ANNA EMMA HAUDAL
En bog om en moderløs hvalunge og et album, man både kan slå graes og dyrke sex til. Det er blandt kulturanbefalingerne fra Doggystyle-instruktør og manuskriptforfatter Anna Emma Haudal, som er aktuel med filmen Venuseffekten.
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig?
“Kaskelotternes sang af Bent Haller er nok den bog, jeg har laest flest gange, selvom den er så sørgelig. Den er lige så aktuel nu, som den var for 25 år siden – og den bliver kun uaktuel, hvis vi får styr på forureningen i verdenshavene og udryddelsen af diverse dyrearter. Bogen handler om Hvalungen Tangøje, som bliver vaek fra sin mor og sin flok, fordi de er truet af både forurening, hungersnød og fiskeindustrien. Bent Hallers bøger har haft stor betydning i min opvaekst. Silke var laenge min yndlingsbog: Den handler om en pige, der får børneeksem, hvilket jeg også havde, og det eneste, der hjaelper, er at svømme i havet, og så vidt jeg husker, bliver hun til en havfrue. Den historie gav mig håb.”
Hvilket album kan du ikke stoppe med at lytte til?
“Jeg føler mig lidt som klichéen på et 00’er-efterskolebarn, når jeg svarer på det her spørgsmål, men jeg hører virkelig mange plader og er optaget af vaerdien af et album frem for spillelister og enkeltstående hits. Den plade, som bliver ved med at ligge øverst i min bunke, er Kashmirs The Good Life. Det er bare en pissegod plade, som bliver ved med at inspirere mig, løfte mig og fodre mine følelser, hvis det er det, jeg har brug for. Jeg kan arbejde til den, sove til den, se på braendeovnen til den, lave mad til den, danse til den, køre i bil til den, have sex til den, slå graes til den – alt sammen, uden at den bliver irriterende eller opløser sig i ligegyldighed.”
Hvad har vaeret den største kulturoplevelse i dit liv?
“Roskilde Festival. Jeg var der første gang i 2004, 15 år gammel og totalt klar til David Bowie, men han aflyste og blev erstattet af Slipknot. Det var dengang, man skulle gå til Roskilde for at købe billige bajere og dåsetun, lave pasta på trangia eller stå laenge i kø for en halvtør burger, indtil festivalpladsen åbnede. Når det så skete, var det ligesom at stå ved porten til paradis. Suset ned igennem køen. Den første sandwich med krebsehalesalat og koncertprogrammet i lommen, som vi havde studeret intenst. Jeg levede og åndede for den festival i mange år, men efter jeg blev faerdig på Filmskolen i 2015, har det vaeret svaert at få plads til det mellem optagelser. Jeg glaeder mig til at vende tilbage, også selvom festivalen med tiden er blevet lidt mere luksus og poppet. Men den orange følelse er stadig noget saerligt, og luksus er kun et plus, når man har passeret de 30.”
Hvilken film ville du ønske, at alle havde set?
“Det Femte Element. Den handler om kaerlighed, men er pakket ind i et fabelagtigt sci-fi-univers. Jeg kunne også vaelge en film med et virkelig vigtigt budskab, men jeg holder fast i Luc Besson og hans ‘femte element’. Kaerlighed er et vigtigt budskab. Det er ikke en film, der vil sige en masse. Den er ren i sin fortaelling og flot, sjov og dragende. Den fylder én med kaerlighed, og det synes jeg er vigtigt i et filmlandskab af rigtigt mange ligegyldige komedier og staerke dramaer, som er vigtige og har min dybeste respekt, men også lidt deprimerende. Jeg tager altid følelserne med hjem i flere dage og føler alt for meget, så jeg saetter pris på kloge film, som også er varme og giver håb.”
Hvilken lydbog vil du anbefale?
“Folkets skønhed af Merete Pryds Helle. Ud over at det er en fantastisk bog, er den formidabelt laest op af Ellen Hillingsø. Hendes stemme passer perfekt til den – måske fordi hun har så meget power og sjael i sin stemme, ligesom bogen har. Det er sådan en bog, alle kvinder burde laese til ende, for det er først, når man har fået det hele med, at puslespillet samler sig, og alt giver mening. Ikke kun i historien, men på en måde også i livet som kvinde.” _