Hvad hjertet er fuld af: Ruby Mariama
Tegnefilm blev hendes vaerktøj til at forstå sine følelser og acceptere sig selv. I dag danner fiktive universer og karakterer udgangspunktet for designer Ruby Mariamas farverige kollektioner, som udfordrer vores forestillinger om, hvilken form tøjdesign kan tage.
“Jeg gik i 1. klasse på det tidspunkt. Jeg husker det, som om jeg var alene hjemme i lejligheden, der lå i en boligblok i Norge, men min mor har jo nok vaeret der. Jeg havde ikke et fjernsyn på mit vaerelse, så jeg sad inde i stuen nede på gulvtaeppet. Laedersofaen bag mig var i en beskidt gul nuance, og der var frit udsyn til køkkenet. På skaermen kørte Disneys Bambi, og det var første gang, jeg oplevede at blive fuldstaendigt opslugt af tegneseriens univers. Scenen, hvor Bambis mor dør, står stadig helt klart for mig: musikken, scenografien, følelserne. Jeg var enormt bange for at miste mine foraeldre, og filmen forstaerkede den følelse – den berørte mig så meget, at jeg stadigvaek naesten ikke kan holde ud at se den i dag.
Jeg var et meget følsomt barn, og tegneserierne blev en måde for mig at acceptere og komme i kontakt med mit indre liv på. Dengang havde jeg en tendens til at tro, at jeg optog for meget plads med mine følelser, så jeg holdt dem for det meste for mig selv. I tegneserierne var følelserne derimod meget out there: Der var melankoli, mørke og tristhed, og karaktererne kunne vaere kede af det, vrede og have konflikter. Det var helt fantastisk at blive inviteret ind i et univers, hvor alle ‘reglerne’ fra min virkelighed blev slettet.
Tegneserier kan forberede os på møder med ting, der er fremmede for os, fra mennesker til politiske holdninger, og hvordan vi interagerer med dem. Jeg tror på, at filmene kan vaere med til at reducere fordomme om, hvordan nogen eller noget bør vaere, og det er endnu vigtigere i dag end nogensinde før.
Det er altid skurkene, som fascinerer mig mest i tegnefilm, fordi de ofte har nogle mere komplekse baggrundshistorier end hovedpersonerne. En af mine yndlingskarakterer er Yzma fra Kejserens nye flip, en tidligere kejserlig rådgiver, der er blevet fyret. Det er forfriskende at følge hendes haevntogt og den energi, hun laegger i sine planer. Normalt spiller gamle mennesker små roller, men hun er en ret central karakter. Vores personligheder er ikke 100 procent sammenlignelige, men jeg kan spejle mig i hendes følelse af at føle sig udenfor. Jeg tror til dels, at det skyldes min baggrund og mit udseende: Min mor er fra Norge, og min far er fra Gambia. Som barn lignede mit hår ikke de andre pigers, og jeg forsøgte på alle mulige måder at få en mere nordisk struktur i det. Jeg kan stadig ikke helt slippe følelsen af, at jeg bør aendre på mig selv for at passe ind, men jeg forsøger at arbejde mig vaek fra det. Det hjaelper, når jeg forestiller mig selv som en sej, gammel dame med en stor afro.
Gennem årene har jeg selv udviklet mange karakterer, og min plan er en dag at skrive en bog med dem. En af dem minder om Yzma: Hun er en aeldre dame, en tidligere skuespillerinde, der ikke helt kan acceptere, at hendes karriere er slut. Jeg ser for mig, at hun står på en scene foran en tom sal og taenker tilbage på en tid, der var. Jeg brugte hende som muse for en af mine tidligere kollektioner, hvor jeg var meget inspireret af smukke, gamle kostumer fra 1920’erne med harlekinmønstre, stjerner og måner. Sådan er det, hver gang jeg begynder på en ny kollektion: For mig haenger kollektionen og historien omkring den uløseligt sammen, og jeg skaber altid karakteren, før jeg skaber tøjet.” _