Dirty Jutland - historien bag grusløbet på vestkysten
- historien bag grusløbet på vestkysten I indeværende år er gravel-cykling eksploderet i Danmark. Der er d ukket gravel- løb op i h ele landet og i alle mulige former. Barren blev allerede i 2017 sat højt af Hansen Is med deres ikoniske gravel- løb. Jeg
GRAVEL BLEV SERVERET PÅ ET SØLVFAD - UDEN JEG OPDAGEDE DET
Jeg startede med at cykle i 2012. Jeg skulle være far og tænkte, at det nok var en god idé at skifte øl, cigaretter og byture ud med en sundere hobby. Jeg købte en cykel, meldte mig ind i den lokale cykelklub CK Aarhus. Blev kørt midt over i vintertræningerne. Fik lusket mig med på de “hemmelige” træningsture med A-rytterne. Sneg mig op på hæderlige 4,2 w/kg. Fik læsterlige tæv i D klassen.
På det tidspunkt fik jeg øjnene op for cykelcross gennem Joachim Parbo. En fantastisk ambassadør for sporten. Jeg var så heldig, at han tog mig med ud og træne nogle gange på landevejen, eller i hvert fald foregik en del af turene på landevejen. Joachim havde nemlig
svært ved at holde sig på asfalten, så han tog smutveje ud på grusvejene med mig på hjul.
Joachim var på sin Cxer, nogle gange med landevejsdæk, nogle gange med CX dæk. Jeg var på min landevejscykel monteret med min trofaste GP4000 23mm. Både cykel og dæk havde ingen problemer på grusvejene, men der var ikke meget forståelse for Joachims omveje hos de andre landevejsryttere, selv om jeg prøvede at lokke dem med på eventyr. Grus? - Nej tak!
Siden dengang har jeg altid syntes, det var sjovt at udfordre cykel og teknik på de danske gruspavéer. Det har på en måde været en passion, som jeg har haft lidt for mig selv. Det har heller ikke været noget, man snakkede med andre om. De fleste syntes bare, man var en idiot, når man snakkede om at køre på en grusvej med sin dyre racer. Mtb’ere rystede på hovedet, når de så én i skoven... på landevejscykel. Tsk tsk.
PRØV LIGE AT KOMME MED UD OG KØRE DEN HER RUTE
Der gik nogle år, da jeg trofast cyklede på grusstier, som regel alene, men i 2016 skete der noget. En af mine venner Peter fik en idé. Han ville gerne til USA og køre et løb, der hedder Dirty Kanza. Jeg havde aldrig hørt om løbet. Min hustru løb højgravid rundt, og jeg må indrømme, at en Usa-tur ikke gav mening på det tidspunkt. Jeg havde heller ikke råd.
Siden dengang har jeg altid syntes, det var sjovt at udfordre cykel og teknik på de danske gruspavéer.
Men Peter var tændt på ideen, han ville ud og cykle langt på grus. Så i stedet foreslog han, at vi cyklede en lang tur ude på vestkysten. Peter er oprindeligt fra Skagen og har for en del år siden cyklet fra grænsen til Skagen på en MTB. Det kunne endda blive til et cykelløb? Et langt grusløb på vestkysten. Det var sgu en god idé!
Oktober 2016 tog vi af sted. Jeg fik arrangeret en chauffør og en fotograf, så vi havde noget materiale, hvis der var potentiale - derude på vestkysten. Jeg blev blæst væk, bogstavelig talt. Jeg havde jo været på vestkysten før, men aldrig på cykel. Det var simpelthen en fantastisk tur. Den oplevelse skulle bare deles med andre.
Det var ikke kun en flot tur. Det handlede også om, at 220 kilometer på grus er forbandet hårdt. Så hårdt at man på et tidspunkt holder op med at tænke på, hvor stærkt man kører. Man finder ind i sin egen rytme, måske i en
gruppe, måske solo. Den samlede tid bliver underordnet. Det er oplevelsen, som tæller.
DIRTY JUTLAND BLEV FØDT
Vi satte 450 billetter til salg i efteråret 2017, og i december var der udsolgt. Tidligere var gravel, noget folk rystede på hovederne af, nu kunne man pludselig lave et løb, hvor mange ville med, og løbet blev præcis som ventet. Hårdt, udfordrende, langt og smukt.
Ved målet kom folk ind i små grupper. Vi havde tidstagning på, men jeg hørte faktisk ikke mange, der snakkede om deres placering. De forreste 20-30 stykker måske. Men ellers var det oplevelsen, som var i fokus.
Det var fedt at høre fra så mange deltagere, at de havde nøjagtig den samme oplevelse, som jeg selv havde, da jeg cyklede ruten for første gang. Vestkysten er storslået, naturen fjerner fokus fra konkurrencen, fra hverdagen, fra stress og jag. En weekends frihed. Det er, hvad Dirty Jutland er og skal være.
GRAVEL ER KOMMET FOR AT BLIVE
Gravel er et mind-set. Det handler ikke om den rigtige cykel. Det handler ikke om at køre langt eller køre kort. Du kan køre på grus på din specifikke gravel-bike. Du kan også køre på din fine racer, på din MTB eller på din Cxer – sågar på din gamle havelåge med 3 gear. Hvorfor ikke? Du kan fokusere på at komme først, men du kan også vælge at cykle på grus, fordi det er sjovt.
Personligt kan jeg lide oplevelsen ved den lange tur. Udfordringen ved at sidde i sadlen i
Vestkysten er storslået, naturen fjerner fokus fra konkurrencen, fra hverdagen, fra stress og jag.
mange timer. Men naturligvis vil der dukke korte intense gravel-løb op. Det er ikke så vigtigt at diktere, hvad der er gravel, og hvad der ikke er.
For mig handler gravel om at køre væk fra landevejen og ud i naturen mod oplevelsen. Væk fra konkurrencen, væk fra hverdagens stress. Væk fra skuffelser over lav FTP og endnu lavere watt pr./kg. For høj vægt, for lidt træning, dårlige undskyldninger og oplevelser, der bliver spoleret, når forventningerne ikke indfries.
Vi ses til Dirty Jutland eller på en grusvej til et af de mange andre arrangementer, der dukker op i hele landet, og som jeg nyder at deltage i.
For mig handler gravel om at køre væk fra landevejen og ud i naturen mod oplevelsen.