Blomsten i billedet

Religion, fertilitet, seksualitet og miljøkriser. Gennem kunsthistorien har blomsten haft en lang raekke symbolske betydninger, som fortaeller beskueren om kunstnerens baggrund og den samtid, vaerket er tilblevet i. Blomstermotivet blev dog laenge betragtet som lavstatus-kunst – en arv, som kvindelige kunstnere siden har gjort op med.

Når man googler den danske maler Christine Løvmand, dukker der ét enkelt fotografi op blandt søgeresultaterne. I sepiatoner kigger hun tilbage på beskueren med et svagt smil om munden, mens hun sidder på en stol med haenderne foldet i skødet. Hun er iført en mørk, lang kjole i kraftigt stof, og om hovedet har hun bundet en hvid kyse med brede bånd, som var typisk for datidens damemode.

Fotografiet i sig selv er der som sådan ikke noget opsigtsvaekkende ved. Omkring midten af 1800-tallet, lang tid før selfies og Instagram-filtre, var portraetfotografiet efterhånden etableret som allemandseje blandt det danske borgerskab.

Det, der er opsigtsvaekkende, er i stedet historien bag den tavse kvinde på billedet. Christine Løvmand var nemlig en af de eneste danske kvindelige malere, som med sine malerier af blomster i alskens former formåede at opnå en vis anerkendelse fra samtidens kunstkredse. I løbet af sin levetid nåede hun at udstille på Charlottenborg 42 gange med i alt 122 malerier, ligesom Den Kongelige Malerisamling købte flere af hendes vaerker.

Alligevel blev Christine Løvmand – ligesom størstedelen af de kvindelige blomstermalere fra slutningen af 1800-tallet – aldrig skrevet ind i kunsthistorien på lige fod med sine mandlige kollegaer. Faelles for mange af tidens glemte kvinder er, at de portraetterede blomster: delikate roser, elegante liljer og sidenhen også farverige markblomster.

“De malede nogle fantastiske billeder, men meget få af dem optraeder i de kunsthistoriske oversigtsvaerker fra dengang. Det er der mange grunde til, og navnlig skyldes det, at kunsthistorien primaert er skrevet af maend. Men emnet er komplekst, og mange faktorer spillede ind, så vi er stadig i gang med at undersøge, hvordan det kunne ske,” siger Lene Bøgh Rønberg.

Hun er kurator og projektforsker hos Den Hirschsprungske Samling i Køben