“Sex er kompliceret. Bare det at have en krop er kompliceret”
Kunstner Maja Malou Lyse har gennem sin kometagtige karriere konsekvent vendt blikket og kameraet mod sig selv. Med billeder og video af sit ydre og med selvgynaekologiske livestreaminger fra sit indre. Med sin første soloudstilling laegger hun afstand til krops- og performancekunsten til fordel for skulpturen, men så alligevel ikke helt. For Maja Malou Lyse trives fortsat bedst i selvportraettet – der, hvor det er hendes og ikke andres blik, der bestemmer, hvad vi ser.
Rummet er indhyllet i et blødt, lilla lys. Store mønter i changerende farver – poletter, der kan indløse adgang til peep shows – roterer inciterende i luften. En sfaerisk melodi kører i loop. Fra vaeggen taler en 3D-animeret Satisfyer vibrator – verdens bedst saelgende sexlegetøj med sugekop-funktion – direkte til publikum.
Dildoen blinker med sine lange øjenvipper, smiler taenksomt, naesten genert og siger:
“I think about how female body shapes have gone in and out of fashion.”
Det er kunstner Maja Malou Lyse, der laegger stemme til den animerede Satisfyer.
“På den måde er jeg jo faktisk til stede i rummet. Bare i en anden form, end jeg plejer. Jeg har metamorfoset min krop om til noget andet. Til en talende dildo,” forklarer hun om udstillingen, der lige akkurat nåede at åbne på Kunstmuseum Brandts, før covid-19 lukkede samfundet ned.
Når Maja Malou Lyse føler trang til at redegøre for sin fysiske tilstedevaerelse på sin første soloudstilling Revenge Body, skyldes det måske, at vi er blevet vant til at se hende – og hendes krop – i det kunstneriske udtryk, hun på rekordtid har gjort til sit eget. Maja Malou Lyse har altid vendt blikket mod sig selv og brugt sin egen krop i sin kunst. Også laenge før hun stiftede bekendtskab med feministiske begreber som The Male Gaze (det mandlige blik, red.) og blev introduceret for feminismens årelange tradition for at bruge kroppen som redskab for kunsten.
Allerede da hun som helt ung teenager første gang fik et rigtigt kamera i haenderne, vendte hun spontant linsen mod sig selv.
“Det skete intuitivt. Det var det første, der faldt mig ind. Jeg tappede naturligt ind i den feministiske tradition, fordi jeg maerkede, at det var det, jeg havde brug for. Jeg havde brug for at tage ejerskab over mit eget billede.”
Siden har hun excelleret med sit eget unikke og ultrafeminine take på det feministiske udtryk. Når hun har vendt blikket mod sit ydre slikfarvede univers af glitrende akrylnegle, kønsbehåring, adskilte skamlaeber og bar hud. Og når hun i bogstavelig forstand har vendt blikket mod sit indre og livestreamet fra sin livmoderhals ved hjaelp af spekulum, glidecreme og spejl.
Binaer og stereotyp forståelse af sex
I dag hører Maja Malou Lyse til blandt de mest lovende unge kunstnere herhjemme. Hun har allerede – trods sine kun 27 år – udstillet og lavet performance på tonegivende institutioner som Moderna Museet i Stockholm, Kunsthal Charlottenborg, Aros og Tate Modern i London. Og hver dag følger godt 50.000 mennesker med i hendes kunstneriske og kropsaktivistiske arbejde på Instagramkontoen Habitual_body_monitoring2 – 2, fordi kontoen flere gange er blevet censureret og i nogle tilfaelde lukket ned på grund af mediets no nudity policy.
“Når min kunst resonerer hos andre, tror jeg, det skyldes et dybt menneskeligt behov for at kunne identificere sig med andre. Det er meget betydningsfuldt for os at opleve en genspejling i andre mennesker. Ikke nødvendigvis en til en, men en spejling, der bekraefter os i, at vi ikke er alene om at føle os ved siden af, forkerte eller off i det samfund, vi er en del af,” siger hun.
Det samfund er klistret ind i sex. Der er nøgenhed, kroppe og lir overalt, men det er alt sammen rammet ind af en binaer og stereotyp forståelse af, hvad sex og køn skal vaere.
“Når man begynder at udfordre det, har det lidt samme effekt som #metoo, hvor over halvdelen af klodens befolkning godt ved, hvad der foregår, men ingen taler om det. Det er jo meget sigende, at majoriteten kan gå rundt og have det på samme måde, men alle tror, at de er helt alene om det. Når det bliver sagt højt, er det, som om vi kan ånde igen.”
