JEANETT ALBECK
En podcast om kropsidealer, en roman om magtesløshed og skelsaettende performancekunst er blandt kulturanbefalingerne fra musiker og skuespiller Jeanett Albeck, der er aktuel som komponist på Det Kongelige Teaters forestilling Hobbitten.
Hvilket teaterstykke har gjort størst indtryk på dig?
“Forestillingen Kitchen af kunstnergruppen Gob Squad’s Kitchen, som jeg så i Berlin for mange år siden. På det tidspunkt var det en ret nyskabende måde at lave teater på: Den byggede på Andy Warhols film af samme navn og bestod af en raekke små scener, hvor publikum blev hevet op på scenen og med ind i den her syrede blanding af film, teater og interaktion. Jeg har rejst meget og elsker at opleve kunst og kultur alene. Der er selvfølgelig også noget dejligt i at kunne dele det med andre, men min indre kunstner elsker at sanse det fra et renere sted, hvor jeg ikke skal forholde mig til andres oplevelser, men kun min egen.”
Hvilken film vil du anbefale alle at se?
“Alt af den østrigske filminstruktør Michael Haneke, blandt andet Pianisten, Det hvide bånd, Amour og Funny Games. Han rammer noget syret blandet med noget underspillet: Han er dygtig til at skildre den dysfunktionalitet, som kan ligge og ulme under overfladen i nogle familier. Jeg har aldrig vaeret saerligt interesseret i feel good-genren. Når jeg ser en film, vil jeg gerne have tyngde og genkendelse i de kampe og udfordringer, man går igennem tilvaerelsen med.”
Hvilken bog kan du laese igen og igen?
“Den bog, jeg har laest flest gange, er nok Franz Kafkas Processen. Det var også en af mine tidligste store laeseoplevelser. Jeg var omkring 19 år, da jeg laeste den første gang, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg lå på mit lillebitte lejede vaerelse på 9 kvadratmeter på Amager – men når jeg laeste, var litteraturen med til at åbne ufatteligt mange døre ud til resten af verden. Samtidig kunne jeg relatere til følelsen af den magtesløshed, der ligger i bogen, selvom handlingen adskilte sig meget fra mit eget liv. Det er dét, der er så smukt ved kunst: Den kan ligge langt fra ens egne oplevelser, men stadig vaekke en enorm emotionel genkendelse i én.”
Hvilken podcast vil du anbefale alle at høre?
“Jeg hørte programmet Ping Pong på P1, en samtale mellem instruktør Anna Emma Haudal og Lotte Svendsen. Den handlede blandt andet om, hvordan man forholder sig til sig selv og sin krop. På baggrund af den har journalisten Alberte Clement Meldal interviewet Anna Emma Haudal til DR-podcasten Tynd og glad, hvor de taler om kroppens historie og om, hvordan skønhedsidealer er formet af forskellige samfundsmaessige strukturer. Som en kvinde, der ligesom mange andre også har kaempet med skønhedsidealer – og stadig gør – var det spaendende at lytte til. Den gav mig en større bevidsthed om kropskaerlige idealer, og hvorfor vi er der, hvor vi er i dag. Den bør alle høre!”
Hvilken kunstner har aendret dit syn på noget?
“Marina Abramovic har rykket ved min forståelse af, hvor graenserne går i forhold til at skabe kunst. Hun stiller sig til rådighed for kunsten i en meget bogstavelig forstand: Nogle af hendes vaerker går lige til graensen – og nogle gange over – for, hvad kroppen kan holde til. Hun saetter sig selv og sin krop på spil hver eneste gang. Hendes udstilling The Artist is Present på MoMa i New York var en af de vildeste nogensinde: Hun sad i mange timer om dagen på museet, hvor folk kunne saette sig foran hende og kigge hende i øjnene. Nogle graed, andre grinte af oplevelsen. Det er en smuk måde at iscenesaette naervaer mellem mennesker og de mangeartede følelser, det kan saette igang.” _