Cou­lee Chal­len­ge 1200 i USA

Cykel Motion Danmark - - Indhold - TEKST OG FO­TO: CHRI­STI­AN RAS­MUS­SEN

Cou­lee Chal­len­ge 1200 er nav­net på et lan gdi­stan­ce­cy­kel­løb i USA. Cou­lee er et ud­tryk, som i USA an­ven­des ret løst om for­skel­li­ge land­skabs­for­mer, der al­le re­fe­re­rer til en sla gs dal. Chal­len­ge be­ty­der ud­for­dring. Lø­bet ind­bød der­for til ud­for­dring af da­le på en di­stan­ce på over 1.200 km. Et ud­gangs­punkt som ly­der ret harm­løst, men som vi­ste sig at væ­re be­ty­de­ligt an­der­le­des og hår­de­re end for­ven­tet.

Jeg har kørt lang­di­stan­ce­cy­kel­løb gen­nem fle­re år og hvert år del­ta­get i ét løb på mindst 1.200 km i ud­lan­det. Da jeg ik­ke kun be­trag­ter lang­di­stan­ce­cyk­ling som en ud­for­dring, der skal gen­nem­fø­res hur­tigst mu­ligt, men og­så me­get ger­ne vil ha­ve en op­le­vel­se, gik jeg i 2018 ef­ter et løb, som kun­ne for­ven­tes at væ­re no­get nyt og an­der­le­des end dem, jeg hav­de prø­vet før.

Da ka­len­de­ren for lø­be­ne i 2018 kom, fandt jeg der­for hur­tigt, at to løb lød sær­ligt in­ter­es­san­te: Mer­se­lo–vero­na (”Eu­ro­pa på tværs”) og Cou­lee Chal­len­ge 1200 i USA. Beg­ge løb var ef­ter­trag­te­de og hur­tigt over­teg­ne­de. Mer­se­lo-vero­na blev uden mig på li­sten. Cou­lee Chal­len­ge for­del­te de 90 start­plad­ser ved lod­træk­ning og her stod jeg på start­lis­ten.

PRÆSENTATION AF LØ­BET

Cou­lee Chal­len­ge 1200 kø­res i sta­ter­ne Min­neso­ta og Wi­scon­sin i det nord­li­ge Midt-ve­sten. Mis­sis­sip­pi­flo­den, der ud­sprin­ger i det nord­li­ge Min­neso­ta og ca. 3.900 km se­ne­re lø­ber ud i den Me­xi­can­ske Golf, dan­ner græn­sen mel­lem de to sta­ter. En stor del af lø­bet vil­le der­for fo­re­gå om­kring Mis­sis­sip­pi og i det så­kald­te Drift­less Area. Et om­rå­de i det syd­ve­st­li­ge Wi­scon­sin, som un­der is­ti­den net­op ik­ke var dæk­ket af is­glets­che­re, og der­for er spe­ci­elt bak­ket med man­ge flod­da­le og høj­de­ryg­ge.

Det vil­le væ­re før­ste gang, at lø­bet blev af­vik­let. Midt-ve­sten for­bin­des af man­ge som ”flad med kø­er og ma­js­mar­ker”, og ar­ran­gø­rer­ne vil­le med lø­bet ger­ne vi­se, at de­res om­rå­de er me­get an­der­le­des end sit ry, og at det, ef­ter de­res me­ning, er no­get af det smuk­ke­ste og mest ud­for­dren­de cy­ke­l­om­rå­de i ver­den.

• Tids­punk­tet vil­le væ­re midt i au­gust: 13.-16. au­gust med start man­dag den 13. au­gust kl. 04.00. Start­tids­punk­tet var plan­lagt, så de fle­ste vil­le kun­ne ud­nyt­te de ly­se ti­mer fra før­ste dag. • Lø­bet hav­de sit ud­gangs­punkt fra Ame­ri­cinn i Ap­ple Val­ley, en for­stad

til stor­by­en Min­ne­a­po­lis i Min­neso­ta • Tu­rens læng­de: 1.213 km. For­delt med ca. 300 km i Min­neso­ta og ca.

900 km i Wi­scon­sin. • Der skul­le for­ce­res ca. 10.100 hm. De vil­le væ­re for­delt på en ræk­ke

stig­nin­ger på mel­lem ca. 200 moh og 450 moh. • Ru­ten var plan­lagt i en ”8-tals form”, hvor man vil­le pas­se­re en­kel­te

stræk­nin­ger beg­ge ve­je. • Un­der­vejs skul­le der pas­se­res 23 kon­trol­ler. Al­le som re­gi­stre­ring hos

en be­stemt lo­ka­li­tet, ty­pisk ved en tank­sta­tion el­ler en min­dre bu­tik. • Tre ste­der un­der­vejs vil­le der væ­re ar­ran­ge­ret over­nat­nings­mu­lig­hed med af­tens­mad og mor­gen­mad. Bla­ck Ri­ver Falls (380 km), Re­eds­burg (669 km) og Wi­no­na (986 km). Der vil­le bli­ve trans­por­te­ret et bag-drop (ba­ga­ge­ta­ske) til al­le tre over­nat­nings­ste­der. • Man skul­le væ­re for­be­redt på varmt og sol­rigt vejr med ri­si­ko for

regn­by­ger og tor­den­storme. • Der skul­le gen­nem­fø­res en SR (200 km, 300 km, 400 km og 600 km)

in­den lø­bet.