“Den aestetik, jeg dyrker – det her ultrafeminine, pigede og super girly udtryk – er ikke i saerligt høj kurs, men hvorfor det? Jeg kan godt lide det hyper-feminine, fordi det er meget aestetisk og campy.
Og det har vaeret vigtigt for mig at generobre det feminine, fordi det er noget, jeg har skammet mig over, noget, jeg har fået at vide er
overfladisk, unødvendigt og useriøst. Det har vaeret vigtigt for mig at tillaegge det nogle nye vaerdier.”
Maja Malou Lyse drømmer om et utopia, der kan rumme og tale om seksualiteten i al dens kompleksitet. Hvor vi hverken er for slutty, for snerpede, for tykke, for tynde eller har for meget eller for lidt sex. Og selvom hendes egen krop ikke er til stede i rent fysisk forstand på den nye udstilling, så er hendes legende og undersøgende tilgang til krop og sex fortsat intakt og naervaerende i udstillingsrummet.
“Det er stadig nyt for mig at udstille i et traditionelt udstillingsrum. Og jeg øver mig fortsat, kan jeg maerke. Min kunst har i høj grad levet online, på sociale medier, på TV og som performance, og det er også der, den henter naering, og hvor jeg trives bedst,” siger Maja Malou Lyse.
“URL (Un Real Life, red.) er jo i virkeligheden meget mere virkelig end IRL (In Real Life, red.).”
Det var også der – i URL – at alt det, der ikke gav mening for Maja Malou Lyse i den virkelige verden, begyndte at give mening.
Maja Malou Lyse er født i en forstad til Århus. I Risskov naermere bestemt. Hendes foraeldre var unge, da de fik hende. 18 og 27 år gamle. Begge var driftige og entreprenante og med et drive, der hurtigt førte dem ud over landets graenser.
“Der var ikke tung, akademisk litteratur i vores bogreol, men amerikanske selvhjaelpsbøger til at optimere business,” siger Lyse.
Hun var tre, da familien flyttede til Norge og siden til Belgien, hvor hendes far gjorde karriere og arbejdede sig til tops i den skandinaviske møbelindustri, mens hendes mor arbejdede som fotograf, og Maja Malou stiftede bekendtskab med skiftende internationale privatskoler.
“Vi gik i helt ens skoleuniformer, men der var alligevel en større kreativitet og diversitet. Eleverne kom alle mulige steder fra. Og jeg kan huske, at jeg faktisk fik et kaempe chok, da jeg kom tilbage til Danmark og den meget ensrettede og homogene folkeskole,” siger hun.
“Som barn havde jeg ingen fornemmelse af krop. Jeg var en fri, legende og ren sjael. Jeg maerkede den kun, når jeg slog mig. Men som teenager, og i takt med at jeg fik bryster og former, fik jeg en oplevelse af at baere på noget farligt. Noget, der var magtfuldt, men som jeg samtidig overhovedet ikke havde nogen som helst magt over.”
Familien flyttede tilbage til Risskov, lige før Maja Malou ramte teenageårene, og hun blev den pige i kvarteret, de andre bestemt ikke måtte lege med. “Med g-strengen trukket godt op over buksekanten” og på evigt udkig efter “en eller anden form for ballade.”
“Jeg var bare out there. Jeg havde mere sex som teenager, end jeg har haft som voksen, og jeg udforskede hele tiden mig selv og mine egne graenser. Jeg tror, at alle i en eller anden grad lider under de normer og forventninger, samfundet traekker ned over os, men at vi kan reagere meget forskelligt på dem. Nogle bliver forsigtige, bornerte og dydige, mens andre bliver mere vilde og eksperimenterende. Og det er meget enten eller. Det er en udtalt binaer forståelse af isaer den kvindelige seksualitet. Det er det klassiske luder/madonna-kompleks,” siger Maja Malou Lyse.
Med kameraet vendt mod sig selv
Der var ingen i Risskov, der var i tvivl om, hvilken af de to roller Maja Malou skulle placeres i. Foraeldrene sendte hende på kostskole i et forsøg på at få deres datter ind på en mere dydig sti, og Maja Malous mor gav hende et kamera i et fejlslagent forsøg på at aflede hende fra den optagelse af krop, sex og seksualitet, hun tilsyneladende var blevet opslugt af.
Det blev i stedet hendes vej ind i en dybere udforskning.
