IHAN HAYDAR
Folkeskolens musikundervisning og et alternativt rockbands sangtekster blev vejen til først at finde og dernaest acceptere sig selv for trommeslager Ihan Haydar, som lige nu er aktuel med selvbiografien Pigen med trommestikkerne. Laes hendes kulturanbefalinger her. Hvad er dit første minde med musik?
“Jeg er 10 år gammel og går i 4. klasse. Jeg er lige flygtet fra Bagdad med min mor og mine to brødre til Danmark, hvor vi får familiesammenføring med min far. Jeg starter på en dansk skole, hvor vi har musikundervisning og mødes til morgensang hver dag. Vi synger Kim Larsen og Gasolin, og jeg elsker den samhørighed, jeg føler med alle de andre elever omkring mig. I en undervisningstime saetter min laerer mig tilfaeldigvis ned foran et trommesaet, og det blev starten på en årelang forelskelse i instrumentet. Jeg begynder at låne musiklokalet efter skole – mine foraeldre vil ikke have, at jeg spiller trommer, fordi jeg skal koncentrere mig om at få gode karakterer, så jeg siger til dem, at jeg er på lektiecafé, og holder det hemmeligt for dem. Det er først i 2012, da jeg vinder Melodi Grand Prix med L.I.G.A, at de virkelig forstår og accepterer, at musikken er karrierevejen for mig.”
Hvilken bog vil du anbefale alle at laese?
“Jeg er Zlatan Ibrahimovic af David Lagercrantz, som handler om fodboldstjernen Zlatan. Jeg har laest den et par gange, og jeg er så fascineret af fortaellingen om, hvad han kom fra, og hvordan han kaempede sig til tops. Hans historie minder på nogle punkter om min egen – jeg er også indvandrer og kan relatere til mange af de problematikker, han kommer ind på. Hvordan man kan føle sig anderledes og forsøger at passe ind i et nyt land og føler sig forkert, når man ikke gør det – lige fra ens humor, til det man har med på madpakken. Når man er barn, vil man bare gerne passe ind og ikke have fladbrød og falafler med, mens de andre sidder med deres rugbrødsmadder.”
Hvad lytter du til lige nu?
“Jeg lytter til Harry Potter-lydbøgerne for måske tiende gang. Jeg har laest bøgerne lige så mange gange, både på dansk og engelsk. De vil altid betyde noget helt saerligt for mig: Da jeg kom til Danmark og stadig var i gang med at laere dansk, lånte jeg den første bog, Harry Potter og de vises sten, på skolens bibliotek. Jeg kan tydeligt huske, at jeg sad på en madras i stuehjørnet i vores raekkehus i Gelsted og laeste, mens mine foraeldre fulgte med i de seneste udviklinger i Irakkrigen på tv-kanalen Al Jazeera. Vi havde tidligere vaeret vant til at sove hele familien sammen i ét stort vaerelse, og da vi flyttede til Danmark, kunne vi ikke vaenne os til at sove hver for sig, så vi hev alle vores madrasser ind i stuen. Jeg var fuldstaendigt opslugt af bogen og glemte alt om tid og sted – de var skrevet så indlevende, at jeg faktisk følte, at Hogwarts var et rigtigt sted. I dag er lydbøgerne den perfekte afslapning for mig, og jeg kan godt lide at falde i søvn til dem.”
Hvilken kulturoplevelse har aendret noget for dig?
“Da det amerikanske band My Chemical Romance kom frem, var jeg 14 år gammel. Deres musik ramte mig på en måde som aldrig før: De sang om at skille sig ud fra maengden, og for første gang fandt jeg styrke i at vaere anderledes. Tidligere havde jeg haft så travlt med at prøve at passe ind, men nu turde jeg endelig stå ved mig selv og spise den mad, jeg havde lyst til, og gå i det tøj, jeg ville, og som var anderledes end mine klassekammeraters: bukser med huller i, mega mange armbånd og store halstørklaeder. Bandet har stadig en stor plads i mit hjerte i dag, og når jeg lytter til det, bliver jeg helt nostalgisk over den tid i mit liv.” _