FOR­BE­RE­DEL­SE

Med til­mel­din­gen i hus be­gynd­te plan­læg­nin­gen og for­be­re­del­ser­ne til tu­ren. Jeg hav­de fra mi­ne tid­li­ge­re del­ta­gel­ser i 1200+ løb, ef­ter­hån­den hø­stet en del er­fa­rin­ger. For­be­re­del­ser­ne blev der­for igen den­ne gang op­delt i prak­tisk, fy­sisk og men­tal for­be­re­del­se.

Prak­tisk

• Trans­port mel­lem Djursland og Ap­ple Val­ley blev ar­ran­ge­ret med fly fra

Bil­lund til Min­ne­a­po­lis med mel­lem­lan­din­ger i Reykjavik. • Over­nat­ning før og ef­ter lø­bet blev ar­ran­ge­ret på det ho­tel – Ame­ri­cinn, hvor­fra lø­bet vil­le star­te og slut­te samt i øv­rigt hav­de sit ho­ved­kvar­ter. Over­nat­ning un­der lø­bet var med i løbs­plan­læg­nin­gen. • Æn­dring til en let­te­re gea­ring på cyk­len end min sæd­van­li­ge. Der var be­bu­det man­ge kor­te 10-20 pct. stig­nin­ger. Det vil­le der­for væ­re nød­ven­digt med lidt ek­stra ”kort” på hån­den un­der­vejs, og det vi­ste sig at hol­de stik. • USA kort til GPS.

Fy­sisk for­be­re­del­se

• Med ca. 15.000 km i 2017 var fun­da­men­tet lagt. Året rundt cyk­ler jeg mindst én tur på 200 km el­ler læn­ge­re pr. må­ned. I alt hav­de jeg kørt små 8.000 km fra nytår in­den lø­bet. • De stej­le stig­nin­ger. Med bopæl på Djursland, lig­ger der fle­re go­de bak­ke­de om­rå­der in­den for cy­kel­af­stand: Mols Bjer­ge og Søhøjlan­det ved Skan­der­borg. I alt hav­de jeg for­ce­ret små 60.000 hm in­den lø­bet. • Jeg gen­nem­før­te en Su­per Ran­don­n­eur i lø­bet af for­å­ret: 200 km fra Her­ning, 300 km fra Ål­borg, 400 km fra Ål­borg og en 600 km fra Ål­borg. Det­te var et ad­gangs­krav til lø­bet.

Men­tal for­be­re­del­se

• Gen­nem den fy­si­ske for­be­re­del­se hav­de jeg få­et til­tro til at kun­ne kø­re tu­ren i et no­gen­lun­de kon­stant tem­po. Det go­de dan­ske som­mer­vejr hav­de der­u­d­over gi­vet lidt prø­ver i hånd­te­ring af den be­bu­de­de var­me. En er­fa­ring, som fak­tisk blev sær­de­les nyt­tig. • Med de ar­ran­ge­re­de over­nat­nings­mu­lig­he­der var ru­ten na­tur­ligt ind­delt i 4 sek­tio­ner på 380 km, 289 km, 317 km og 228 km. Det gjor­de den sam­le­de ru­te me­re over­sku­e­lig. Jeg for­be­red­te en for­plej­nings­stra­te­gi med et stør­re må­l­tid for hver ca. 150 km. • Fra mi­ne tid­li­ge­re 1200 km-løb hav­de jeg dra­get nog­le vig­ti­ge er­fa­rin­ger om ener­gibe­hov, søvn­be­hov, hånd­te­ring af kri­se­punk­ter og løbs­stra­te­gi for at kun­ne gen­nem­fø­re et langt løb over fle­re da­ge.

Da lø­bet nær­me­de sig midt i au­gust, føl­te jeg mig vel­for­be­redt og hav­de en god for­nem­mel­se.

Am­bi­tio­nen var pri­mært at gen­nem­fø­re in­den­for tids­græn­sen. Jeg vil­le for­sø­ge at ha­ve så stort et over­skud un­der­vejs, at jeg kun­ne ny­de lø­bet, stem­nin­gen, na­tu­ro­p­le­vel­sen og ik­ke mindst om­rå­det så me­get som mu­ligt.

Tu­rens læng­de: 1.213 km. For­delt med ca. 300 km i Min­neso­ta og ca. 900 km i Wi­scon­sin.

RU­TEN

Ru­ten var til­ret­telagt som en ”8-tal“-for­met tur i det sy­døst­li­ge Min­neso­ta og det syd­ve­st­li­ge Wi­scon­sin. Ca. 300 km skul­le kø­res i Min­neso­ta og ca. 900 km i Wi­scon­sin. Den nord­lig­ste sløj­fe vil­le føl­ge Mis­sis­sip­pi, mens den syd­li­ge sløj­fe vil­le lig­ge i hjer­tet af det så­kald­te Drift­less om­rå­de med man­ge da­le og høj­de­d­rag.