For det var det kamera, Maja Malou Lyse første gang vendte mod sig selv. Nysgerrigt, intuitivt og undersøgende. Selvportraettet, som hun dengang postede på sin blog, blev kort tid efter samlet op og udstillet på Kvindemuseet i Århus.
“Jeg tror, min foraeldre var uforstående og bekymrede for, hvad jeg lavede. Måske skammede de sig ligefrem. I den forstand føltes det ensomt, indtil jeg helt tilfaeldigt faldt over et online community på Tumblr, hvor de forbehold ikke fandtes. Det var unge kvinder, der postede billeder af sig selv. Mest selfies. Og der var alle former for nøgenhed og alle former for kroppe. Ingen barberede sig under armene. Ingen skammede sig. Jeg blev fuldstaendigt betaget af dem.”
Det var her, at det, der ikke gav mening i IRL, begyndte at give mening i URL.
Maja Malou Lyse, der ikke engang havde kunnet opstøve et eksemplar af Kvinde kend din krop på sin barndoms tomme boghylder, begyndte på en form for dekonstrueret feministisk uddannelse på nettet. Et online kursus sammensat af unge kvinders private billeder, fragmenter af feministiske vaerker, de syntes om, citater fra kvindelige taenkere og kunstnere, som de beundrede, og udvalgte brudstykker af feministisk litteratur og poesi. Hun laeste sig ind på den feministiske historie, som den blev praesenteret for hende af jaevnaldrende kvinder i en form for digital sorority uden optagelsesritualer og hakkeorden. Som 18-årig rejste hun til London, hvor de fleste af de unge kvinder, der postede, boede. Herfra søgte
“I takt med at jeg fik bryster og former, fik jeg en oplevelse af at baere på noget farligt”
hun ind på Kunstakademiet i København. Og kom ind.
“Jeg er meget optaget af at formidle den viden, jeg har tilegnet mig. Fordi den er hårdt tilkaempet. Jeg er ikke akademikerbarn og har virkelig skullet finde mine ben i det intellektuelle miljø på akademiet. Men først og fremmest fordi den er så enorm vigtig for os. Fordi det er viden, der kan hjaelpe os til at forstå og løsrive os fra de strukturer og diskurser, der fastholder os i roller og kasser, som vi ikke trives i, men lider under,” siger Maja Malou Lyse.
“Det er derfor, det er så afgørende for mig at gøre min kunst mere tilgaengelig gennem et mere humorfyldt og åbent sprog. Min kunst kan sagtens findes i et klassisk udstillingsrum på et galleri eller på et kunstmuseum. Men den kan også findes i en digital virkelighed.”
Som livestreamet performance eller som en fortløbende billeddeling på en konstant lukningstruet instagramprofil.
“Det vigtige for mig er, at kunsten indgår i en større og mere mangfoldig kontekst, der raekker ud over de traditionelle udstillingsrum. Kunstens sprog kan vaere elitaert og ekskluderende, men det behøver det ikke at vaere. Det kan også vaere inkluderende, let, legende og sjovt.”
Det er ikke det samme, som at sex er let, legende og sjovt.
“Den herskende dirkurs går på, at sex er åh så naturligt og vidunderligt. Det er kroppens sprog og alt det der. Men det er jo ikke rigtigt, vi har jo ekstremt svaert ved at tale om sex på både et personligt og et strukturelt plan. Det er vores samfunds største tabu, samtidig med at der findes den her hyperpositive diskurs om, at sex er helt fantastisk, naturligt og nødvendigt. Det mest opsigtsvaekkende, du kan sige i dag, er faktisk, at du ikke er saerligt optaget af sex og egentlig ikke gider ha’ det,” siger Maja Malou Lyse.
“Jeg tror, mange kan have den misforståede opfattelse, at jeg selv har et fuldstaendigt harmonisk, frit flydende og skamløst forhold til sex. Men det er fuldstaendigt forkert. Når man som jeg er så besat af sex – kulturelt, aestetisk, kunstnerisk og personligt – skyldes det, at jeg har et meget kompliceret forhold til det.”
“Og det er jeg ikke den eneste, der har. Sex er kompliceret. Bare det at have en krop er kompliceret.”
Det er derfor, det er så vigtigt, at vi forholder os til kroppen og seksualiteten. Undersøger, udforsker og udfordrer den. Så vi kan komme taettere på utopien. Der, hvor vi kan rumme og tale om den i al dens kompleksitet. Og hvor vi hverken er for slutty, for snerpede, for tykke for tynde eller får for meget eller for lidt. _