La Marmotte

De syd­fran­ske al­per dan­ner ram­mer­ne om et af d e mest po­pu­læ­re cy­kel­løb for ama­tø­rer i Eu­ro­pa, og med af­slut­nin­gen på Al­pe d ´ Hu­ez hø­rer det li­ge­le­des til blandt de hårdeste.

Cykel Motion Danmark - - Indhold - TEKST OG FO­TO: Hen­rik Buhl Laurit­sen

Op sam­men med høn­se­ne el­ler for­holds­vis tid­ligt, for væk­k­eu­ret rin­ge­de kl. 5 - en nød­ven­dig­hed, når man skal væ­re klar ved start to ti­mer se­ne­re. Krop og sjæl er ulø­se­ligt for­bun­det, in­den der vir­ke­lig skal præ­ste­res. Mus­k­ler­ne skal fyl­des med brug­bar ener­gi for­ud for stra­bad­ser­ne, og det sør­ge­de et so­lidt mor­gen­må­l­tid, be­stå­en­de af no­get så sim­pelt som hav­re­gryn gar­ne­ret med ro­si­ner, for.

Den men­tale del af op­varm­nin­gen greb dy­be­re i pen­ge­pun­gen, for vi hav­de ind­lo­ge­ret os på top­pen af Al­pe d´hu­ez i for­sø­get på at få så me­get at­mos­fæ­re fra må­l­om­rå­det med i op­le­vel­sen.

Star­ten gik klok­ken 8, og så var det el­lers af sted på de 174 km og 5000 høj­de­me­ter, som ven­te­de os. De før­ste 12 km blev kørt med god ha­stig­hed, som om bjer­ge­ne ik­ke kun­ne kom­me hur­tigt nok. Det var ty­de­ligt, at al­le hav­de set frem til lø­bet, stem­nin­gen var spændt, men al­le ryt­te­re om­kring mig vir­ke­de til at væ­re i godt hu­mør.

He­le vej­en til top­pen af Col du Glan­don blev der snak­ket om­kring mig på fle­re for­skel­li­ge sprog, og det var ty­de­ligt, at der var over­skud af ener­gi til an­det end ba­re at cyk­le. Ef­ter 36 km og 1500 hm var Col du Glan­don be­sej­ret. Krop­pen hav­de det godt og sta­dig med for­nem­mel­sen af at væ­re frisk. På top­pen af Col du Glan­don var der de­pot, så al­le kun­ne få fyldt væ­ske i fla­sker­ne, og det blev ud­nyt­tet af man­ge del­ta­ge­re. Ned­kørs­len fra Col du Glan­don var uden for tid­tag­nin­gen, for­di den er for far­lig at kø­re ræs nedad. Det var jeg glad for grun­det al­le

Ned­kørs­len fra Col du Glan­don var uden for tid­tag­nin­gen, for­di den er for far­lig at kø­re ræs nedad. Det var jeg glad for grun­det al­le de hid­si­ge og snæv­re sving.

de hid­si­ge og snæv­re sving, som kun­ne bli­ve år­sag til styrt. Den far­li­ge ned­kør­sel fik al­li­ge­vel tag i ad­skil­li­ge ryt­te­re, som måt­te ef­ter­ses af læ­ge­bi­len.

Ved fo­den af Col du Glan­don gik tu­ren vi­de­re mod Col du Télé­grap­he, der blev kørt med en ha­stig­hed, som om folk var klar over, hvad der ven­te­de os læn­ge­re frem­me. Den liv­li­ge snak kun­ne ik­ke læn­ge­re hø­res, der var be­hov for at kon­cen­tre­re sig om re­sten af lø­bet. Op­kørs­len mod Col du Télé­grap­he var i gang, og det var nu be­gyndt at bli­ve me­get var­me­re i vej­ret. Om­rå­der­ne hvor vi kun­ne fin­de skyg­ge blev fær­re, og al­drig har jeg væ­ret gla­de­re for at slæ­be rundt på væ­ske. Især top­pen og den smuk­ke na­tur, der he­le ti­den om­gi­ver én, gør Col du Télé­grap­he til et fan­ta­stisk bjerg at cyk­le på.

Næ­ste ud­for­dring var Col du Ga­li­bi­er, der kom­mer i for­læn­gel­se af Col du Télé­grap­he. På da­væ­ren­de tids­punkt min stør­ste ud­for­dring til da­to. Det er mu­ligt at se vej­en sno sig i fle­re ni­veau­er, så langt øjet ræk­ker og med for­nem­mel­sen af, at det ik­ke sti­ger sær­lig me­get. Men med en stig­nings-pro­cent på om­kring 5,4 pct. kan jeg bed­re for­stå, at det ik­ke rig­tig lyk­ke­des mig at få fart i cyk­len.

De sid­ste 2 km op til top­pen af Col du Ga­li­bi­er sti­ger det med 15 pct., hvil­ket var nok til, at jeg måt­te af cyk­len med kram­pe i beg­ge lår. Ef­ter et par mi­nut­ter kom jeg til­ba­ge på cyk­len og fik kla­ret de sid­ste par ki­lo­me­ter til top­pen,

der lig­ger i 2642 me­ters høj­de. Så kom for­løs­nin­gen, for nu ven­te­de en 47 km lang ned­kør­sel mod fo­den af Al­pe d’hu­ez.

Da jeg kom frem til Al­pe d’hu­ez med 21 hår­nå­lesving og 14 km, star­ten­de med 10 pct. stig­ning, må jeg in­drøm­me, at ud­for­drin­ger­ne ik­ke var over­stå­et end­nu. Ef­ter godt 160 km og 4000 hm var jeg klar over, at der nu skul­le flyt­tes græn­ser. Man­ge tal kø­rer rundt i ho­ve­d­et, når der ik­ke er me­get ener­gi til­ba­ge. De 21 sving bli­ver tænkt igen­nem, sam­ti­digt med at skil­te­ne med de re­ste­ren­de ki­lo­me­ter he­le ti­den er i ens tan­ker, så der op­står lidt for­vir­ring om, hvor langt der er til­ba­ge af op­kørs­len på det be­røm­te bjerg.

In­den lø­bet blev jeg op­for­dret til at ny­de tu­ren, men jeg må in­drøm­me, at det var der ik­ke over­skud til he­le vej­en op. Fra fo­den og op mod top­pen af Al­pe d’hu­ez var der dan­ske til­sku­e­re, som for­søg­te at hjæl­pe med po­si­ti­ve til­råb; dej­ligt at de trod­se­de den 39 gra­der var­me sol, som hang tungt over os på vej­en op.

Jeg fik kla­ret Al­pe d’hu­ez i ti­den 1 ti­me og 33 mi­nut­ter - et re­sul­tat jeg er godt til­freds med, for det vir­ke­de no­get uover­sku­e­ligt på vej op.

En lang dag i sad­len vel over­stå­et og vi kom godt i mål uden ska­der el­ler de­fekt.

1 2 3

2

3

1 2 3 1

3

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.