BABAK VAKILI
En roman om at miste, en videnskabspodcast og en socialrealistisk mavepuster af en film. Det er blandt kulturanbefalingerne fra Babak Vakili, som står bag DR-podcasten Generationen, er manuskriptforfatter på serien Fredløs og kendt som rapperen Bobby Shams. Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig?
“Naja Marie Aidts roman Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage. Den er kvaelende god – jeg laeste den på én dag og kunne ikke laegge den fra mig, før jeg var faerdig klokken to om natten, og så knaekkede jeg fuldstaendigt. Det er fortaellingen om, hvordan hun mistede sin søn, som tog svampe og sprang ud ad et vindue. Bogen er en slags sorgbearbejdelse, hvor hun beskriver ulykken og tiden efter. Hun er forfatter, så sprog er normalt hendes måde at processere tanker og følelser på, men den her haendelse er jo ubeskrivelig. Det er en virkelig smuk kortlaegning af, hvordan hun rejser sig igen – både sprogligt og mentalt.”
Hvilken podcast kan du ikke stoppe med at lytte til?
“En serie, som jeg har lyttet meget til, er Appearances. Den er lavet af en amerikansk-iransk antropolog og er en slags fiktionalisering af hendes eget liv i 30’erne, med dating, børn og hvad der ellers hører sig til. Samtidig har hun en kontrollerende familie, som hun både elsker og hader. Hun spiller alle rollerne – sig selv, sin bror, sin far – og den er helt vildt genrebrydende og kløgtigt lavet. Jeg vender også altid tilbage til serien Radiolab. Vaerterne tager fat i store, videnskabelige temaer, for eksempel rummet eller hvordan vi bliver født, og udfolder dem. Forleden hørte jeg et afsnit om ålen, som pludselig også handlede om Freud, Aristoteles og Hitler. Det er videnskabsformidling, men pakket ind i et sindssygt godt lyddesign og et vedkommende sprog.”
Hvilken film ville du ønske, at alle havde set?
“En libanesisk film fra 2018, som er den vildeste mavepuster nogensinde: Kapernaum. Den foregår i Beirut, hvor man følger en 12-årig slumbeboers liv. Han er fuldstaendigt overladt til sig selv, og filmen begynder faktisk med, at han sagsøger sine foraeldre for at have bragt ham ind i den her verden og givet ham det liv, han har fået. Man sidder tilbage med følelsen af: ‘Hvad fanden er det for en verden, vi lever i?’ Den formår virkelig at saette på spidsen, hvordan nogle mennesker i systemets øjne er nul og niks vaerd. Det er en vanvittigt tragisk film, men på en måde også meget livsbekraeftende.”
Hvilken serie har du binge-watchet hurtigst?
“Første saeson af komedieserien Ramy. Den handler om en ung, muslimsk mand, som er født og opvokset i New Jersey, og som prøver at balancere sin muslimske og amerikanske identitet. Den tager helt vildt meget pis på Islam, men fra et ekstremt kaerligt udgangspunkt. Den er ekstraordinaert god til at vise, hvordan man ikke bare enten er eller ikke er muslim, men at man godt kan svaeve ind i og ud af den identitet. Et af afsnittene, Strawberry, foregår under 9/11, hvor Ramy er 11 år gammel og oplever, at folk begynder at se anderledes på ham og hans familie. Det sker, mens han er ved at udvikle sin seksualitet, og han er den eneste af alle sine amerikanske venner, der endnu ikke har prøvet at onanere – og vennerne begynder at koble dét med, at han måske kan vaere terrorist. Den er sygt sjov og en virkelig kreativ serie.”
Hvem er din yndlingsmusiker?
“Den iranske sangerinde Googoosh. Hun var kaempestor i 1960-70’ernes Iran, men hendes musik blev forbudt efter revolutionen i 1979, så hun tog til USA og fortsatte med at lave musik der. Det er iransk popmusik og meget mere poetisk sammenlignet med vestlig – kaerlighedssange om svigt, forelskelse og tabet af en elsker, men pakket ind i vildt smukke tekster og pompøse melodier. Jeg fandt frem til hende som 15-årig, da jeg selv begyndte at lave musik og ledte efter iranske numre at sample. I dag lytter jeg ofte til hende, når jeg cykler. Det gør mig helt høj.” _