...SOM EN VANSKELIG HJEMMEBANE
I fem lange sæsoner drømte Tottenham-tilhængerne om et gensyn med Champions League, men da det endelig lykkedes, blev det til en både kort og skuffende oplevelse, for mens man var umulige at besejre på White Hart Lane, fandt London-klubben sig aldrig til
Fem meter i længden og to meter i bredden.
Det lyder ikke som en særlig betydningsfuld forskel på størrelsen af en fodboldbane, der mindst skal være 100 meter lang og 64 meter bred, men når man regner lidt på tallene, betyder det faktisk en del.
Tottenhams gamle hjemmebane på White Hart Lane var en af de mindste i Premier League med en længde på 100 meter og en bredde på 67, hvilket gav et samlet areal på 6700 kvadratmeter, mens nationalarenaen Wembley også lever op til at være det største stadion i England på størrelsen af græstæppet, for hvor de internationale standardmål er 105 gange 68 meter, så er Wembleys bane lige en meter bredere, hvilket giver et samlet areal på 7245 kvadratmeter.
Dermed er forskellen på banen på White Hart Lane og på Wembley altså på hele 545 kvadratmeter, svarende til tre familiehuse i den pæne størrelse, og det kunne Tottenham-spillerne sagtens mærke sidste år, da deres hjemmebane blev revet ned i bidder for at give plads til det nye stadion, og man derfor flyttede Champions League-oplevelsen mod vest til Wembley, så der var plads til den over- vældende interesse. Og folket flokkedes da også til de europæiske kampe på arenaen under buen. Både mod Monaco og Leverkusen kom der over 85.000 tilskuere, men rent resultatmæssigt levede det slet ikke op til forventningerne, for Tottenham tabte begge kampe med henholdsvis 2-1 og 1-0 – og det samtidig med at de kværnede al modstand ned hjemme på den decimerede White Hart Lane, hvor der kun lige var plads til 31.000 tilskuere pr. hjemmekamp.
Manager Mauricio Pochettino ville dog ikke høre tale om noget Wembley-kompleks.
”Er der noget bedre sted at spille fodbold end her? Nævn mig ét sted? Det er umuligt at finde noget bedre end Wembley med dets historie. Det var her, at fodbolden blev født, og hvis man ikke kan vise sin kvalitet her, så er det et stort problem, og det er vores problem. Vi var problemet. Ikke Wembley.”
”Hold op med at give Wembley skylden. Problemet er inden i os. Der var 85.000 mennesker, der støttede os i dag ligesom mod Monaco, og jeg føler mig faktisk lidt flov, det samme gør spillerne. Vi bliver nødt til at finde en løsning,” sagde Tottenhams argentinske manager efter tabet til Leverkusen, mens gæsternes cheftræner Roger Schmidt nok mente, at stedet havde lidt med sejren at gøre.
”Måske gav det os en lille fordel af spille her i stedet for på White Hart Lane, for det er ikke deres hjemmebane. Stemningen var nu til tider rigtig god, men jeg tror, at vi fik den dæmpet med den måde, vi gik ind til kampen på, med vores tidlige pres og den måde vi satte os på kampen på. Og vi skal huske, at Tottenham er ubesejret i ligaen, hvilket gør det her resultat endnu mere bemærkelsesværdigt,” sagde Leverkusen-træneren fire måneder før, han mistede sit job.
Og imens spekulerede man over, hvad der var galt med Tottenham på Wembley, for hvordan kunne et Premier League-tophold falder fra hinanden, når de nu spillede på det ypperste græstæppe i engelsk fodbold?
ARSENAL HAVDE OGSÅ PROBLEMER PÅ WEMBLEY
Da Mauricio Pochettino kom til Tottenham fra Southampton efter 2013/14-sæsonen, indførte han et spil med højt pres, hurtig boldomgang og et opspil, der varierede mellem hurtige tæt-
te kombinationer og åbent spil over angrebsbackerne og med bolde frem i kanalerne til den giftige topscorer Harry Kane. Det gik rigtig godt, selv om Pochettino faktisk ærgrede sig lidt over, at hjemmebanens græstæppe var så lille.
”Vores spillestil gør, at vi gerne vil have større rum at spille i, for vi spiller positionsspil. Det er rigtigt, at White Hart Lane er lidt lille, og at det er bedre for vores modstandere, når de stiller sig dybt, så vi har brug for at tilpasse og forstå vores positioner på banen bedre,” sagde manageren kort inde i forløbet, og det må man sige, at Tottenham gjorde.
