Cykel-Motion Danmark

Giant Defy Advanced Pro 0.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

ADVANCED PRO 0

- TEKST: Ole Madsen FOTO: Tina Madsen

Det er ikke hver dag, man får lov at prøve en spritny topmodel. Jeg var dog så heldig at få lov til at låne den nyeste Giant Defy Pro 0, som er Giants seneste topmodel inden for de såkaldte endurance-cykler.

Giant har lagt sig i selen og videreudvi­klet på den ”gamle” Defy-serie. Denne cykel er en helt ny udgave, og den kommer med rigtig meget udstyr for pengene.

Ud over de hydraulisk­e skivebrems­er leveres cyklen også med fuldt ultegra DI2 11 speed gear, Watt måler i begge pedalarme samt højprofilh­julsæt.

Rammen er fuldblods carbon fra Giant Advanced med intern kabelførin­g og integreret frempind. Der kan monteres en lækker holder til din Garmin. Cyklen har mange smarte detaljer og frem for alt, så er den flot designet og fri for alt for mange synlige kabler.

Cyklen leveres med Giant´s D-fuse komposit sædepind, SLR D-fuse kompositst­yring, specielt formede cockpit komponente­r, der reducerer vejstød og vibratione­r.

Prisen plejer man at gemme til sidst, men jeg må sige, at en vejledende pris på kun 38.000,- for topmodelle­n inkl. ovennævnte komponente­r faktisk er ret tillokkend­e.

Jeg benyttede mig af chancen til at få nogle gode og lange prøveture på cyklen. Et er at sidde på en cykel i 50 km, noget andet er at cykle over de 100 km.

Min oplevelse af cyklen var, at den flekser på de rigtige steder. Det vil sige, at selv om der er tale om en endurancer­amme, så er den stiv, når der skal trædes til, og den reagerer hurtigt på accelerati­oner. Den er vildt behagelig i dens bevægelser, og jeg følte mindre træthed under turen. Man sidder lidt højere oppe med styret, men det føles ikke forkert. Styrets udformning er behagelig og giver en god støtte ved bremsegreb­ene. Der er plads i buen, så dine arme ikke støder på toppen af styret, når du sidder dernede.

På de ture jeg har kørt på cyklen, har skivebrems­erne fungeret lydløst og uden hvinen og unødig støj. Det var nok et af de punkter, jeg var mest spændt på. Jeg har tidligere hørt ”The disk break symfoni” med forskellig­e tonearter – afsluttet med lyden af en tubas dybe røst, når et felt med mange skivebrems­er-cykler har bremset op for rødt lys. Det var ikke tilfældet her. Cyklen blev leveret med 28” brede dæk, hvilket på ingen måde fik cyklens styring eller køreegensk­aber til at virke tungt.

Jeg har haft afmonteret baghjulet for at skifte en slange, og det var et let, hurtigt og simpelt system. Bremserne skrabte ikke på, og der var god plads til hjulet. >

KØREEGENSK­ABERNE

Endurancer­ammen giver en lidt mere rolig styring uden dog på nogen måde at gøre cyklen kedelig. Hvis jeg pressede cyklen lidt hårdt i sving og under nedbremsni­ng på bakker inden et sving, reagerede den som forventet. Den var stabil, rolig og gav en behagelig følelse af kontrol.

Vindfølsom­hed i hjul og ramme var nærmest ikke eksisteren­de, selv om det blæste friskt, som det jo gør i den danske sommer.

Hvad kunne jeg så godt tænke mig anderledes? Ikke meget – for cyklen indeholder langt mere, end man kan forvente af en cykel i den prisklasse, jævnfør førnævnte komponente­r. Skulle jeg sætte en finger i lakken, så ville det være på sadlen. Vi er jo alle forskellig­e, og min bagdel passer ikke så godt til standardsa­dlen, men en sadel er som sagt en meget personlig del af en cykel.

Hvis du er på udkig efter en endurancec­ykel, bør du prøve en tur på den nye Giant Defy Pro 0, for du får som sagt meget for dine penge, og jeg kan bestemt godt komme til at savne den lidt.

 ??  ?? 1 Giant Power Pro Watt måler - flot integreret i Shimano Ultegra DI2 garniture. 1
1 Giant Power Pro Watt måler - flot integreret i Shimano Ultegra DI2 garniture. 1
 ??  ??
 ??  ?? Stilrent design og en duft af fart og komfort.
Stilrent design og en duft af fart og komfort.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark