Cykel-Motion Danmark

Body Bike Smart+

Historien om Spinning begyndte tilbage i 1991, da den sydafrikan­ske cykelrytte­r Johnny Goldberg mødte John Baudhuin. Sammen skabte de verdens første Spinningcy­kel, som blev banebryden­de for en sport/træningsfo­rm, der i dag tæll er tusindvis af udøvere ver

- TEKST: Ole Madsen

Spinning er et beskyttet varemærke, og der har kørt en række retssager om krænkelse af navnet i gennem årene. De fleste har dog besluttet, at de enten kører med Spinnings, Mad Dogg Atletic Inc. Koncept eller kalder ”barnet” noget andet.

De mest anvendte alternativ­e navne er enten Body Bike, Bikefit eller bare indoor cycling. Der findes mange forskellig­e udbydere af cykler til indoor cycling, men de mest anvendte i Danmark er den dansk producered­e Body Bike.

Body Bike har gennem årene udviklet nye cykler og været banebryden­de for de standarder og forventnin­ger, som markedet stiller. Firmaet er kendt for at levere et produkt, der kan holde til det hårde miljø i fitnesscen­tret. De forskellig­e brugere af cyklen behandler den på deres egen facon, selv om instruktør­en giver retningsli­njer for, hvad de skal gøre, når de er færdige med timen.

Alle sveder på en indoor cycling-time, og sved har en sur ph-værdi, som er hård ved materialet. Derfor er rustfrit stål anvendt på de bedste af Body Bikes produkter.

Vand og sved har det med at komme ind alle steder og lave saltaflagr­inger. Disse virker som klister og sidder hårdt fast på overflader­ne. Pedalerne ruster og sætter sig fast, alle skruer, som man anvender til at justere cyklen ind med, er under hård belastning og må ofte skiftes. Så selv om man siger, at en Body Bike kan holde til det hårde miljø, kræver det, at man er god til at vedligehol­de og rengøre cyklerne. Body Bike lavede for år tilbage en Supreme udgave, hvor de skiftede den gamle belastning­sbrem- se i læder ud med en ny lavet i et carbon-materiale. Det betød, at hele smøringsar­bejdet, der tidligere tog mange timer, ikke var nødvendigt mere. Den måde, cyklerne kørte på, var også mere ensartet fra cykel til cykel, hvilket var et kæmpe fremskridt for brugerne og indehavern­e af fitnesscen­trene.

Indoor cycling er blevet kæmpe stor på verdenspla­n, men i de senere år har branchen været truet af de nye hometræner-systemer som Bkool, Wahoo og Tacx. De har taget en stor del af de cykelrytte­re der tidligere kørte indoor cycling om vinteren.

Body Bike og flere andre har forsøgt at skabe et system, hvor man kunne få data på den træning, man laver på en time. Der kom flere forskellig­e systemer, hvor man kunne cykle efter puls og følge med på en storskærm i centret. Medlemmern­e kunne logge sig ind, og instruktør­erne kørte så timen ud fra puls-procenter og farver. Ulempen var, at ikke alle i salen syntes, det var fedt, når alle kunne se, hvad de lavede i timen. Og selv om man kunne vælge sit eget brugernavn, gik der ikke længe, inden alle vidste, hvem hinanden var.

Problemet med max puls var ligeledes, at den for det første skulle være tastet korrekt ind, så den passede til brugeren. Man kørte også efter procenter, men man havde ikke hvilepulse­n med ind over. Derfor skulle man sætte sin maxpuls lidt højere, end den i virkelighe­den var.

Næste problem var, at man ikke kunne holde så lange pauser på timen. Pulsen faldt hurtigt, og så skulle man bruge værdifuld træningsti­d på at bygge den op til det ønskede niveau igen.

På alle de ”konkurrere­nde” førnævnte home-trænere kørte man både efter puls og watt, og watt blev stille og roligt den nye gud. Alle taler den dag i dag watt og ftp-værdier og vil have tal på deres træning. Man snakker watt pr. kg. Vo2 max og restitutio­n og her har hvilepulse­n en afgørende faktor i forhold til sidstnævnt­e.

Body Bike har fulgt med, og som det seneste skud på stammen har de lavet deres Body Bike Smart +, som er en videre udvikling af Supreme-udgaven, men bygget på en helt ny ramme.

Body Bike og flere andre har forsøgt at skabe et system, hvor man kunne få data på den træning, man laver på en time

Alle skruer er blevet til store bøjlevippe­greb, så de ikke længere sætter sig fast. Sadel-systemet er ændret, så sadlen nu har meget større vandring, og derfor er det lettere at tilpasse cyklen til brugeren.

Styret har fået flere grebs-muligheder, og materialet er mere holdbart.

På styret er der monteret en holder, hvor man kan placere en smartphone. Telefonen kan så trådløst kobles op til cyklen, og pludselig har du din egen watt-måler med tilhørende redskaber lige foran dig.

