Cykelcross: Flamsk folkefest for fuld fart

Cyclocross spiller andenviolin over for landevejscykling, og for tiden vindes mændenes eliteløb altid af en h ollænder. Alligevel er den over 100 år gamle sport en flamsk folkefest.

Resultatet er så godt som givet på forhånd, men alligevel er løbet et tilløbsstykke. Omtrent sådan konkluderer Paul Martens, en af de tusindvis af tilskuere som følger denne søndags afdeling af DVV Trofee Cyclocross i den flamske provinsby Hamme i Belgien.

”Mathieu van der Poel (hollandsk cykelcrossstjerne, red.) vinder hver gang og også i dag, så den sportslige værdi er begrænset. Min kone og jeg kommer på grund af atmosfæren og stemningen. Det er altid hyggeligt. Vi får lidt at spise og drikke. Og i dag er vejret også godt,” konstaterer Paul Martens med et blik mod en blå og skyfri november-himmel.

Kort efter suser Mathieu van der Poel forbi ham på den afskærmede skovsti. Fraværet af regn forhindrer løbet i at være et spektakulært mudderbad med styrt og smat i lange baner. I stedet er den godt to kilometer lange rute med masser af skarpe sving, korte, stejle op- og nedkørsler og forhindringer hurtigt gennemkørt. Halvvejs gennem det timelange løb er den 23-årige hollandske van der Poel 40 sekunder foran Tom Meeusen fra Belgien og på vej mod endnu en suveræn sejr i en sport, som traditionelt har været domineret af belgiere.

Min kone og jeg kommer på grund af atmosfæren og stemningen. Det er altid hyggeligt.

OVER 100 ÅR PÅ BAGEN

Cyclocross opstod omkring år 1900, da landevejsryttere kørte om kap mellem landsbyer om vinteren for at holde sig i form. De havde lov til at tage genveje over marker, hegn og vandløb, hvor man til tider blev nødt til at løbe med cyklen på ryggen. Sporten blev først kaldt steeple chase – tårnløb – fordi rytterne ofte kun havde eksempelvis et kirketårn at sigte efter. Siden opstod mere deciderede ruter med indlagte forhindringer, og navnet cyclocross opstod. Den franske soldat Daniel Gousseau er krediteret for at have arrangeret de første officielle cyclocross-løb, og han var medarrangør af sportens første franske mesterskab i 1902. Fra Frankrig bredte cyclocross sig til Schweiz, Italien, Spanien, Luxembourg og Belgien, hvor der i dag er flest penge i og størst interesse for sporten. Det ses denne søndag ved Sportcentrum Meulenbroek i Hamme. Der er tæt pakket med tilskuere på rutens mest krævende afsnit. Et sus går gennem folkemængden, da Tom Meeusen er tæt på at hamre ind i barrieren i et 90 graders sving efter at have forceret en fem meter høj jordvold.

Den 30-årige belgier har den ene fod ude af klampen, men holder balancen og fræser ned ad volden og trækker kort efter cyklen op i to spring lige efter hinanden for at hoppe over et par 25 centimeter høje barrierer. Lige ud for dem har Paul Martens fulgt dramaet med alle sanser åbne.

”Cyclocross er spektakulært, når ud i små afkroge af Belgien og får et helt lokalsamfund som Hamme på den anden ende. Der er fuld knald på fra start til slut, og det kræver både høj kondition og god teknik til at komme så hurtigt rundt i kurverne og over forhindringerne,” forklarer Paul Martens og erklærer sig som allround cykelfan.

”Jeg har lige hilst på Greg van Avermaet (olympisk mester i linjeløb foran danske Jakob Fuglsang i Rio i 2016, red.), der er her i dag som tilskuer. Han er helt nede på jorden og kommer lige som mig her fra egnen. Det gør mig stolt,” fastslår Paul Martens.

Imens stryger Tom Meeusen igen forbi på en cykel med cantileverbremser, knoppede dæk til sikring af bid i smattet underlag samt lavere gearing og en lidt større frihøjde end en landevejsracer.

DEN STØRSTE HELT

Tom Meeusen hører til den forholdsvis lille gruppe af ryttere, som har specialiseret sig i cyclocross. Sporten dyrkes vidt og bredt i Belgien, men de fleste med talent for at træde i pedalerne vælger at fokusere på landevejscykling. Blandt andet på grund af muligheden for at tjene flere penge i flere og større løb i en længere sæson i sommerhalvåret.

Cyclocross køres kun fra november til marts og må finde sig i at være lillebror. Det forhindrer dog ikke sporten i at have sine helte. Størst af dem alle er den i dag 42-årige cykelpensionerede belgier Sven Nys. To verdensmesterskaber, syv World Cup-sejre og over 140 førstepladser i løb sikrede ham tilnavnet ’Kannibalen’, legendestatus og opførelsen af Sven Nys Cycling Center i hans hjemby Baal. Her venter fortællinger om cyclocross og Nys’ bedrifter, kurser i offroad-kørsel samt bakkede baner, hvor man kan fyre den af.

I Hamme holder mange varmen i dunjakker med ’Sven Nys’ trykt på ryggen med store bogstaver. En pæn del luner sig med øl, øl og atter øl; ikke mindst i det store festtelt til lyden af pumpende slagermusik. Andre bærer på tre-fire meter lange bambuspinde med store flag med store portrætter af Tom Meeusen, Laurens Sweeck og øvrige belgiske favoritter. Men lige lidt hjælper det. Mathieu van der Poel stryger over målstregen 44 sekunder før Meeusen og 1 minut og 50 sekunder før Sweeck. Efter præmieoverrækkelsen søger tilskuerne mod udgangen og den linde strøm af busser, der kører folk fire kilometer fra det afspærrede cyclocross-område til deres biler i udkanten af Hamme. Selv om sporten spiller andenviolin over for landevejscykling, og selv om en hollænder vinder hver gang i disse år, er cyclocross en flamsk folkefest.