CLARA ROSAGER
En fortaelling fra 1923 om en profet, oprørsk rock og et portraet af generation Z er blandt kulturanbefalingerne fra skuespiller Clara Rosager, som i år er aktuel i Marvel-filmen Morbius.
Hvilken laeseoplevelse har gjort størst indtryk på dig?
“En af mine yndlingsbøger er Profeten af Kahlil Gibran. Den handler om en profet, som rejser rundt i forskellige landsbyer og taler med folk om essentielle spørgsmål om blandt andet kaerlighed, sorg og døden. Min far laeste op af den for mig, da jeg var barn, men dengang var sproget for poetisk til, at jeg rigtigt forstod det. Jeg laeste den igen som teenager og siden flere gange som voksen, og hver gang ser jeg nye sider af fortaellingerne og forstår budskaberne på en anden måde end tidligere. Mit eksemplar er godt slidt, men jeg har den altid med mig, når jeg er ude at rejse. Jeg kan godt lide at slå op i den og laese et kapitel eller to, når jeg har brug for at få sat tingene i perspektiv.”
Hvilken serie vil du anbefale?
“Euphoria på HBO. Den rammer skraemmende meget plet med hensyn til, hvordan det er at vaere ung i dag med problemstillinger om sociale medier, seksualitet, porno og stoffer. Alle vil kunne få noget ud af at se den – jeg anbefalede mine foraeldre den, fordi den giver et fint indblik i, hvor anderledes det er at vaere ung i dag, end dengang de var unge. Hvor absurd det hele kan vaere, hvad man skal forholde sig til, og hvor meget man prøver at vaere noget, man ikke er.”
Hvilken filmoplevelse gav dig lyst til at blive skuespiller?
“Moulin Rouge står tydeligt i min hukommelse som en af de første film, der efterlod mig fuldstaendigt målløs. Jeg var 8 år gammel, og mine foraeldre og jeg boede i et kollektiv. Min moster og mormor var på besøg, og de satte filmen på – og de efterfølgende to timer sad jeg med åben mund og var fuldstaendigt overvaeldet. Det var det hele: følelserne, settet, sangene og Nicole Kidman i sit glimmer-kostume. Min puls begyndte at stige, og det var naermest en lidt voldsom oplevelse, for det var første gang, at jeg var blevet draget så meget af en film. Følelsen ramte mig hårdt – af at dét her, det er dét, jeg skal med mit liv. Det var naermest et klarsyn.”
Hvilken sang betyder mest for dig?
“Jeg har fået Pink Floyds musik ind med modermaelken og er enormt stor fan af dem i dag. Hver gang jeg hører deres musik, får jeg gåsehud. For mig er deres sange meget mere end bare ord – de er følelser og et politisk statement. The Wall minder mig om den måde, jeg selv har valgt at leve mit liv på. Jeg er ikke uddannet i noget, er totalt autodidakt og har valgt at forfølge min drøm. Det har sommetider vaeret enormt hårdt, fordi vi lever i et samfund, hvor det at have en uddannelse og et sikkerhedsnet bliver vaegtet over alt andet. Jeg har nok altid følt mig lidt som det sorte får i flokken, men som Pink Floyd synger: ‘We don’t need no education’.”
Hvilken kulturpersonlighed ville du helst spise en middag med?
“Mozart. Jeg tror, at det ville vaere en gigantisk fest – han skal efter sigende have vaeret lidt skør i bolden. Hans musik er ret nostalgisk for mig: Min far har hørt klassisk musik hele sit liv, så det har fyldt meget i min barndom. I dag lytter jeg ofte selv til klassisk musik, saerligt Mozart og Beethoven, når jeg skal forberede mig på en rolle. Det gør, at jeg kan forblive i min egen boble og komme ind i den saerlige stemning, det kraever, for at jeg kan forblive i rollen og lukke alt andet ude.” _