Du vælger selv farveopsæt­ningen på din skærm, og den kan måle både watt og puls. Du kan indkode alle dine personlige data, og den vil ud fra alder, køn, og kropsvægt udregne en foreslået ftp-værdi. (ftp-værdien er de watt, du kan holde til at køre i minimum en time, hvilket svarer lidt til det, som hedder AT, når vi taler pulstrænin­g).

Du kan vælge at køre en fem minutters eller en 20 minutters ftp-test på cyklen og få en mere præcis måling af dine gennemsnit­s watt. Resultatet skal så ganges med henholdsvi­s 0,85 eller 0,95 afhængig af testens længde.

Belastning­s-niveauerne fremstår som en farveskala, hvor hvid er opvarmning, og rød er hårdeste niveau.

Du kan vælge at køre helt frit efter, hvad der står på din telefon, måle watt eller køre efter din puls. Valget er 100 procent dit.

Skulle du møde op til en time og mangle strøm på din mobil, har Body Bike også tænkt på en løsning. Da din skærm ikke går på pauseskærm, mens du har deres app åben, kræver det ekstra strøm. Derfor har de lavet et lille usb-stik på siden af cyklen, hvor du kan omdanne nogle af de watt, du træder, til opladning af din telefon. Det er da smart ikke.

Systemet kan kobles op på intelligen­t cyclings system, hvor instruktør­en kan opbygge timen hjemmefra, og du kan følge selve timens afvikling på en eller flere skærme rundt om i lokalet. Dine data bliver ikke bragt på skærmen, men kun på din egen telefon.

På skærmen kan du se, hvilken farve du skal køre i nu, hvor længe du skal være der, hvilken kadence du skal køre, og hvad du skal næste gang.

Det er smart, og det giver dig præcis den træning, som instruktør­en har planlagt til dig. Det eneste, det kræver, er, at du har indtastet dine data korrekt, og at du følger timen.

Instruktør­en har adgang til Spotify, hvor han kan finde musik, som passer til timen.

Når timen er slut, og du trykker stop, bliver alle dine data gemt i din app. Hvis du har lidt teknisk snilde, kan du overføre data til andre programmer, hvor du gemmer din træning.

Jeg er sikker på, at Body Bike igen har gjort noget vanebryden­de, som kommer til at sætte nye standarder for indoor cycling og helt sikkert vil kunne hjælpe med at fylde salene igen.

Mit bedste råd til dig er at stikke hovedet inden for i f.eks. Fitness World og prøve et par timer på den nye Body Bike Smart +, for det er hammer sjovt, hårdt og dejligt at kunne se, hvad man rent faktisk laver og yder, når man nu alligevel har taget tøjet på.

Eneste ulempe ved at køre med systemet er i mine øjne, at timen bliver lidt mere låst. Det skal forståes således, at hvis instruktør­en fornemmer, at kunderne ikke er i fysisk form til at cykle programmet, som han har lavet, så kan han ikke bare lave det om undervejs. Kører timen, så kører den.

Nu vil den kritiske læser tænke, at kunden er mødt op på den forkerte timetype. Der køres som bekendt forskellig­e hårdhedsgr­ader, men det er min egen erfaring, at man kigger mere på, hvornår man har tid til at gå til indoor cycling, end på hvilken timetype det er.

Selvfølgel­ig er der en sammenhæng mellem, hvor god en form man er i og de watt, der er på de personlige farveskala­er, så det går nok alligevel.

Rigtig god træning til jer alle.

Mit bedste råd til dig er at stikke hovedet inden for i f.eks. Fitness World og prøve et par timer på den nye Body Bike Smart +, for det er hammer sjovt.

 ??  ?? Styret har fået flere grebs-muligheder, og materialet er mere holdbart. På styret er der monteret en holder, hvor man kan placere en smartphone.Telefonen kan kobles trådløst op til cyklen, og pludselig har du din egen watt-måler med tilhørende redskaber lige foran dig. Nyt sadel-system som gør det nemmere at tilpasse brugeren. Du kan genoplade din telefon ved hjælp at de watt du selv laver. Alle skruer er blevet til store bøjlevippe­greb, så de ikke længere sætter sig fast. Nyudviklet ramme i forhold til tidligere udgave.
Styret har fået flere grebs-muligheder, og materialet er mere holdbart. På styret er der monteret en holder, hvor man kan placere en smartphone.Telefonen kan kobles trådløst op til cyklen, og pludselig har du din egen watt-måler med tilhørende redskaber lige foran dig. Nyt sadel-system som gør det nemmere at tilpasse brugeren. Du kan genoplade din telefon ved hjælp at de watt du selv laver. Alle skruer er blevet til store bøjlevippe­greb, så de ikke længere sætter sig fast. Nyudviklet ramme i forhold til tidligere udgave.
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark