MOHAMMED AYOUB “Uanset hvor jeg gik hen, var jeg aldrig rigtigt hjemme”

Med rødder i Libanon og en opvaekst i Aarhus er Mohammed Ayoub blevet voksen i kløften mellem to kulturer – og i håb om at kunne skabe en bedre forståelse mellem dem har han sat ord på sine oplevelser med digtsamlingen Jeg bliver kun dansk hvis jeg griber

Hvad handler ‘Jeg bliver kun dansk hvis jeg griber ordet’ om? “Hvordan det har vaeret at vokse op som dansk-libaneser og vaeret splittet mellem to kulturer og ikke kunnet finde fodfaeste, hverken som dansker eller som libaneser. Digtsamlingen følger min mor, fra dengang hun flygtede fra den libanesiske borgerkrig og frem til i dag. Så der er både fortaellinger, fra før jeg blev født i 1994, og fortaellinger fra min opvaekst.”

Hvordan har du maerket de kulturelle forskelle i dit liv?

“Mens mine aeldre søskende har sort hår, brunere hud og brunere øjne, har jeg lysebrunt hår, en lysere hud og blå-grønne øjne. Derudover valgte min mor, at vi skulle flytte vaek fra betonblokkene og ind midt i Aarhus, så vi kunne blive så ‘danske’ som muligt. Derfor var både mit sprog og mit udseende meget dansk. Men når jeg var sammen med danskere, var jeg alligevel aldrig helt dansk på grund af mit navn, fordi vi som muslimer ikke spiste svinekød og så videre. Modsat var jeg heller aldrig rigtigt udlaending, fordi jeg var ‘for dansk’. Jeg kan huske engang i folkeskolen, hvor der begyndte nogle med udenlandsk baggrund på min skole: Der opstod en fjendskhed imod mig, fordi de ikke syntes, jeg var god nok. Noget af det, der står klarest fra folkeskolen, er, at uanset hvor jeg gik hen, var jeg aldrig rigtigt hjemme.”

Hvordan påvirker de kulturelle forskelle dig i dag?

“I dag vaerdsaetter jeg meget mere at vaere vokset op mellem to kulturer. I takt med at jeg er blevet aeldre, er der kommet andre nuancer på, som har gjort, at jeg er superstolt af at kunne blande flere kulturer: Jeg har en forståelse for flere mennesker, og jeg er også superstolt af at vaere tosproget. Et af mine digte handler om, at jeg som barn lod, som om jeg ikke kunne arabisk, fordi jeg havde så stort et ønske om at blive dansk. I dag er jeg stolt af, at jeg både kan forstå og snakke med rigtigt mange, uanset hvor de kommer fra.”

Hvorfor har du udgivet digtsamlingen?

“I udlaendinge- og flygtningedebatten hører man oftest kun negative ting – for eksempel om kriminalitet og andre ting, som kan koste dyrt både økonomisk og menneskeligt. Det er aergerligt, for selvom vi er forskellige på mange punkter, er vi ens på mange andre. Vi ønsker for eksempel alle sammen at have det godt, vaere sunde, kunne passe på hinanden og vaere trygge. Så jeg har skrevet digtsamlingen, fordi jeg gerne vil skabe forståelse begge veje. Jeg tror, at der er større sandsynlighed for, at vi får en forståelse for hinanden, hvis man viser, hvordan det er at vaere flygtning og udlaending i Danmark, i stedet for at kritisere eller skaelde nogen ud. Ved at fortaelle min egen og min families historie håber jeg på at vise, at vi er ens i alle vores forskelligheder.”

Hvorfor har du valgt at udtrykke dig gennem digte?

“Jeg kan rigtigt godt lide, at jeg kan sige noget med få ord, og så kan laeserne selv laese og fortolke det ud fra deres egne oplevelser og erfaringer. Styrken i ikke at bruge saerligt mange ord og lade ordene tale for sig selv er det, jeg er gladest for ved digte.”

Hvad håber du på, at digtsamlingen fortaeller dem, der laeser den? “Jeg håber på at kunne skabe en forståelse mellem kulturerne. Og det er ikke kun danskerne, der skal laere at forstå udlaendingene, det er også omvendt. Jeg forbinder Danmark med rummelighed og varme, og jeg synes, at der traenger til at komme lidt varme ind i udlaendinge- og flygtningedebatten. Og så håber jeg, at dem, der laeser den, føler, at det er en stemme for dem, uanset hvor de kommer fra. Det er det, der ville gøre allermest for mig.”

Jeg bliver kun dansk hvis jeg griber ordet hos Byens Forlag 199 kroner. _