Far og datter med fælles mål
MED FÆLLES MÅL Julie og Gorm Berthelsen – datter og far – har ful d gang i træningen frem mod deres store projekt og eventyr: 10. maj 2019 cykler de sammen til Italien og tilbage igen.
Far har gjort det før, men Julie har aldrig været vild med cykling - eller nogen anden sport for den sags skyld – så hun starter helt fra bunden både formmæssigt og i forhold til teknik. Men hvorfor så beslutte at cykle til Italien?
STRESS OG ANGST
Julie fortæller: Jeg var en af de mange unge, som i gymnasiet - og særligt i 3.G gik ned med stress og depression. Jeg fandt ud af, at jeg også lider af angst, og det er svært at adskille, hvad der udløser hvad. Det tog tid at acceptere, at jeg ikke længere kunne få de høje karakterer, jeg var vant til, men det vigtigste var at lære at arbejde med min angst. I en terapigruppe med andre unge arbejdede jeg blandt andet med ”trapper”, hvor jeg ad små trappetrin udsætter mig selv for noget af
det, som giver mig angst – og jeg var blevet angst for at cykle. Selvom jeg aldrig har været vild med at cykle, så ville jeg gerne kunne hoppe på cyklen og køre hen til en veninde eller i skoven eller i skole. Da gymnasiet endelig var overstået, tog jeg bil, hund og cykel og kørte syd på – bare for at komme væk fra det hele og få ro på. I et helt andet miljø fik jeg lyst til at cykle – hen til en sø, ind til byen, ud i skoven, og jeg kunne mærke, at jeg havde det rigtig godt – det føltes, som om jeg havde fået et helt nyt liv. Jeg besluttede, at mit nye liv skulle bruges til noget – et projekt med en udfordring jeg kunne gennemføre, og noget jeg kunne få en oplevelse ud af.
Jeg kom til at tænke på de mange oplevelser fra min bror og fars cykeltur til Italien, som de stadig taler om. Jeg har aldrig dyrket nogen form for sport og har altid været træt af familiens mange ”sportsferier”, som jeg ikke syntes havde noget med ferie at gøre. Men jeg kunne mærke, at de små korte cykelture gav lyst til
mere – så jeg pakkede atter hund og cykel i bilen – vendte hjem til Danmark, gik ind til min far og fik spurgt, om han ikke ville cykle med til Italien igen.
Han sagde ja med det samme – MEN på den betingelse, at jeg fulgte hans råd om forberedelse – han ville ikke køre så lang en tur igen med nogen, der ikke var ordentligt forberedt. Han ved, jeg starter HELT fra bunden både med form og teknik, og da han har cyklet turen før, ved han, hvad han taler om, så jeg har lovet at følge hans plan.
STARTE HELT FRA SCRATCH
Det første, jeg blev anbefalet at gøre, var at melde mig til spinning og komme af sted 3-4 gange om ugen. Det havde flere formål – jeg skulle i form, vende mig til at sidde på en sadel og vende mig til klik-pedaler, og så ville der være en instruktør til at presse mig i forhold til tempo og udholdenhed – frem for bare min far, hvor jeg nok lidt hurtigere ville komme med undskyldninger for, hvorfor jeg lige i dag var for træt. Ud over spinning har jeg også cyklet på arbejde – fra Mårslet 12 km ind til Århus og hjem igen. Folk der kender Århus vil vide, at det betyder turen op ad Oddervej nede fra vandet og op forbi Skåde Skole. Når man er helt ude af form, har været til spinning, på arbejde og skal hjem, så er Oddervej uendelig lang. Jeg tror, jeg kender hver lygtepæl hele vejen op, for jeg har mentalt kun kunne tænke frem til næste lygtepæl. Men i dag er det jo ingenting. Hvis jeg har haft en ”hviledag” og hverken har cyklet på arbejde eller været til spinning, føler jeg mig næsten flyvende, så der er sket meget på fire måneder.
FRA SPINNINGSLOKALET UD PÅ LANDEVEJEN
Efter jul har jeg fået besked på gradvist at sætte tiden op, når jeg er til spinning, og når det bliver lysere, så skal vi ud på landevejen på længere ture. Jeg kan mærke, at jeg tager træk/tryk teknikken med klikpedalerne fra spinning med ud på racercyklen, men som mange andre har jeg prøvet at komme hen til et kryds og glemme, at jeg har klikpedaler på – det er pinligt.
