KVINDE, HVOR ER DU MODIG
Han havde trodset urimelige kuldegrader og ekstreme solstråler. Han havde kaempet sig opad, opad, opad. Sovet i et lille telt midt i sneen om natten. Alene. Vandreskoene havde hjulpet ham frem, men allermest var det viljestyrken, der fik hans fødder til at tage et skridt mere. Og et til.
Han havde besteget verdens højeste bjerg. Med livsfaren som sin vandremakker.
Det fortalte han om til en teambuildingdag for et par måneder siden for det forlag, vi arbejder på, hvor vi skulle blive inspireret til at finde modet til at skabe og gribe forandring. En nødvendighed i et medielandskab, der konstant aendrer sig.
Inden dagen skulle alle ansatte svare på en raekke spørgsmål om, hvornår vi hver isaer havde kastet os ud i noget vildt og nyt – vi kunne blandt andet saette kryds ved bungee jumping, faldskaermsudspring, at løbe maraton og i den lidt mindre adrenalin-udløsende ende: lave en surdej.
Og selvom det er sejt og kraever både viljestyrke, ekstrem selvdisciplin og målrettethed at bestige Mount Everest eller hoppe ud af et fly i en faldskaerm (jeg takker nej til begge oplevelser), kunne jeg ikke – i bedste Carrie-stil – lade vaere med at taenke: Er det virkelig måden at definere topmålet af mod på i 2021?
Jeg kan aerligt talt godt finde på en ting eller to, jeg synes, kraever meget mere mod og styrke, omend det måske ikke bliver forbundet med traditionelle maskuline dyder som vildskab og udholdenhed:
Min veninde er ved at blive mor alene via kunstig befrugtning. Hun stikker sig hver aften i maven med hormoner. Alene. Hun gør op med sine egne og andres forventninger til det perfekte familieliv. Alene. Hun ser sin frygt for alene at skulle tage sig af et andet menneske i øjnene. Shit, hun er modig.
Jeg følger en kvinde på Instagram, der hver dag fortaeller om sine oplevelser og tanker som minoritetskvinde i Danmark. Hun deler ud af de traumatiserende oplevelser, der er en del af hendes liv, for forhåbentligt at vaere med til at gøre livet lettere for generationer efter hende. Dét kraever styrke og mod, hvis du spørger mig.
Min kollega, der ikke har det nemt med forandring, har for nylig brudt med sin kaereste gennem 12 år og er nu single, sideløbende med at hendes jaevnaldrende veninder flytter ud af byen, får børn og slår sig ned. Jeg synes, hun er så modig og sej, at hun endelig lytter til sig selv, selvom det saetter sine spor på krop og sjael. Det kan du i øvrigt laese mere om på side 74.
Min brors kaereste har født tre børn. Hun har båret og presset tre børn ud i verden. Sikken et mod og en kraft – som adskillige kvinder udviser hver dag, uden at der bliver holdt foredrag for hele forlag om de bedrifter. Flere foredrag om fødselsberetninger, tak.
På side 54 (og på en af de to forsider til dette nummer af Costume) kan du også møde en kvinde, jeg synes er staerk og modig og kan inspirere andre til at skabe forandring: sangerinden Amina Mohamed. Hun brød som meget ung ud af et svaert aegteskab og har i dag laert sig selv at lytte efter egne behov – på trods af hvad omverdenen forventer af hende.
Uanset hvor modig – hvad end det så betyder – eller ikke-modig, du er, håber jeg, at du vil nyde dette nummer af Costume.