TRÆNINGSPROGRAM

For Kar­la Krag

Cykel Motion Danmark - - Women Only | Karla Og Cyklen -

hvil­ket for­u­den fo­rel­skel­se, flyt­ning og gif­ter­mål før­te til, at jeg kom på vi­de­reud­dan­nel­se i cykling.

At jeg cyk­le­de rundt i ter­motøj, kun med tre gear, en gam­mel Nokia uden in­ter­net og uden må­lin­ger over­ho­ve­det, det kun­ne hans ry og ryg­te ik­ke væ­re tjent med. Hur­tigt fik jeg et po­larur med et puls­bæl­te, en ny ver­den åben­ba­re­de sig, og jeg fandt ud af, at jeg slet ik­ke brug­te så man­ge kræf­ter og kal­o­ri­er, som jeg tro­e­de. Den gen­fund­ne el­ske­lig­hed an­ty­de­de oven i kø­bet, at der var plads til for­bed­rin­ger af bå­de form, fi­gur og ud­styr!

NYE VE­JE

En helt fan­ta­stisk vin­ter fik jeg, hvor nye land­vin­din­ger blev præ­sen­te­ret for mig, og jeg ud­vik­le­de mig i takt med, at man­den min næ­sten af­vik­le­de sin øko­no­mi.

Cy­kel­buk­ser med pu­de var en fan­ta­stisk ting, som jeg ik­ke vid­ste fand­tes, og der var sø­re­me ud­vik­let bed­re be­klæd­ning end den hel­li­ge tre­de­ling ”skitøj, ter­motøj og regntøj”. Ens tøj be­hø­ve­de ik­ke at ve­je syv ki­lo og væ­re me­get om­stæn­digt at ifø­re og af­fø­re sig – og med de nye klæ­der var min lig­hed med Mi­che­lin-man­den ik­ke me­re så ud­talt. Man kun­ne end­da for­nem­me, at jeg var re­la­tiv nor­mal­væg­tig, og jeg lug­te­de ik­ke af ”gam­mel he­st” i sam­me grad som før, da regntø­jet holdt sved­lug­ten in­de frem for at luk­ke den ud i na­tu­ren.

En GPS gav han mig og­så; den hed Gar­min og var et me­get mo­der­ne mær­ke, for jeg var nødt til at flyt­te til hans by, idet kær­lig­hed ik­ke kan ven­te, mens man la­ver no­get an­det, og steds­ans er mil­dest talt ik­ke min spids­kom­pe­ten­ce.

Min rø­de cykel med de tre gear kør­te op ad og ned ad og fremad, ja 50 km kun­ne jeg sag­tens cyk­le på en god dag, da jeg ik­ke var tyn­get af vægt fra det ”gam­le” over­tøj. Nu, hvor jeg var ble­vet mo­der­ni­se­ret med nyt cy­keltøj, som be­græn­se­de sved­lug­ten og var ven­lig ved min bag­del, måt­te jeg er­ken­de, at han hav­de ret i, at det var var­me­re og me­re kom­forta­belt end det gam­le.

RACEREN

En mor­gen holdt der en ny cykel til mig med he­le 21 gear - ja­men, hvor­dan skul­le jeg al­der­s­ram­te ko­ne dog no­gen­sin­de hit­te re­de i det?

Syv på den ene si­de og tre på den an­den, og så skul­le man dre­je på hånd­ta­ge­ne, og så skul­le man se på klin­ger­ne, for der var bå­de sto­re og små og for­an og bag­på og hvad det el­lers hed, og lang tid tog det, og spæn­den­de var det, men hur­ti­ge­re gik det.

Jeg kun­ne bå­de fin­de til Ikast og til Bræd­strup og hjem igen med den fi­ne GPS, og mi­ne rast­lø­se ben hav­de det godt. Cyk­lin­gen holdt hjer­nen og sjæ­lens stres­sni­veau ne­de på et ri­me­ligt ni­veau, og plud­se­lig kun­ne jeg kø­re he­le 20 km på li­te­ren – alt­så i ti­men for­stås.

Net­op som cyk­len og jeg hav­de lært hin­an­den at ken­de, våg­ne­de jeg igen op af en mid­dags­søvn ved ly­den af en sær rum­ste­ren. Det var man­den, han hav­de købt en an­den ra­cer­cy­kel til mig – en min­dre en, der var et par ki­lo let­te­re, som om det kun­ne be­ty­de no­get – men jo, det gjor­de det.

Min ene arm mi­ste­de no­get ind­mad un­der ope­ra­tio­nen i for­dums tid, så den hav­de haft lidt svært ved at hol­de or­dent­lig fast i sty­ret på den cykel, jeg hav­de haft ind­til nu, men på den ny su­se­de jeg af sted på tur til Karup og Ry.

TURENE

Om vin­te­r­en be­gynd­te jeg at gå i spin­ning­cen­ter, og der fand­tes an­dre som mig, der

Cy­kel­buk­ser med pu­de var jo en fan­ta­stisk ting, som jeg ik­ke vid­ste fand­tes…

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.