På sporet af kaerligheden
Måske har du fundet personen, dit hjerte banker i takt med. Måske synes du, kaerlighed gør nas. Lige meget hvad, kan du høre podcasten Hjerteflimmer for voksne. Det er vaert Sara Bro, der leder slagets gang, taet opdaekket af parterapeut Jytte Vikkelsøe. Der er øjeblikke med åbenbaringer, tårer, der flyder, og bandeord, der fyger, men det er chancen i branchen, når man taler om kaerlighed. Og det gør vi også i interviewet her. Om, hvorfor parforhold i virkeligheden er selvudvikling, og hvad det ikke kan holde til, og så stiller journalist Marlene Toldbod Jakobsen Sara og Jytte sit eget kaerlighedsspørgsmål.
Kaerlighed kan vaere vild og voldsom. En rutsjebanetur, der på sit højeste kilder i maven, men alligevel efterlader dig en smule kvalm. Den kan vaere lillebitte og skrøbelig. Den kan styrte i grus og i faldet gå i tusind stykker, så du efterfølgende kan få lyst til at udstyre dit hjerte med cykelhjelm og bobleplast. Hvad vi taler om, når vi taler om kaerlighed, skrev den amerikanske forfatter Raymond Carver. Hvis ikke den titel allerede var taget, kunne den have vaeret et godt alternativ til navnet på podcasten Hjerteflimmer for voksne. For her bliver der talt om kaerlighed fra alle taenkelige leder og kanter anført af vaert Sara Bro og hendes makker, parterapeut Jytte Vikkelsøe. Og hvis man går og tror, at man er den eneste, der er blevet fanget på kaerlighedens veje og vildveje, så kan man godt tro om igen.
Det viser sig også, da jeg på en Messenger-forbindelse til henholdsvis Aarhus og Skanderborg en fredag aften i februar holder virtuel fredagsbar med to gamle veninder. På et tidpunkt kommer vi til at tale om podcasts – Tanja er meget optaget af Equinox 1985, og Mette siger:
“Jeg har slugt alle afsnit af Hjerteflimmer for voksne og går bare og venter på, at det bliver onsdag, så der kommer et nyt.”
Jeg letter naermest fra sofaen af begejstring, fordi 1) jeg har også hørt alle afsnit og 2) en uge ude i fremtiden skal jeg interviewe Sara Bro og Jytte Vikkelsøe. Og det siger altså noget om båndbredden, rummeligheden og inklusiviteten i Hjerteflimmer for voksne, at både Mette og jeg elsker den. Godt nok har vi fulgtes ad hele vores barndom, teenageår og tidlige 20’ere, men de seneste 15 år har vi ikke umiddelbart haft samme referenceramme: Mette er bankansat, bor i hus i Skanderborg med et skønt saet tvillinger og manden, hun har vaeret sammen med i 16 år. Jeg bor i lejlighed i København, arbejder som freelance journalist og har ikke haft den store succes med laengerevarende forhold de seneste 10 år. Og alligevel sidder vi den fredag aften i februar og kan naesten ikke stoppe med at tale om, hvorfor Hjerteflimmer for voksne er helt genialt.
Kaerlighed og takeaway
Sara Bros podcast er et spinoff af hendes 2006 tv-program Hjerteflimmer og har, trods sin relativt korte levetid (seks måneder i skrivende stund – første afsnit udkom i oktober 2020), en konstant voksende lytterskare. Og selvom det faktisk tog hende noget tid og adskillige pitches at få overbevist DR om, at hun skulle lave podcasten, så tog det ikke mere end fem afsnit, førend public service-mastodonten forlaengede aftalen til at gaelde hele 2021 med.
“Der er noget med måden, vi taler om kaerlighed på, hvor folk laerer noget om sig selv, og hvad det vil sige at vaere kaerester. Det er både maend og kvinder, der opsøger mig på gaden og fortaeller, at de lytter med. Den sidste, jeg snakkede med, var, da jeg var nede og hente takeaway i tirsdags, og han fortalte, at han og kaeresten lyttede sammen. Han sagde: ‘Det har aendret så meget i vores parforhold og i mit liv’,” siger Sara om, hvorfor hun tror, at podcasten rammer noget hos lytterne, hvortil Jytte konstaterer, at behovet for samtalerne simpelthen er der.
“Jeg ved, at generelt er der ikke ret mange, som kan finde ud af at vaere kaerester. Vi er opfostret med en Disney-version af kaerligheden,
og den sker jo ikke for nogen af os. Vi har ikke laert, hvad man gør ved konflikter eller gnister, der forsvinder. I gamle dage var aegteskabet en økonomisk institution, og det er det ikke mere. Nu skal et forhold vaere creme de la creme, ellers gider vi ikke. Og det er der ikke mange, der kan finde ud af.”
