BIRGITTE RABEN
Venskaber er dyrebare – og kraever naervaer, aerlighed og viljen til at vaere der i både medgang og modgang. Det fortaeller Birgitte Raben, ejer af og kreativ direktør hos Rabens Saloner, som i 2018 blev ramt af kraeft og oplevede på egen krop, at det er i krisetider, at ens venskaber for alvor skal stå deres prøve.
“Venner er noget helt specielt – venskaber er for livet, og venner er nogen, man aktivt tilvaelger, og som også tilvaelger én selv. Det er i medgang og modgang, og det kraever, at man har en dyb forståelse for hinanden og er naervaerende. Naervaer er lig med, at man har hinanden, er der for hinanden og støtter op om hinanden. At man kan vaere uenige om tingene, men fortsat holder ved. Det handler om at forstå hinandens personligheder, forskelligheder og behov. Det er utroligt dyrebart.
Jeg er heldig at have venner i hele verden – jeg har rejst meget og i en periode boet i udlandet – og er også afhaengig af at have gode relationer, når det gaelder min virksomhed, både i og uden for den. Der skal tages mange store beslutninger, og i de sammenhaenge gør jeg ofte brug af de mennesker, jeg har omkring mig. Jeg lytter meget til deres råd og vejledning. Jeg har en grundholdning om, at jeg ikke går ud fra, at nogen vil mig ondt, og omvendt vil jeg selv gerne vaere med til at skabe succes for andre. Det er så smukt, når mennesker hepper på hinanden.
I 2018 fik jeg brystkraeft, og det kom ud af den blå luft. Jeg har altid haft en fantastisk støtte i mine venner, men dér maerkede jeg for alvor, hvad det rent faktisk betyder. Uanset hvor jeg kiggede hen, var der en favn, jeg kunne vaelte ind i. Man siger, at det er i krisetider, at ens rigtige venner viser sig, og det var magisk at opleve, hvordan jeg var fuldstaendigt mandsopdaekket gennem hele forløbet. Jeg følte mig så elsket, selvom jeg var blevet banket tilbage til stenalderen og skulle bygge mig selv op igen.
En af mine alleraeldste veninder, som jeg har kendt, siden jeg var 21 år, tog – for at hjaelpe min mand lidt – teten med at tage med mig til kemo. Vi sad dér på Rigshospitalet og snakkede og snakkede. Om kraeften, men også andre ting: Når du er syg, har du virkelig behov for at høre om andet end sygdom. Hun var med til at give mig det dér lille stykke af normalitet, som er så vigtig: Hvad synes du om Jacquemus’ nye kollektion, skal den her jakke vaere blå eller grøn? Vi sad og hyggede os og var naervaerende. Sygdommen var ikke så vigtig laengere – vi var bare venner.
AErlighed er en af de kvaliteter, jeg vaerdsaetter mest hos mine venner. Vi skal kunne tale sammen om alt, også de svaere ting. Der er alt for meget overflade i livet, og der er mange, der er gode til at smalltalke, men jeg kan meget bedre lide, når man kan kigge lidt dybere ind i hinanden. Det handler også om at opnå en dybere forståelse for andre mennesker: Jeg har venner, som har alle mulige forskellige nationaliteter og religioner, og det giver én en helt saerlig respekt for livet og mennesket og for, at vi ikke alle sammen taenker ens – og at vi heller ikke behøver at gøre det. Det er isaer vigtigt i den tid, vi lever i nu, hvor vi virkelig skal begynde at kigge ud over vores egen lille osteklokke. Vi kan få så meget ud af at skabe relationer til hinanden. Relationen kan vare to sekunder, tyve minutter eller resten af dit liv – men forhåbentligt har du laert noget af den.” _