At gå til spinning kræver ikke meget udstyr – et par cykelsko med klikpedaler og et par cykelshorts med puder, så er man godt i gang. Når man skal ud på landevejen og målet er Italien, så kræver det noget mere. Nu er jeg pludselig glad for min sportsgale familie. Jeg kan passe min mors Giant alu racer med Campagnolo Chorus 9 speed med tre klinger foran. For bare et halvt år siden ville jeg ikke have anet, hvad det betød. Selvom det ikke er den letteste racer, da det ikke er carbon, så er det en stabil og stadig relativ let cykel med en lidt usædvanlig gearing foran, men da jeg skal køre over Alperne, er det godt, at jeg har den helt lave gearing. Den kan naturligvis ikke måle sig med min fars fede Colnago, men prisforskellen for lige at skifte tandhjul, kæde og dæk på min mors racer kontra købe en ny racer var til at få øje på. Jeg tror ikke, min mor skal regne med at få sin racer igen.
Udstyr er ikke den eneste forskel mellem spinningslokalet og landevejen. Jeg har meget at lære om teknik og om min far og mig selv. Jeg skal have lært at ligge på hjul. Jeg kan mærke, at det udfordrer min angst, da jeg er bange for at komme for tæt på og dermed vælte både min far og mig, men jeg kan også godt mærke, hvor stor en betydning det har, når man ligger rigtigt i læ frem for at ligge fremme alene i modvind. Det er
Ud over spinning har jeg også cyklet på arbejde – fra Mårslet 12 km ind til Århus og hjem igen.
måske ikke så vigtigt, når man har de kortere ture på et par timer, men vores dagsetaper bliver på 6-8 timer, så det får stor betydning for, om kræfterne kan holde de sidste par timer. Jeg skal ud og øve, for det kan ikke læres i et spinningslokale.
En anden ting, jeg skal have lært, er at drikke og spise rigtigt. Min far synes, det er fint, jeg kommer ud og prøver at gå sukkerkold, så jeg ved, hvad der sker, og hvordan det føles, og hvorfor det er vigtigt at spise og drikke løbende.
Jeg skal ligeledes have lært at læse, give håndsignaler og tegn, når man skal undvige et hul i vejen eller se op og sætte farten op/ned – men det bliver også super vigtigt, at vi lærer hinanden at kende. Jeg er rigtig glad for at have dette projekt med min far, jeg kan mærke, at vi kommer tættere på hinanden.
BJERGENE
Det, jeg frygter mest, er bjergene – og det kan jeg ikke træne herhjemme. Vi er ved at planlægge en træningstur i påsken, så jeg kan komme ud at cykle i bjerge. Jeg ved, det bliver hårdt at cykle op, men jeg er faktisk mest bange for at skulle køre ned, at det går for stærkt, og jeg styrter i et sving, så det skal jeg helt sikkert have bearbejdet mentalt.
SUCCESS
Success er selvfølgelig at gennemføre turen, men allerede nu har jeg opnået meget. Ud over at jeg synes, det er spændende og sjovt, så har jeg overvundet min angst for at cykle, jeg kommer i bedre form, jeg nyder træningsturene med min far og helt generelt, så har jeg det bare så godt og er glad. Og det er, som om det smitter af på alt i mit liv lige nu – jeg er glad for mit arbejde, er lige flyttet ind i et værelse på Trøjborg og synes, at livet er dejligt. Jeg kan godt huske, hvor skidt jeg havde det for et år siden, og det er en stor kontrast til, hvordan jeg har det nu. Cykling har virkelig givet mig meget.
Jeg glæder mig næsten lige så meget til vores træningsture i weekenderne som til vores tur til Italien. Turen frem og tilbage er ikke planlagt i detaljer – det bliver besluttet mere fra dag til dag. Min mor kører ”følgebil” med bagage og reservedele, og hver aften kigger vi på kortet og finder ud af, hvor langt vi skal i morgen. Min mor sørger for frokost undervejs og kører så frem og finder en pension eller gasthoff, hvor vi skal overnatte. Vi har planlagt at have fem dage i Merano, før vi cykler mod nord igen. Turen hjem bliver ikke den samme som ned. Igen beslutter vi ruten fra dag til dag, men det handler om at få set og oplevet så meget som muligt. Der er ingen tvivl om, at det bliver en oplevelse for livet. Efter vi har meldt ud til venner og familie, at vi cykler til Italien, har min onkel Carsten Berthelsen meldt sig på holdet – hyggeligt. Jeg er spændt på, hvordan jeg klarer det – og glæder mig rigtig meget!
Jeg glæder mig næsten lige så meget til vores træningsture i weekenderne som til vores tur til Italien.