Konceptet for Hjerteflimmer for voksne er relativt enkelt: Sara Bro er vaert, og hver uge inviterer hun to kendte danskere i studiet og beder dem medbringe et kaerlighedsspørgsmål – intet er for stort eller småt og kan rangere fra alt fra ‘Hvordan overlever parforholdet, at der går leverpostej-hverdag i den?’ til ‘Hvor aerlig skal man vaere på en date?’ og ‘Min kaereste og jeg skaendes på to forskellige måder’. Med i studiet hver uge er også parterapeut og ph.d. i social psykologi Jytte Vikkelsøe, som hjaelper gaester, såvel som lyttere og Sara selv, med at blive klogere på kaerligheden og det moderne parforhold med guldkorn som: “Et problem er bare en oplevelse, din identitet ikke kan rumme” og “Sådan får du sort baelte i parforhold”.
Sara og Jytte mødte hinanden første gang i 2019 til et Gyldendal-event, hvor de sad i et panel sammen og skulle tale om kaerlighed. Sara havde laest Jyttes bog Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte, og hvis man kan tale om kaerlighed ved første blik, var der måske tale om det, efter at Sara havde fået Jyttes nummer og skrev en sms og spurgte, om hun ville vaere med i Hjerteflimmer for voksne.
“Jeg taenkte, at hende der, hun er så vild og anderledes end mig, jeg vil elske at gøre det her sammen med hende. Jeg kunne også maerke, at der var vildt god kontakt med det samme,” fortaeller Jytte om sit svar på Saras forespørgsel.
I sårbarhedens klare lys
Vi sidder i en sofa ude på studiet The Lab i Købehavns nordvestkvarter, efter at Sara og Jytte har fået taget billeder. Det er laenge siden, at jeg har glaedet mig så meget til at lave et interview. For man vil bare gerne høre, hvad duoen Sara og Jytte har at sige – om
kaerligheden, om parforholdet, om livet. Isaer, når man har lyttet sig igennem de eksisterende 28 afsnit og er blevet vant til at høre Sara sige: “Det kan jeg i hvert fald genkende fra mig selv” eller “Hvad taenker du, Jytte?” og Jyttes lette “right, right” på blødt amerikansk, der signalerer, at hun tager spørgsmålene ind. Dynamikken imellem de to – Sara, der aldrig er naerig med at dele ud af egne erfaringer, og Jytte, der griber alt, hvad der bliver kastet ud i rummet med omsorg og interesse – er helt unik. Derfor fungerer det time efter time at tale om et så gennemtaersket emne som kaerlighed. Og er der noget, som altid har fascineret og imponeret mig ved Sara Bro, så er det, at hun ikke er bange for at vende vrangen ud og stille sig op med sårbarheden yderst. Første gang, hun kom ind på min radar, var i 2004, da hun udgav Sara Bros Dagbog, der beskrev, hvordan hun håndterede sit første brystkraeftforløb, samtidig med at hun var nyforelsket. Så hvorfor er hun ikke bange for det med at vaere sårbar?
“Dengang var jeg ret ung og taenkte ikke over konsekvenser. Jeg ville bare lave det, jeg selv havde haft brug for i situationen. Men i skriveprocessen tog jeg mig selv i at redigere alt det grimme ud, og her taenkte jeg: ‘Det forhindrer ligesom missionen, hvis jeg fjerner sandheden’. Med podcasten havde jeg samme tanke: Det giver ikke mening at bruge tid på den, hvis ikke sandheden kommer på bordet. Det er også derfor, at konceptet er, at gaesterne selv skal komme med et kaerlighedsspørgsmål. Der er da ting, som jeg ikke har lyst til at vaere rigtigt aerlig om i programmet, fordi jeg synes, det er pinligt og siger noget dårligt om mig. Men hvis jeg skal bede folk om at fortaelle om deres liv, så er jeg selv nødt til at laegge for,” fortaeller Sara.
“Det er meget imponerede, hvad Sara deler. Det gør, at gaesterne også tør åbne op. Det er derfor, de virker – samtalerne i podcasten,” siger Jytte.