I den første sæson blev det til 10 sejre, seks nederlag og 33 point i de 19 ligakampe på hjemmebanen, i den anden blev det til ni sejre, kun tre nederlag og 34 point, og i den seneste havde man vundet fire af seks hjemmekampe i Premier League og ikke tabt nogen efter det andet nederlag på Wembley.
Så stilen var blevet tilpasset, men pludselig havde man altså 545 kvadratmeter mere at spille på, og så var det svært at fastholde det høje pres, og samtidig få spillerne tæt nok på hinanden til at få kombinationerne til at køre rundt, præcis som ærkerivalen Arsenal oplevede det, da de brugte Wembley som Champions League-hjemmebane i to sæsoner fra 1998 til 2000, før nationalarenaens hvide tårne blev revet ned, og det nye Wembley blev bygget over seks år.
”Vore spil passede perfekt til Highbury. Vi kunne gøre banen så stor som mulig, når vi havde bolden, og mindre når modstanderen havde den. Besøgende hold havde det tit svært med den lille bane, og at fansene stod så tæt på sidelinjen. Samtidig var vores trup så stærk, at jeg tror, at vi kunne være nået langt i turneringen, hvis vi var blevet på Highbury i stedet for at skifte til Wembley,” skrev den gamle Arsenal-stopper Martin Keown sidste år i Daily Mail om sin Wembley-oplevelse.
Dengang var Highbury endda både en meter kortere og tre meter smallere end White Hart Lane, så forskellen var endnu større for Arsenal-spillerne, da der også havde store problemer i deres første to Champions League-gruppespil.
I 1998/99 fik man således kun fire point efter sejr over Panathinaikos, uafgjort mod Dynamo Kijev og et skuffende nederlag til Lens, mens det blev endnu værre året efter, da man nok slog svenske AIK men tabte til både Barcelona og Fiorentina og dermed for andet år i træk røg ud af Champions League efter gruppespillet.
”Vi følte os slet ikke hjemme. Det var noget helt andet, og det var klart ikke til vores fordel,” som Arséne Wenger senere har beskrevet det, mens den gamle midtbanemand Ray Parlour var endnu mere konkret i en klumme i The Guardian sidste år før Tottenhams kampe på Wembley i Champions League.
”Nogle gange var det et mareridt. Vi var på hjemmebane, men vi følte os aldrig rigtig hjemme. Highbury var vores hjem. Det var der, hvor vi præcis vidste, hvad vi skulle gøre, hvordan vi skulle forberede os, hvor vi følte os veltilpas uden overhovedet at tænke over det. På Wembley var begge hold på udebane, og måske gav det endda gæsterne en fordel.”
”Mange udenlandske hold fik tydeligvis et løft af at spille på det berømte Wembley. Det var sådan et historisk og ikonisk sted, berømt i hele verdenen, at modstanderne tænkte: ”Det her er fantastisk. Nu skal vi virkelig løfte vores spil.” Det gjorde det sværere for os, og måske
finder Tottenham også ud af, at selv om det er stort at spille Champions League-fodbold foran flere mennesker, end man normalt gør på hjemmebane, så kan det også give problemer. Det var virkelig hårdt for os.”
”Selv for tilhængerne kan det føles anderledes. Folk med sæsonkort er vant til at sidde et bestemt sted ved siden af mennesker, som de kender, og man ved, hvor larmen og stemningen kommer fra. Det er svært at tage med til Wembley, og det kan være et problem,” skrev Ray Parlour.
Og at der virkelig var noget ved stedet blev understreget af, at Arsenal efter afskeden med Champions League i efteråret 1999 fortsatte direkte over i UEFA Cuppen og efter 3-0 over Nantes, 5-1 over Deportivo, 2-0 over Werder Bremen og til sidst 1-0 over Lens hjemme på Highbury nåede finalen – som de så tabte efter straffespark til Galatasaray i Parken i København.
De mange tilskuere på Wembley beviste dog, at der var grundlag for at gøre noget ved kapaciteten på hjemmebanen, og seks år senere var Emirates klar med plads til 60.000 tilskuere, mens Highbury takkede af efter 93 år som hjemmebane og blev lavet om til dyre ejerlejligheder. Men stemningen fik man aldrig rigtigt flyttet med over på det nye stadion ovre på den anden side af togsporene.
KAN WEMBLEY BLIVE MAGISK FOR TOTTENHAM?
