig­net Al­da­nas fø­rings­mål. Men Hu­go San­chez slog hur­tigt kon­tra til 2-1, og i de sid­ste 10 mi­nut­ter gik det galt for fyn­bo­er­ne, som det var gå­et for B 1913 29 år tid­li­ge­re. For et for­nuf­tigt re­sul­tat blev for­vand­let til 1-4, og så var der al­li­ge­vel ik­ke me­get at glæ­de sig over.

”Jeg er en smu­le skuf­fet over, at slut­re­sul­ta­tet blev 4-1 ef­ter den 1. halv­leg, hvor vi vir­ke­lig ud­for­dre­de dem overalt. Vi vid­ste, at vi se­ne­re hen i kam­pen vil­le få pro­ble­mer med kræf­ter­ne på grund af de­res bold­kun­nen,” sag­de Ro­ald Poul­sen ef­ter kam­pen, hvor han ik­ke vil­le ærg­re sig over, at man ik­ke hav­de gra­vet sig ned for­an eget mål til sidst, da kræf­ter­ne slap op.

”Vi skal ik­ke gå ud og gra­ve os ned. Hvis dansk fod­bold skal bli­ve bed­re, skal vi se, om vi kan væ­re med, når det gæl­der tem­po og tek­nik,” sag­de ch­eftræ­ne­ren, ef­ter hans un­ge hold fak­tisk hav­de væ­ret i stand til det langt hen i kam­pen.

Men det blev hur­tigt glemt og over­skyg­get, for da­gen ef­ter slog Brønd­by Ein­tra­cht Frank­furt med he­le 5-0, og et par uger se­ne­re gik det så helt galt for OB i Madrid, hvor hjem­me­hol­det vandt 6-0. Sam­ti­dig røg Lyng­by ud til Wre­xham, mens Vej­le ik­ke kun­ne over­vin­de Ad­mira Wa­ck­er, så kun Brønd­by holdt fa­nen højt, mens Per Høy­er Han­sen ik­ke var im­po­ne­ret i Tips­bla­det:

”OB, Vej­le og Lyng­by gjor­de dansk fod­bold til nar ude i Eu­ro­pa!” lød over­skrif­ten til kom­men­ta­ren godt fi­re år før mirak­let i Madrid.

Selv om kam­pen mest blev hu­sket for de små svi­ne­stre­ger ude på ba­nen, blev de godt 18.000 til­sku­e­re på Oden­se Sta­dion og­så vid­ne til flere far­li­ge si­tu­a­tio­ner for­an de to mål i kam­pen mel­lem B 1909 og Re­al Madrid. Fo­to: Pe­er Pe­der­sen/ritzau Fo­to

Re­al Madrid kom un­der pres mod B 1913 i Oden­se. Her he­a­der ba­ck­en Vi­cen­te Mi­e­ra væk for­an Jør­gen Ras­mus­sen. Fo­to: Erik Gleie/ Ritzau Fo­to

Re­al Madrids Hu­go San­chez (med num­mer 9 på ryg­gen) føl­ger bol­dens flugt på en regn­fuld fynsk af­ten. Fo­to: Ritzau Fo­to

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.