F*ck, sh*t og f *ndme
I introen til Hjerteflimmer for voksne fortaeller Sara Bro, at det er 14 år siden, hun lavede Hjerteflimmer på fjernsyn, og spørger, om vi egentlig har laert noget i årene, der er gået. Og har vi så det? Noget, der ofte undrer mig ved måden, vi taler om kaerlighed på i dag, er, at den bliver italesat, som om vi selv er herre over den. At vi selv kan bestemme, om vi vil vaere i et forhold eller ej, og hvordan det forhold skal vaere. Jeg er eksempelvis tit blevet spurgt: ‘Jamen, gør du selv noget for at få en kaereste?’ Og når jeg så ligner et stort spørgsmålstegn, bliver der fulgt op med: ‘Altså, er du på Tinder?’ Jeg bliver altid super frustreret over det gør-det-selv-spørgsmål. Som om Tinder er et sted, hvor jeg kan bestille en kaereste, på samme måde som hvis jeg skulle have en reol fra Ikea. Højde: 185 cm, tjek! Overflade: ubehandlet, tjek! Kapacitet: 100%, tjek! Hvad synes Jytte om den måde, vi går til kaerligheden på i dag?
“Vi lever i en tid, hvor vi uddanner os og får store karrierer, og verden ligger åben for os som en østers. Når alt det er på plads, vil vi have et parforhold, og så tror vi, at det er samme model, vi kan køre der. Og sådan virker det ikke. Der er ikke ret mange af os, der ved, hvad kaerlighed er. Vi ved, hvad forelskelse er, og vi tror, at forelskelse er kaerlighed. At laere at elske nogen vil sige at rumme dem. At vaere villig til at vaere en katalysator for, at de kan udvikle sig fuldstaendigt, og at det hele ikke drejer sig om, hvordan det føles for os selv. Det er fandme svaert,” siger hun.
Og Jytte Vikkelsøe ved, hvad hun taler om. Hun har selv vaeret gift to gange og siger, at forelskelsen udfordrer dig på godt og ondt for at gøre din verden større.
“En af mine forelskelser inspirerede og gav mig modet til et solospring med faldskaerm og køre med knaeet nede på asfalten på racerbane på en Ducati motorcykel på et tidspunkt i mit liv, hvor mod lige nøjagtig var det, jeg havde brug for at udvikle.”
Derudover har hun vaeret praktiserende psykolog i over 30 år og indsamlet en gedigen portion empiri til at arbejde ud fra den tese, som også har givet navn til hendes bog: Du forelsker dig aldrig i den forkerte. Ifølge Jytte er der altid to modsatrettede elementer på spil i forelskelsen – det, hun kalder det forløsende og det kraenkende element, og som på den ene side vil forløse dig med alt det gode eventyr og på den anden side også aktiverer det mest ulykkelige i dig. Men hvorfor er det, at det kan gå galt, når forelskelsen aftager, og kaerligheden skal forestille at tage over?
“Det, der slider mest på kaerligheden, er uvilligheden til samle bolden op og kigge på dig selv, når den lander på din banehalvdel under konflikt. Det er der, den går i stykker. Hvis du gerne vil give den anden skylden, strander kaerligheden. Det er derfor, jeg siger, at kaerlighed og parforhold er selvudvikling, fordi du vil få provokeret the f***ing living sh*t out of you, hvis ikke du tør kigge dybere ind i dig selv. Så kan relationen ikke folde sig ud. Så bliver det sådan noget med, at man hele tiden føler, at man skal lukke hinanden ned for selv at kunne vaere der, og så bliver forholdet frygtelig småt at vaere i,” forklarer Jytte.
“Generelt er der ikke ret mange, som kan finde ud af at vaere kaerester. Vi er opfostret med en Disney-version af kaerligheden, og den sker jo ikke for nogen af os”
Dagens kaerlighedsspørgsmål
Nu er vi kommet til sidste del af interviewet. For en del af praemissen er nemlig, at jeg skal stille Sara og Jytte mit eget kaerlighedsspørgsmål. Og for en, der har rodet rundt i solotilvaerelsen on og off i 10 år, er der egentlig rigeligt at tage fat på. Ligesom gaesterne i studiet ofte gør, skal jeg lige tale mig varm og ind på mit spørgsmål. Men her er, hvad jeg kommer frem til, i en lidt forenklet version:
Jeg har mere end én gang befundet mig i en relation, hvor ham, jeg ser, relativt tidligt går all in på at udtrykke, hvor godt han kan lide mig, både med ord og handlinger. Men så ombestemmer han sig igen – og det går staerkt, og han smutter. Hans ord og handlinger stemmer ikke overens med hans følelser (åbenbart), og jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at der er blevet bygget en virkelighed op omkring mig, som slet ikke fandtes. Hvordan undgår jeg at blive ved med at lande i sådan en situation?
Jytte: “Hvad er det, du falder for ved de maend?”
Mig: “Ja, der er lidt et tema … det er kreative maend, spontane og fandenivoldske, og med meget store egoer.”
