ANNA CLARISSE HOLCK WAEHRENS
TEKSTILDESIGNER OG KURATOR 27 ÅR
Da Anna Clarisse Holck Waehrens fandt ud af, hvad hun i hvert fald ikke skulle beskaeftige sig med, gik det også op for hende, hvad hun netop skulle bruge sin tid på: I dag er hun tekstildesigner og kuraterer udstillinger, blandt andet i det kuratoriske kollektiv pro tempore.art.
Hvad beskaeftiger du dig med?
“Jeg laver både mit eget og arbejder for andre – jeg tror ikke, at jeg kunne lave mit eget uden også at arbejde for andre. I min egen praksis arbejder jeg primaert med tekstiler, tryk, mønster og farve, for andre arbejder jeg som kurator blandt andet i kollektivet pro tempore.art (pro temp.), som blev etableret i 2017. Vi laver udstillinger i de spraekker, der opstår imellem planlagte udstillinger på gallerier og institutioner, og udstillingerne skal bygge bro mellem den etablerede kunstscene og de nye skud på scenen og håndtere de udfordringer, en ung kunstner kan møde på vejen i sin karriere.”
Hvornår vidste du, hvilken vej du ville gå?
“Min mor, som er kok, tvang min søster og mig til at tegne – mens hun lavede fond og skraellede gulerødder, spidsede vi blyanter. I det hele taget har jeg en familie, der altid har støttet mig, også selvom de ikke helt forstod, hvad der foregik. Jeg havde også en helt fantastisk billedkunstlaerer i gymnasiet, som åbnede mine øjne for den kunstneriske proces. Da jeg senere sad på en uddannelse, hvor jeg ikke følte mig helt til rette, kom en anden fantastisk underviser hen til mig og sagde, at jeg overhovedet ikke skulle gå på den skole, men at jeg skulle søge ind på tekstildesign på Kunstakademiets Designskole. Det føltes som en åbenbaring.”
Hvad tiltrak dig ved den retning?
“Miljøet omkring kunst og design har altid interesseret mig. At jeg så også havde evnerne til at vaere en del af det, kan jeg blandt andet takke min skolegang, mit arbejde på et galleri i Kødbyen og mine enormt dygtige venner for. Vi er gode til at udfordre hinanden og lave projekter sammen, for eksempel i pro tempore.art.”
Hvad synes du er det mest interessante ved dit fag? “At forstå materialet og formidle specialet.”
Er der en tendens til, at flere yngre kvinder bliver en del af din branche? “Flere og flere i min generation springer med på tekstilbølgen med for eksempel strik, tryk og nysgerrighed i forhold til det håndlavede. Det er med til at berige faget, men samtidig kan det vaere med til at forfladige håndvaerket, og måske glemmer man konteksten lidt? Det har jeg maerket i mit eget arbejde, hvor jeg har haft stor glaede af at dykke ned i faget og håndvaerket. Mit fag har helt klart sin tyngde i de aeldre kvinders håndvaerk og er ofte bygget på langsommelige, omfangsrige og laeringsmaessigt tunge teknikker. Bare her i Danmark er der mange dygtige tekstilkunstnere og designere, som jeg har meget stor respekt for.”
Hvad var første spadestik til at blive tekstildesigner?
“Da jeg, som tidligere naevnt, fandt ud af, hvad jeg i hvert fald ikke skulle.”
Hvad har vaeret den største udfordring ved at nå dertil, hvor du er i dag? “At blive ved, selvom det ikke altid er sjov og ballade.”
Hvad er det bedste råd, du har fået?
“‘Bare gør det, Anna!’ Det sagde min underviser Else Kallesøe til mig, da vi mødtes til en udstillingsåbning på min davaerende arbejdsplads, og hun spurgte, hvad jeg gik og lavede, og hvorfor hun ikke havde set noget fra mig, siden jeg blev faerdig på skolen. ‘Bare gør det, Anna’.”
Hvad sidder du med lige nu?
“Lige nu arbejder jeg med et projekt i pro temp., som skal skydes afsted i oktober, og forud for hvert projekt har vi en del studiovisits. Vi skal denne gang lave et residency med en håndfuld erfarne, dog unge trykkere hos Borch Gallery & Editions, som skal ende i en udstilling. Fra 27. august har jeg også et lille tekstilt indslag med på Gl. Holtegaards udstilling Fed ler, der består af keramiske krukker og vaser fra en raekke samtidskunstnere. Jeg har designet en form for slippers, der blandt andet skal invitere til interaktion med nogle af vaerkerne.”
Hvad er det bedste ved dit job?
“Arbejdsprocessen og friheden, selvom begge dele også kan vaere min vaerste fjende.”
Hvad er naeste skridt?
“Udgivelsen af et kunstnerisk kogebogshaefte – min store drøm, som endelig er blevet en mulighed. Jeg har en forkaerlighed for haefteformatet og for mad. Nu har jeg endelig fået samlet et godt team, som skal realisere projektet, blandt andet en kok, et forlag og nogle kunstnere. Uden samarbejde, ingen gode projekter. Ud over det tror jeg måske, at jeg starter i skole igen og faerdiggør min master.”
Hvad er dit bedste råd til dem, der vil gå samme vej? “Bare gør det.”