Ru­ten vil­le der­for be­gyn­de som re­la­tiv flad, mens de fle­ste stig­nin­ger og høj­de­me­ter vil­le kom­me i Wi­scon­sin. De sid­ste små 200 km i Min­neso­ta mod mål ved Min­ne­a­po­lis vil­le igen væ­re for­holds­vis fla­de.

I ru­te­pla­nen var der re­gi­stre­ret ik­ke min­dre end 48 stig­nin­ger med gen­nem­snit­li­ge stig­nings­pro­cen­ter mel­lem 2,3 og 8,2.

OP­TAKT TIL LØ­BET

Jeg an­kom til Ap­ple Val­ley tre da­ge in­den lø­bet og blev ind­kvar­te­ret i Ame­ri­cinn, hvor lø­bet hav­de sit ho­ved­kvar­ter og ud­gangs­punkt. Rob Welch, lø­bets or­ga­ni­sa­tor, kom fak­tisk og hen­te­de mig i luft­hav­nen, et bil­le­de på den fan­ta­sti­ske or­ga­ni­sa­tion om­kring lø­bet.

I lø­bet af de næ­ste par da­ge blev en stor del af del­ta­ger­ne sam­let på ho­tel­let. Det blev til gen­syn med nog­le, som jeg hav­de mødt i for­bin­del­se med tid­li­ge­re in­ter­na­tio­na­le løb samt til en del nye be­kendt­ska­ber. Cyk­len blev sam­let ef­ter rej­sen, den hav­de til­sy­ne­la­den­de ik­ke ta­get ska­de un­der­vejs.

Lør­dag, to da­ge in­den lø­bet, kun­ne in­ter­es­se­re­de ryt­te­re del­ta­ge i en tur rundt i Min­ne­a­po­lis og St. Paul (Twin Ci­ties). Dels for at mø­des, dels for at se no­get af nær­om­rå­det, som ik­ke ind­gik i sel­ve løbs­ru­ten. Vi var 15 del­ta­ge­re samt nog­le ar­ran­gø­rer og lo­ka­le fri­vil­li­ge, der delt­og på tu­ren.

Det var en god op­takt. Der blev ud­veks­let er­fa­rin­ger og for­tæl­lin­ger og ik­ke mindst: Vi fik lært en af de me­re over­se­te stor­by­er i USA at ken­de. Mel­lem 60 og 70 km blev kørt på et me­get ve­lud­byg­get cy­kel­vej­net – iføl­ge fle­re lo­ka­le et af de mest sam­men­hæn­gen­de i Nor­da­me­ri­ka – og pas­se­re­de de mest in­ter­es­san­te om­rå­der up-town, down-town, Mis­si­sip­pi (som skæ­rer sig tværs gen­nem by­en), ko­pi­en af St.pauls ka­ted­ral i Lon­don mm. Der­u­d­over blev cyk­len te­stet in­den tu­ren – den kør­te per­fekt.

Der var tre kon­trol­ler un­der­vejs, al­le på nog­le lo­kalt kend­te ste­der: Min­ne­haha vand­fal­det ved Min­ne­haha flo­dens ud­løb i Mis­sis­sip­pi­flo­den, et kendt hus fra en (for mig ukendt) 80’er tv-se­rie og Izzis ice cream ca­fe, en ame­ri­kansk be­rømt­hed med et ko­los­salt ud­valg af frem­ra­gen­de is.

Da­gen in­den lø­bet var der re­gi­stre­ring og cy­kel­in­spek­tion. Beg­ge de­le fo­re­gik me­get let og smi­digt. Af­te­nen in­den lø­bet var der fæl­les mid­dag med ef­ter­føl­gen­de ryt­ter­mø­de for al­le del­ta­ge­re, fri­vil­li­ge og evt. på­rø­ren­de. På mø­det gen­nem­gik Greg Smith (Drift­less Ran­don­n­eurs) ru­ten og Rob Welsh (Min­neso­ta Ran­don­n­eu­re) an­dre prak­ti­ske for­hold i for­bin­del­se med lø­bet. Beg­ge hav­de sam­men med den øv­ri­ge or­ga­ni­sa­tion på for­hånd gjort det til et sær­de­les or­ga­ni­se­ret løb.

På mø­det blev der spurgt ind til to sær­li­ge for­hold. Lø­se hunde og af­stan­de mel­lem for­plej­nings­mu­lig­he­der­ne. Lø­se hunde var, iføl­ge Greg, nor­malt et min­dre pro­blem i det­te om­rå­de, mens der vis­se ste­der kun­ne væ­re langt mel­lem by­er­ne. Rå­det til del­ta­ger­ne var der­for: ”provi­antér, når det er mu­ligt, hvis man er i tvivl”.

Hun­de­ne skul­le nu vi­se sig at duk­ke op un­der­vejs !

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.