Jytte: “Right, du bliver tiltrukket af, at du får lov at udleve en bestemt virkelighed igennem dem. Så hvis du vil ud af det, må du selv tage ejerskab på de ting. Du må have en blokering over for, at du ikke tror, du har de kvaliteter selv.”
Sara: “Uden en mand.”
Mig: “Ja, det kan måske nok vaere rigtigt.”
Sara: “Jeg kender udmaerket den type, du taler om. Men find ud af, hvad det betyder, når du siger, du falder for kreative maend? Betyder det, at de går efter deres drømme og tror på, at de er de bedste, og skider på, hvad andre synes om dem? Det skal du selv gøre – den ting, som du føler, du kommer i naerheden af ved at vaere sammen med dem. Vi har faktisk ikke rigtigt haft sådan en snak her før i programmet …” Jytte: “Hvordan var din barndom – er du blevet set og støttet?”
Mig: “Ja, det synes jeg. Men som den aeldste af tre søskende har jeg nok nogle gange troet, at der var høje forventninger til mig.”
Jytte: “Nu digter jeg bare, for jeg kender ikke dine foraeldre eller dig, men måske har du følt, at du blev vurderet ud fra, hvor taet du var på den version af dig, du troede, du skulle vaere. Og nu, når du møder de her vilde typer, der bare gør lige praecis, hvad de har lyst til, så taenker du: ‘Wow, frihed’.”
Mig: “Ja, det kunne godt give mening. Og så taenker jeg, hvordan kan jeg undgå at lande i den situation: både med den samme type, og hvor jeg tror, jeg er sammen med en, der kan lide mig, og så skrider han.”
Jytte: “Hvad er det vildeste, du kan forestille dig i livet? Hvad tør du ikke?
Sara: “Altså, som du samtidig gerne vil …”
Mig: “Åh, jeg har naesten ikke lyst til at sige det, haha. Men okay, here goes: at skrive bøger.”
Jytte: “Se at komme i gang. Alle de der kreative typer, det eneste, de er interesseret i, det er at leve deres kreativitet.”
Sara: “Da Jytte fortalte første gang i programmet, at hun blev skilt og bare skulle ud at maerke sig selv – det, syntes jeg, var så inspirerende. Det er noget, vi glemmer som kvinder. Vi skal leve op til alle mulige forventninger om, hvordan vi skal vaere – du burde sikkert vaere gift og have børn, og din omgangskreds kan sikkert ikke forstå, hvorfor du ikke har en kaereste. Det er ikke fordi, jeg skal vaere hellig – det er noget, jeg har døjet med hele mit liv. Vi kan kalde det samfundets eller omgivelsernes forventninger: Noget, der hele tiden skyder dig af sporet. Man skal kunne holde hovedet koldt.”
Jytte: “Det, der er med de typer, du falder for, er, at de gør bare lige, hvad der passer dem, og når det ikke passer dem mere, så skrider de. Du skal til at vaere mere på den måde.”
Mig: “Ja, det falder mig slet ikke naturligt, haha.”
Jytte: “Når du møder de der typer, inden de går – hvad er det, der fascinerer dig, hvis du virkelig skal ind i kernen?”
Mig: “At de er ligeglade med, hvad andre taenker om dem.”
Jytte: ”Bingo!”
Sara: “Det kraever øvelse og mod at vaere ligeglad med, hvad andre taenker. Selvom jeg er opdraget helt hippie-agtigt og med masser af selvvaerd, så taenker jeg også: ‘Fuck, kan jeg det?’, når jeg står over for noget stort. Det er eksempelvis en meget vigtig ting for mig med Hjerteflimmer, at jeg laver det hele selv: Bestemmer, hvem der skal vaere med, optager og klipper, laegger musik på og gør klar til udsendelse. Jeg har en redaktør, som jeg sparrer med, der lytter igennem og giver feedback. Det er en kamp, jeg har skullet tage med mig selv – at stå ved, hvad jeg synes er rigtigt, over for en redaktør, der kan vaere uenig. Det er en naturlig følelse, at man skal ud over sine egne barrierer for at opnå noget.”
Jytte: “Det allerbedste ved at gøre det, du gerne vil, er, at din interesse for den der bestemte type forsvinder. Fordi det, du forelsker dig i, overtager du og udlever selv.”
Av, der var det – guldkornet, som Jytte altid formår at servere, og Sara sidder smilende og nikker med et vidende det-er-det-Jytte-kanblik, imens jeg lader ordene saette sig. Efter en time på sofaen kan jeg kun sige, at alle bør have en Sara Bro og en Jytte Vikkelsøe som heppekor. Og det er heldigvis muligt – man skal bare taende for Hjerteflimmer for voksne. _