Mødre & døtre

Hvad har din mor laert dig om at vaere kvinde?

“At det er vidunderligt: At kvinden er den skabende kraft, og at moderskabet er det mest vaerdifulde og fundamentet for alt. Hun er lig med liv på kloden, at alt kan vokse og trives. Derfor er der også en dyb uretfaerdighed i, at det feminine og det kvindeligt biologiske universelt set ikke er hyldet. At det har en subordineret plads og status i samfundet – i historien, kulturen, økonomien. Kvindens stereotype rolle og opgør med den er et gentagende faenomen i min mors forfatterskab, og det er et emne, jeg også selv har opsøgt gennem mine studier og mit arbejde ude i verden.”

Hvornår har det vaeret svaerest at vaere din mors datter?

“Da jeg var 10 år og skulle gå tur i skoven med de andre foraeldre og børn fra skolen. De andre foraeldre kom i traeningstøj og udtrådte kondisko. Min mor kom i laederbukser, army-gummistøvler, oversize pels og en stor cowboyhat. Det fremkaldte en ret almindelig følelse af det farlige ved at stikke ud og ikke vaere som de andre. Men det har min mor aldrig rigtigt gået op i.”

Hvad er dit forhold til din mors forfatterskab?

“Jeg synes, at det er inspirerende, hvordan de tidlige bøger som Creme Fraiche og JA – og egentlig hele hendes forfatterskab – er relevant i dag uanset køn og seksualitet, og at mange af bøgernes temaer naermest kan virke lige så provokerende i dag, som de gjorde i start-80’erne. Det siger noget om, at de temaer, vaerkerne behandler, stadig gør sig gaeldende, for eksempel at piger, kvinder og minoriteter har en begraenset adgang til at ytre sig, til at leve et frit liv og til at gå på opdagelse i deres sanselige og seksuelle liv. Måske kan man gøre det i dag, men det er med konsekvenser og sociale sanktioner i omverdenen. På nogle områder er verden gået tilbage, se bare på de indskraenkede abortrettigheder og den indre splittelse i USA, som oprindeligt var mulighedernes land, hvor alle kunne lykkes. Mange steder i verden kontrolleres kvinders adgang til et ligestillet liv, hvilket isaer gør sig gaeldende inden for de reproduktive og seksuelle rettigheder. Det er ikke så oppe i tiden at vaere politisk korrekt, kulturradikal eller ‘woke’, og herhjemme kan man naermest komme i klemme, hvis man taler for meget om rettigheder. For slet ikke at tale om folks fjendtlige følelser overfor feminisme. Verden er i dårlig forfatning på det her område. Bøgerne, min mor skrev, definerede disse mønstre ret tidligt og forudså, hvordan de fortsatte i generationer.”

Hvor ligner du din mor mest?

“Vi har de samme interesser og er drevet af de samme tematikker i vores arbejde. Vi er begge private, og så kan vi godt lide at vaere alene. Vi har taget forskellige regioner til os og rejst i dem. Min mor beskrev altid sin tilgang som antropologisk, når hun som korrespondent rejste i Afghanistan og Vietnam og mødte mennesker, talte med dem og forstod dem. Og det er den uddannelsesmaessige baggrund, jeg har opsøgt, så jeg valgte at studere social antropologi med fokus på pigers sundhed og rettigheder.”

Og mindst?

“Jeg har haft en tryg opvaekst, som nok har betydet, at jeg ikke har følt eller valgt, at jeg skulle manifestere mig med en dagsorden, skrive bøger og vaere på offentligt. Jeg har ikke selv haft det i mig at vaere samfundskritiker, som min mor er. Men jeg vil kaempe med de kvinder, der i Danmark og verden bruger deres stemme med store konsekvenser. Når man selv har haft mulighederne og adgang til ressourcerne, så vil jeg vaere solidarisk med dem, der ikke har haft eller har det sådan.”

Du bor i udlandet. Hvordan påvirker det dit forhold til din mor?

“Den fysiske afstand betyder ikke så meget. Vi har taet kontakt hver dag på WhatsApp, og jeg fortaeller meget om de globale diskussioner, der vedrører dagsordener, som interesserer os begge to. Nogle gange snakker jeg lidt for meget, så kan jeg se, at hun bliver lidt lang i udtrykket, og at hendes tanker er på vej et andet sted hen. Det kan vaere et stikord eller en saetning, som igangsaetter hendes kreative tanker og originale måde at opfatte en meget almindelig idé eller teori på, som vi andre så måske kan laese i en bog en dag.”