Champions League Magasinet

EN NY ÆRA?

- TEKST: MARTIN DAVIDSEN

Det har været nogle hårde år for Feyenoord, dengang midt i nullerne, hvor klubben kæmpede med en særdeles dårlig økonomi og deraf svingende præstation­er, dårlige resultater og skiftende trænere.

Men i 2011 blev Feyenoord erklæret gældfri, og siden da har klubben været i fremgang. Det kulminered­e i sidste sæson med det første mesterskab siden 1999, og det blev naturligvi­s fejret med manér i fodboldgal­e Rotterdam, da titlen kom i hus på sidste spilledag.

Klubben har sukket efter nævneværdi­g succes siden UEFA Cup-triumfen i 2002, men med Giovanni van Bronckhors­t som træner har man skabt et stærkt og offensivt hold, der scorede hele 86 mål i Æresdivisi­onens 34 kampe i sidste sæson.

Med folk som Nicolai Jørgensen og Jens Toornstra som profiler har Feyenoord et spændende mandskab, selvom man har sagt farvel til de stærke kantspille­re Eljero Elia og Dirk Kuyt.

Sidst Feyenoord var i Champions League-gruppespil­let, mødte de blandt andre Newcastle, og det siger noget om, hvor længe siden 2002/03-sæsonen egentlig er. I 14/15 og 12/13-sæsonen tabte man i kvalifikat­ionen til henholdsvi­s Beşiktaş og Dynamo Kijev, og det er længe siden, at klubben har haft stor europæisk succes,

Men efter sidste sæsons store bedrifter hjemme i Æresdivisi­onen er det tændt et nyt håb om en ny æra med kontinuerl­ig succes i både Holland og Europa.

 ?? FOTO: RITZAU/ HOLLANDSE HOOGTE ??
FOTO: RITZAU/ HOLLANDSE HOOGTE

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark