I retrospekt
Der er ikke noget, der ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget. Ikke engang det herrens år 2020. Vi har snakket med en raekke danske designere om, hvad de laerte i 2020, og hvordan de vil bruge de laeringer i fremtiden.
Hvad er det vigtigste, du laerte i 2020?
“Jeg har aldrig rigtigt følt, at jeg passede ind på Designskolen. Under den første lockdown fik jeg endelig mulighed for at fordybe mig i, hvordan jeg arbejder bedst. På skolen arbejder man oftest med lineaer designproces, hvor man skal kunne argumentere for hvert eneste valg, man har truffet. Mit univers er i langt højere grad båret af lysten til at fortaelle historier: For eksempel har jeg lavet en trøje med en hund, der er ude i rummet, fordi jeg følte mig ensom og kunne relatere til rumhunden Laika. 2020 har vist mig, at jeg arbejder bedst, når jeg arbejder intuitivt – mine design er en slags dagbog og ikke nødvendigvis noget, jeg kan saette på formel.”
Hvorfor har du kastet din kaerlighed på strik?
“Jeg elsker, at det er noget, jeg kan gøre alle vegne, og at det er et ret enkelt håndvaerk, som ikke kraever alle mulige store maskiner: Det er en meditativ proces for mig. Jeg har altid vaeret meget optaget af motiver, så da jeg fandt ud af, hvordan man kan inkludere dem i sin strik, var det, som om brikkerne faldt på plads for mig. Jeg laerte at strikke for to år siden ved hjaelp af nogle YouTube-videoer, og faktisk er jeg ikke saerligt teknisk dygtig – men det giver mine design et praeg af barnlighed og naivitet, som spiller ret godt op imod den melankoli og det mørke, der ligger i fortaellingerne bag. Den dualitet er blevet en fast del af min aestetik, som jeg er ret vild med.”
Hvad fra 2020 tager du med dig ind i 2021?
“Jeg håber, at jeg kan vende tilbage til at strikke for min egen skyld. Jeg har tidligere følt, at jeg skyldte folk noget, når de ville købe mine design, fordi jeg blev så beaeret. Det betød, at det blev en langt mere stressende proces, hvor jeg strikkede nat og dag for at blive faerdig. Det skal jeg stadig laere at navigere i: Hvordan imødekommer jeg efterspørgslen uden at miste mig selv i processen? De ting, jeg laver, tager enormt lang tid, og måske er de i virkeligheden mere små kunstvaerker end noget, der skal masseproduceres. Jeg vil gerne holde fast i glaeden ved at lave tøj.”
Hvad ville du ønske, at du havde vidst i begyndelsen af 2020?
“At alting nok skal falde på plads. I starten af året oplevede jeg mentalt en stor modgang, hvor jeg stod uden nogen retning og med følelsen af ikke at høre til nogen steder. Det var en hård proces, men også benzin på bålet i forhold til at få mig dertil, hvor jeg er i dag.”
Hvad laerte I af 2020?
“At omstillingsparathed er enormt vigtigt. Alle i modebranchen er blevet testet i 2020, og det har på mange måder vist sig at vaere en fordel for os, at vi endnu ikke er en stor spiller på markedet. Hele Artikels koncept bygger på fleksibilitet og en kritisk tilgang til produktionen: Alt bliver produceret lokalt i København, og vi har alle leddene inden for armslaengde. Vi har fra begyndelsen haft et behov for at vaere hands on – det føltes forkert at skulle bestille 100 eksemplarer af en trøje hjem fra en fabrik i Kina, når vi endnu ikke vidste, hvordan den ville blive modtaget. Vi har netop åbnet en ny butik på Gammel Kongevej, hvor vi har vendt hele butikskonceptet på hovedet: Du møder ikke saelgere, men personerne bag brandet, og dem, der syr tøjet, og vi vil ikke diktere trends, men lader kunderne få stor indflydelse på produktionen. Du kan komme forbi og få repareret det par bukser, du tidligere har købt hos os, og så bruger vi den erfaring til at lave justeringer i det naeste design.”
Hvordan tror I, at modebranchen vil aendre sig i 2021?
“Der vil komme et større fokus på kvalitet frem for kvantitet. I stedet for at praesentere én stor kollektion vil flere brands begynde at specialisere sig i én type af items som eksempelvis strik. Der findes så mange seje danske designere lige nu, blandt andre Laerke Bagger og Deima Knitwear, der laver smukt design, som kan holde i mange år. Forhåbentlig vil folk begynde at stille sig kritiske over for, hvorfor noget tøj er så billigt. I sidste ende er det jo op til forbrugerne at få gjort op med det overforbrug, der kendetegner modeverdenen.”
Hvad laerte I af 2020?
“At opbygge vores eget fundament og ikke regne for meget med andre. Vi har godt kunnet maerke, at det ikke har vaeret et festligt år for butikkerne. Der har vaeret mange, blandt andet en butik i Japan, som har vaeret interesserede i vores ting, men som i sidste øjeblik har trukket sig. Rent salgsmaessigt har vi vaeret udfordrede, men kreativt set har det vaeret et interessant år. Normalt ville vi køre igennem en tung arbejdsuge og så gå i byen i weekenden, men i år har vi arbejdet mere intensivt og uden distraktioner, og det har givet plads til en helt anden fordybelse. Når du står 90 timer om ugen og kigger på de samme design, får du dem virkelig ind under huden: Man ser dem for sig, når man cykler hjem, og man drømmer om dem om natten.”
Hvad har det betydet for jeres designproces?
“Vi har fundet ud af, at vi godt kan interagere med branchen på vores egne praemisser og ikke vaere underlagte at skulle praesentere en ny kollektion hvert halve år. Tidligere har vi vaeret meget opmaerksomme på, hvornår butikkerne indkøber, og at vi så skulle have noget klar der. Vi havde en periode, hvor vi taenke alt for meget på butikker og salg, og det begraensede vores evne til at skabe og vores nysgerrighed på håndvaerket. Vi kunne tydeligt se på de ting, vi designede, at de bare ikke var lige så fede. Nu er vi nået til et punkt, hvor vi slet ikke taenker på butikker – vi har fået en meget mere fleksibel struktur og har givet slip på kontrol-tanken om, at det skal kunne saelge. Kender du den dér følelse af at vente på, at ens yndlingskunstner udgiver et album? Det er sådan, det bør føles at vente på en ny kollektion.”
Hvad er det vigtigste, du laerte i 2020?
“Inden 2020 kørte jeg i et helt vildt højt gear. Nicolaj (Dittes mand og medstifter i Ganni, red.) og jeg var på et roadtrip, hvor vi skulle åbne tre nye butikker i New York, Los Angeles og Miami, og det var utroligt hektisk. Så hektisk, at jeg ikke engang nåede at stoppe op og taenke på, hvor vildt det er, og hvor langt vi er nået. I stedet for at nyde det fokuserede jeg på alle mulige ligegyldige småting, som hvorfor vi havde valgt at servere saftevand i stedet for kombucha til åbningsreceptionen. 2020 betød, at jeg pludselig havde mulighed for at stoppe op og taenke: Hvorfor er det egentlig, jeg har så skidetravlt? Jeg har laert, hvor vigtigt det er at vaere i nuet – også selvom det er vildt svaert, når man har mange bolde i luften.”
Hvordan brugte du så den laering?
“Ganni har vokset sig til at vaere en stor virksomhed med mange ansatte, og hver gang vi skulle starte et nyt projekt, blev der hyret en ekspert ind. Under lockdownen måtte vi kaste os ud i en masse nye tiltag for at holde kontakt med vores community, så vi lavede vores egen podcast – noget, som vi aldrig tidligere ville have gjort uden at have en ekspert ind over. Jo større ens virksomhed bliver, jo mere bange kan man blive for at traede ved siden af, men med podcasten kastede vi os bare ud i det. Jeg synes, at det klaedte os at finde tilbage til det lidt mere aerlige og upolerede og den dér ivaerksaetter-energi, som drev os i starten.”
Hvad ville du ønske, at du havde vidst i begyndelsen af 2020?
“At det hele nok skal gå, og at man ikke får noget ud af at gå rundt og bekymre sig hele tiden. Det var hårdt at se hele branchen blive ramt, og helt personligt havde jeg også rigtigt ondt i maven over, at vi var nødsaget til at sige farvel til nogle af de dygtige folk, som har gjort et vanvittigt godt stykke arbejde gennem årene. Det føltes så flovt og uretfaerdigt, for jeg føler et enormt stort ansvar over for de mennesker, som er en del af firmaet: Vi startede med kun tre ansatte, så der har altid vaeret en familiaer følelse blandet ind i det. Jeg har svaert ved at forstå økonomi, men jeg forstod jo godt, at det var nødvendigt i den situation.”
Hvad har vaeret den største udfordring i 2020?
“Der var mange, men en helt håndgribelig udfording var, at vi under lockdown blev bedt om at skaere vores nye kollektion helt ind til benet for ikke at have for mange forskellige styles, og det var en kaempe øvelse. Jeg kan bedst beskrive det som, at vi havde skrevet en virkelig god bog på 300 sider, og at vi så skulle skrive en ny på kun 150 sider. Til gengaeld synes jeg, at vores historie blev staerkere af det, og det er en af de ting, vi tager med os: Fremover vil vores kollektioner vaeret skåret helt ind til kernen, og vi øger vores fokus på upcycling. I slutningen af marts lancerer vi en ny kollektion: Vi har samarbejdet med den britiske designer Priya Ahluwalia om at skabe 19 styles i upcycled materialer og tøj fra tidligere Ganni-kollektioner. Det er nok den kollektion, jeg er allermest stolt af.”
Hvordan tror du, at modebranchen vil aendre sig i den kommende tid?
“Lige nu står den med en unik mulighed for at genfinde sig selv. En fantastisk ting ved modebranchen er, at den er enormt omstillingsparat, for man taenker konstant fremad og skal finde på nye idéer. Jeg håber, at det seneste år har fået flere til at føle et ansvar, og at de i højere grad vil gentaenke nogle af de ting, som er skadelige for vores planet. Det kan vaere alt fra måden, man laver shows på, til at saette et større fokus på upcycling og genbrug. Nogle af dem, som allerede gør det, er alle de her små firmaer, der blomstrer frem. Piger, der er enormt dygtige til at strikke og laver nogle helt specielle ting – for eksempel Lulu Kaalund, som vi har haft et samarbejde med, hvor hun strikkede kjoler og veste af gamle garnkvaliteter og genanvendte materialer. Hun er fantastisk.”
Hvad laerte du i 2020?
“Den helt store laerestreg har vaeret, at verden er uforudsigelig, og at verdens tilstand i høj grad praeger moden. Hos Just Female gør vi meget ud af at trendforske, men 2020 har vist os, at behovene kan aendre sig på et splitsekund. Folk har brugt meget mere tid derhjemme, og hvor vi tidligere ville saelge en masse festkjoler op til jul og nytår, var det i stedet loungewear-bølgen, der fangede forbrugerne. Lige nu tyder alle undersøgelser på, at modehandlen i både Europa og USA vil opleve et drastisk dyk, og det er vi jo nødt til at forholde os til. Med pandemien blev der skruet ned for tempoet i hele verden, og jeg tror, at den ekstra taenketid har betydet, at folk overvejer mere nøje, hvad de putter deres penge i. De vil i højere grad end tidligere taenke langsigtet og investere i ting, der både kvalitetsmaessigt og aestetisk kan holde i laengere tid. Derfor vil baeredygtighed fortsat vaere et af vores fokusområder i 2021 med mere miljøvenlige materialer og kollektioner med faerre og mere alsidige items end tidligere.”
Hvem har inspireret dig i 2020?
“Vi samarbejder med et portugisisk firma, som producerer al vores denim i økologisk bomuld, og de har håndteret hele Corona-krisen virkelig fint. De var som mange andre nødsaget til at lukke ned i en periode, men åbnede igen kort efter for at starte en produktion af mundbind til de naerliggende hospitaler, som var i stor mangel. Det var inspirerende at se, hvordan alle de ansatte tog ansvar og knoklede for at hjaelpe lokalmiljøet igennem en svaer tid. Det er en fabrik med kvinder på over 80 procent af posterne, så mange husstandes økonomiske sundhed er afhaengig af produktionens overlevelse. Derfor var det noget ganske saerligt at se dem nedlaegge deres betalte arbejde for en god sags tjeneste.”
Hvad fra 2020 tager du med dig ind i 2021?
“Jeg har en fornemmelse af, at det i 2020 har vaeret meget lettere at bryde igennem for de brands, som har et tydeligt DNA. Forbrugsmønstrene har aendret sig, fordi folk har vaeret mere bekymrede for deres økonomi, så hvor man måske tidligere købte to-tre kjoler, køber man nu kun én – og med den ene kjole vil man så virkelig have value for money og noget, der er helt specielt. Det har vaeret svaert at overleve for de brands, som producerer items, forbrugerne også kan få ti andre steder.”
Hvem har inspireret dig på det seneste?
“Gennem de seneste år har Gucci virkelig formået at nedbryde graensen mellem mande- og kvindetøj, og det har givet plads til mere diversitet og flere nuancer. Jeg fornemmer generelt, at der lige nu er en meget inspirerende og legende tilgang til mode fra en helt ny generation, som bevaeger sig mere frit mellem genrerne. Det er inspirerende for mig som designer at undersøge, hvad de forskellige køns udtryksformer kan tilføre. Jeg tror, at der med #MeToo er sket et skred: Vi gider ikke laengere blive sat i bås og få at vide, at fordi du er kvinde, så må andre gramse på dig, eller fordi du er mand, så skal du opføre dig på en bestemt måde. Jeg har aldrig vaeret bange for at vise i mine design, at jeg også har en holdning – blandt andet med min T-shirt med teksten ‘Pussy Grabs Back’ som modsvar på Trumps udtalelse – og det vil ikke aendre sig i 2021.”