Forårsfund
Et stykke med Finland
Rebekka Bay vil ikke karakterisere sig selv som minimalist.
Men med mere end 10 års international erfaring er hendes speciale at skaere ind til benet designmaessigt. At skaere fra i stedet for at laegge på. At skabe saeson i proportioner, således at kvalitet såvel som udtryk er tidløst. Men det er første gang, at hun sidder med et arkiv så stort som Marimekkos, der ud over et kaempe bagkatalog af forskellige styles også taeller over 3.500 printdesign – heriblandt det måske mest ikoniske: det oversize, rødblomstrede Unikko (‘valmue’ på dansk). Det er lidt som at sidde på skolebaenken igen med daglige besøg på Google Translate og et unikt indblik i finsk kulturhistorie, forklarer Rebekka Bay.
“Måske er jeg heldig, at jeg ikke er finsk, for jeg er ikke så tynget af historien, som man ville vaere, hvis man var vokset op taettere på Marimekko. Jeg har kaempestor respekt for de designere, som har vaeret med til at skabe brandets historie. Men jeg tror også på, at jeg kan vaere med til at udfordre historien, forstået på den måde, at jeg kan stille spørgsmål til, hvordan vi bruger vores arkiv og kan lade os inspirere til nye idéer,” siger hun og fortsaetter:
“Marimekko er en del af den nordiske designarv, og jeg kan ikke huske, at jeg ikke har kendt det. Som designer har jeg altid vaeret fokuseret på, at man også kan identificere et maerke i hånden. Det var i mine dage hos Cos, at jeg blev opmaerksom på kvaliteterne hos Marimekko – de kan virkelig noget. Igennem tiden har jeg da også selv købt flere vintage Marimekko-pieces, blandt andet en masse maxikjoler med A-snit fra 1970’erne på en vintagemesse i Firenze.” De globale briller
Imens Rebekka Bay står knaedybt i fortidens Marimekko, har hun øjnene på fremtiden. Den er først og fremmest baeredygtig.
“Vi har for nylig offentliggjort en superambitiøs strategi.
Jeg er meget fokuseret på, at baeredygtighed både er i design og materialer, men også betyder at taenke generationer frem. Det er ikke ‘kun’ i recycle og upcycle, det er i hele designtankegangen,” forklarer hun.
Og at designe baeredygtigt handler også om at have et globalt udsyn og forstå den verden, man sender sit tøj ud i. Herunder, at ikke alle har den samme hverdag.
“Jeg har lige brainstormet nye idéer til AW/22 med vores hometeam. Her snakkede vi om, hvordan det ikke er alle, der har staerke traditioner i forbindelse med vinter og jul – og hvad mere er, at det ikke er alle, der har det privilegium at have adgang til plads og lys og natur, som man har i Finland. Bor man i Shanghai, Tokyo eller New York, er det under meget mindre forhold. Vi skal selvfølgelig aldrig give afkald på vores nordiske rødder, men vi bliver også nødt til at forstå, hvordan resten af verden lever.”
Hvordan det helt praecist skal komme til udtryk, vil Rebekka Bay ikke afsløre endnu, men taenk globale-vaner-og-traditionermøder-nordisk-livsstil. Selv er hun indbegrebet af den designpakke: Hun er rodfaestet i sin skandinaviske arv, men baerer på en lang raekke internationale meritter. Forud for jobbet hos Marimekko har hun flyttet sin familie fra Soho i New York til Dronningens Tvaergade i København. Det betyder nye naboer som Marmorkirken og Designmuseum Danmark, havnebadning ved Ofelia Plads, og at cyklen er fundet frem igen.
“København virker mere global, end da jeg boede her kort for ni år siden (som chefdesigner for Bruuns Bazar, red.). Byen er lille, men har stort format. Jeg har i mange år vaeret den fremmede og har konstant skullet forklare mine referencer. Jeg har snakket og snakket. Det er dejligt at vaere tilbage, hvor folk helt umiddelbart og intuitivt forstår, hvad jeg mener, fordi vi har så mange faellesnaevnere.” _