Så Arsenal lærte, at det var svært at tage spillestilen med til en større bane, den europæiske hjemmebane fjernede rutinerne og løftede modstanderne, og endelig var stemningen svær at bevare. De erfaringer passede faktisk også godt med Tottenhams problemer, der ikke blev løst, selv om man faktisk vandt den sidste og ganske ligegyldige Champions League-gruppekamp på Wembley med 3-1 over CSKA Moskva foran 62.000 tilskuere.
Med sejren fortsatte Tottenham som ventet i Europa League, men manager Pochettino krævede ikke, at man spillede videre på White Hart Lane. Det var vigtigt at lære Wembley at kende, for når hjemmebanen endeligt blev revet ned, var det planen, at man skulle spille 2017/18-sæsonen på Wembley, så man blev og måtte nøjes med 2-2 mod Gent, hvilket ikke var nok, efter den første kamp i Belgien var blevet tabt med 1-0.
Så det var hurtigt ud af Europa League også, og da Tottenham vendte tilbage til Wembley i FA Cup-semifinalen mod Chelsea gik det galt igen. Godt nok var man i lange perioder det bedste hold på banen, men i anden halvdel af anden halvleg slap luften op på den store grønsvær, mens Chelsea sendte Hazard og Costa på banen fra bænken.
Det afgjorde kampen. Chelsea gik fra 2-2 til 4-2, mens Tottenham kunne kigge tilbage på fem kampe på Wembley med kun en enkelt sejr til følge, selv om den grundige Pochettino havde gjort alt for at forberede sit hold. Således trænede man altid på en Wembley-størrelse træningsbane før kampene på nationalarenaen, men lige lidt hjalp det altså. Forskellen var for stor, hvilket var tydeligt, når man kiggede hjem på White Hart Lane, hvor Tottenham gik ubesejret gennem sæsonen og hentede 53 af 57 mulige ligapoint.
”Fra starten af sæsonen har vi spillet som om, at det var vores sidste kamp på White Hart Lane. Stemningen, spillerne, tilhængerne, alle havde en imponerende energi, og det kan man mærke. Holdet spiller spændende fodbold, og tilhængerne er fuldstændigt involverede i holdet og er meget tæt på dem. Det er stort for klubben, at vi har opbygget sådan et forhold. Det samarbejde. Det er en fantastisk forening,” sagde Pochettino i slutningen af april før det sidste North London Derby på White Hart Lane mod Arsenal, som Tottenham vandt med 2-0.
Men nu er den gamle hjemmebane lukket ned og opslugt af det nye stadion, der næppe helt tilfældigt vil få plads til 61.000 tilskuere, 1000 mere end der kan være på Arsenals Emirates, og dermed kan Tottenham nu se frem til en hel sæson med Wembley som hjemmebane, både i ligaen og i Champions League.
På den ene side betyder det, at det store stadion ikke blive lige så fremmed for Tottenhamspillerne, som det var sidste år med mindst 22 kampe i stedet for fem, men det er stadig ikke lige så hjemmevant som White Hart Lane – heller ikke for tilhængerne der selvfølgelig følger med i endnu større tal, for der er udsolgt at sæsonkort, selv om antallet er vokset til 40.000 qua de mange flere pladser på Wembley.
Manager Pochettino håber dog, at Tottenhamholdet kan få lov at træne lidt på Wembley, hvilket nu ikke uden videre er givet og sikkert også vil koste penge, og klubben havde heller ikke held med deres forslag om at gøre banen inde på nationalarenaen lidt mindre til hjemmekampene i Premier League, for det blev stemt ned af de andre klubber ifølge The Times.
Så selv om Christian Eriksen og kompagni har fået noget erfaring fra sidste år, er der ingen, der siger, at det bliver nemt for Tottenham på Wembley. Men Mauricio Pochettino ser det som en udfordring.
”Vi er klar, og vi glæder os. Vi vil forsøge at vinde Premier League. Det er en anden udfordring at gøre Wembley til vores hjem, men vi er meget positive omkring den kommende sæson. Nogle gange sidste sæson var det en nem undskyldning: Det er Wembley, vi kan ikke spille på samme måde, som vi gjorde på White Hart Lane. Nu ved alle, at vi bliver nødt til at spille på Wembley. Der er ingen undskyldninger. Det er en stor ændring i vores tankegang. Wembley er fantastisk, og det kan blive magisk for os. Det er udfordringen,” sagde Tottenhammanageren til Sky Sports, før sæsonen begyndte.
Og den begyndte ikke, som Pochettino havde håbet på, for efter en ubesejret sæson på White Hart Lane tabte Tottenham den første hjemmekamp på Wembley til mestrene fra Chelsea. Så må fremtiden vise, hvordan det går, når der står Champions League på programmet.