Jeg er ikke bare et tørklaede
Efter 18 måneder som model har Salma Badeh Taimour laert, at det er vigtigt at kaste sig ud i nye ting – men lige så afgørende at kende sine vaerdier og sige fra.
“Da jeg var 16 år og gik i 9. klasse, blev jeg stoppet af en modelscout på strøget i Århus. Det var midt i sommerferien, og jeg havde besluttet, at jeg ville begynde at gå med tørklaede efter ferien. Det fortalte jeg, og derfor ville de alligevel ikke bruge mig. Der gik nogle år, og så blev jeg igen stoppet på gaden – denne gang i Berlin. Scouten snakkede tysk, så jeg fattede ikke en skid af, hvad hun sagde, men min veninde sagde: ‘Salma, hun siger noget med et fotoshoot, bare gør det’. Stylisten til fotoshootet tilbød mig, at jeg kunne komme til Paris for at møde en agent, og så gik det staerkt derfra.”
Hvad var dit første job?
“Mit første job var til Paris Fashion Week, hvor jeg gik Coperni. Da stylisten ringede for at sige, at jeg havde fået jobbet, stod jeg i min baghave i vores hjem i Rønde, og jeg taenkte bare: ‘Hvad fanden sker der, nu bliver jeg millionaer!’. Jeg fik min søster til at tage nogle porteføljebilleder med en iPhone i vores entré. Jeg skulle have høje haele på på et af billederne, men jeg ejer ingen højhaelede sko, så jeg måtte skynde mig at ringe til min veninde og låne et par.”
Hvilket job er du mest stolt af?
“Jeg er stolt af, hvor mange shows jeg har gået til Copenhagen Fashion Week – og at jeg er den første, som har gået med tørklaede for mange af designerne. For nylig har jeg også stået model for Zalando, som er begyndt at saelge hijabber, hvilket gør mig stolt. De har endda fået en tørklaede-influencer til at lave videoer om, hvordan man binder tørklaedet. Det giver mig en følelse af at vaere accepteret, og at folk forstår, at der er en mening bag tørklaedet.”
Hvad føler du, at du bidrager med til modebranchen?
“Jeg har laert mange om tørklaedet og dets betydning og generelt om min kultur. Der er stylister, som kommer til mig og spørger, hvordan man klipper stof til en hijab, og hvordan man binder den. Da jeg startede som model, ledte jeg efter andre modeller med tørklaede, jeg kunne spørge, hvad de eksempelvis gør, når de får stukket en T-shirt eller et par shorts i hånden, som vi ikke må have på. Dengang var der meget få, jeg kunne blive inspireret af – for eksempel Mona Ali, som er dansk-somalisk, og Amina Adan, som også er en stor model i Danmark. Jeg er glad for, at jeg nu kan vaere det eksempel, jeg selv ledte efter. På grund af min kultur klaeder jeg også om alene, og jeg oplever, at andre modeller spørger, om de må klaede om i mit rum efter mig. De vil også gerne klaede om alene, men de har bare ingen grund til at råbe op, som jeg har. Det håber jeg, jeg kan vaere med til at aendre på.”
Hvordan er det at vaere model i modebranchen lige nu?
“Jeg har fået at vide, at det var et godt tidspunkt, jeg kom ind i branchen på, fordi tørklaedet for bare fem år siden var langt mindre accepteret. Men der er stadig uheldige situationer. For eksempel er modellen Halima stået frem med sin historie om, hvordan folk whitewashede hendes tørklaede og gav hende jeans på hovedet i stedet for. Jeg er også blevet spurgt, om jeg kunne tage paryk på over mit tørklaede. Jeg bliver også stadigvaek booket til nogle jobs, alene fordi jeg har tørklaede på. Men det ville vaere fedt, hvis det var en mere naturlig ting, så jeg ikke føler, jeg bare er tørklaedet.”
Hvad er det sjoveste ved at vaere model?
“Rejserne. At opleve verden og alle de forskellige mennesker, der er. Jeg har altid følt mig lidt ene, fordi jeg er muslim, så det er vildt sejt, at man i modebranchen oplever så stor diversitet i form af andre kulturer, folk, der identificerer sig med andre køn eller intet køn, og folk, som har skiftet køn. Det er også fedt at laere at stå på egne ben. Jeg har laert, at jeg sagtens kan tage ud og flyve uden min mor, og at jeg nemt kan spørge folk på gaden om vej. Verden er jo meget andet end Rønde.”
Hvad er dit bedste råd til andre nye modeller?
“Lad vaere med at gøre noget, du kommer til at fortryde. Det er vigtigt at kunne sige nej. Jeg har oplevet at få taget nogle billeder, hvor jeg bagefter var ked af, jeg ikke var staerkere og sagde nej. Selvfølgelig skal du turde springe ud i ting, men du skal kende dine vaerdier og kunne stå imod, hvis der er noget, du ikke har lyst til. Når først billederne er ude, kan de ikke traekkes tilbage. Husk det.” _