SHËKUFE TADAYONI HEIBERG
En 4.300 år gammel digtsamling, historien om et homoerotisk maleri fra det 19. århundrede og skildringen af en kvinde, der tager ejerskab over sin egen fortaelling. Det er blandt boganbefalingerne fra Shëkufe Tadayoni Heiberg, som er forfatter og stifter
Hvad var din første store laeseoplevelse?
“Dinas bog af Herbjørg Wassmo. Jeg var 14 år gammel og havde fundet den i mine foraeldres bogreol. Jeg oplevede den som enormt kraftfuld: Hovedpersonen, Dina, er en selvstaendig kvinde, der lever i et patriarkalsk miljø i 1800-tallets Nordnorge, men er ligeglad med andres forventninger. Hun er meget frigjort med hensyn til sin seksualitet, ryger cigarer på herrevaerelset med de andre og gør generelt ting, som slet ikke var kutyme for kvinder på det tidspunkt. Den viste en helt anden måde at vaere kvinde på end den, jeg kendte til dengang.”
Hvilken bog har du laest flest gange?
“Jeg har gennem de seneste seks år vaeret i skrivegruppe med og siden redaktør for Andrea Hejlskov, som i alle årene har arbejdet på bogen Vølve, der nu er udkommet på mit forlag. Det er en selvbiografisk roman, der handler om Andreas opvaekst og liv, hvor hun gennem hele perioden lever med skizofreni. Undervejs opdager hun asatroen, hvis religiøse rum giver plads til et helt andet sprog for hendes sygdom.
Det, der i samfundets øjne bliver opfattet som en svaghed, bliver vendt til en styrke, i og med at hun for eksempel kan tale med ånder og har en helt saerlig intuitiv kontakt med naturen. Det er en historie om en kvinde, der tager sin historie tilbage.”
Hvilken bog har du laest hurtigst?
“Jeg laeste Adam i Paradis af Rakel Haslund-Gjerrild på én dag – jeg havde egentlig ikke tid, men kunne simpelthen ikke stoppe. Den handler om maleren Kristian Zahrtmann, som i begyndelsen af det 19. århundrede maler et homoerotisk billede af en ung mand i paradisets have. Den foregår midt i en brydningstid i det danske samfund, hvor homoseksualitet er bandlyst og bliver set ned på, samtidig med at Zahrtmann skaber det her maleri fuld af begaer.”
Hvem er din yndlingsforfatter?
“Ursula K. Le Guin, en amerikansk sci-fi-forfatter. Hver gang jeg laeser en af hendes bøger, aendrer det min måde at se tingene på. Jeg har for nylig laest Vejens retning, der handler om et egetrae, som bruger sit liv på at gøre sig umage for at tilpasse sig sin omverden: Når et menneske går forbi, anstrenger det sig for at gøre sig større, og når personen går vaek igen, gør det sig mindre. Det er vendt om i forhold til menneskets opfattelse, hvor traeet opleves som større eller mindre, alt efter hvor vi står. Jeg beundrer, at hun forsøger at se verden fra andre arters perspektiv.”
Hvilken bog vil du anbefale alle at laese?
“Dronning over verdens magter, et langdigt af ypperstepraestinden Enheduana skrevet for 4.300 år siden. For nogle år siden laeste jeg tilfaeldigt, at verdens første forfatter var en irakisk prinsesse. Jeg taenkte, at det ikke kunne passe, da det jo typisk er maend, der har siddet tungt på litteraturhistorien. På Bogforum mødte jeg så sumerologen Sophus Helle, og han ikke alene bekraeftede, at det var sandt, men fortalte, at han havde en råoversaettelse af vaerket liggende, som jeg måtte udgive. Det er et enormt vigtigt vaerk, idet resten af vores litteraturhistorie udspringer derfra.” _