Klubtur til Alsace kan noget specielt..
Er Harzen kørt fladt og er tilslutningen dalende? Eller er du bare træt af grantræer? Så f lyt klubturen til Alsace, spændende område med mange muligheder uanset niveau og sublime vine. Og i til gift vil d et forandre din klub og glæde din ægtefælle.
Jeg sidder her i vinmarken med et glas crémant, glæder mig over boblerne og sender tankerne på langfart. I glæde over de gode oplevelser, vi lige haft her i bakkerne, erindrer jeg andre gode oplevelser, som f.eks den flaske Alsace Pinot Blanc jeg en meget sen nattetime delte med hustruen for 30 år siden, dengang reglerne ikke var så skrappe, og heldigvis for det, for ni måneder senere meldte den første fødte sin ankomst. Tankerne smutter også forbi den første vinsmagning, hvor en flaske var pakket ind i stanniol, og værten forlangte, at vi kunne identificere vinens område blot på flaskens form! Da lærte jeg, at Alsace-flasker er slanke og høje, men vinen den aften var nu også sublim og ligger i nyere udgaver til stadighed i kælderen. Flere gange under cykleturen i markerne har jeg tænkt tilbage på dengang vi boede i Frankfurt og ofte tog en lørdags-smuttur til Alsace; “i denne grøft har jeg også taget en middagslur”.
Det er dejligt at cykle, endnu bedre at cykle med gode venner i klubben og en god lang opkørsel er altid en fornøjelse, men Alsace er garanti for oplevelser på et endnu højere plan! Alsace kan noget, Harzen ikke kan, nemlig tiltrække din knapt så cykelentusiastiske ægtefælle og måske forvandle ham/hende med sin magi.
Tilbage i 2010 havde vi arrangeret første store forårsklubtur, og destinationen var Mallorca. Cyklerne blev transporteret med en operatør derned, og vi andre havde købt en flybillet, men dagen før afgang lukkede Eyjafjallajökull luftrummet over Europa. Så var der ikke andet at gøre end at vente på, at cyklerne kom hjem igen. Strandet i hjemmet uden cykel, uha. Så da turen i 2011 blev arrangeret var kravet, at der ikke skulle involveres fly. Turen gik derfor med bus til Harzen og blev en kæmpe succes med bred opbakning i klubben. Syv år senere, da turen hvert år var gået til Harzen, var ruterne dog slidte og buffet’en på hotellet ligeså, så opbakningen var begrænset. Hovederne blev lagt i blød, hvor skulle vi så hen? Mallorca blev forkastet, fordi mange fandt øen lige så slidt som Harzen, og mange andre steder er cykeludlejningen af en karakter, der kræver, at man har sin egen cykel med, specielt når man kommer 40-50 mennesker. Alsace blev løsningen, fly var igen i orden og afstanden ikke større, end cyklerne kunne transporteres i en lille lastbil af et par af klubbens pensionister, der gerne ville have turen betalt.
Alsace viste sig også at tiltrække cykelnørdernes ægtefæller. Alsace er flot, byerne smukke og vinen god. Flere siger som en forsikring: “Jeg skal ikke cykle”, men alligevel er der en cykel med, for en lille tur kan alle danskere jo
cykle. Vi havde derfor lagt ruter, så de skrappe drenge m/k fik højdemetre nok, men også lette turen i vinmarkerne, så der var “ufarlige” ture til ægtefællerne. Og alt blev nydt! Det er jo dejligt at cykle, og ret beset er niveauet ligegyldigt, bare der er nogen på eget niveau at køre med. Vi har nu taget turen to år, og i år var næsten halvdelen medfølgende ægtefæller, og blandt disse var antallet af racercykler øget betragteligt i forhold til 2018. Hjemme i hverdagen er resultatet for klubben, at vi har fået et ekstra kvindehold, som nyder en kort tur op over Nordsjælland om lørdagen, når vi andre ligger med lungerne ude på vejen i rulleskiftet. Det er en fornøjelse, når man kan dele sin hobby. Og aftenerne i Alsace er en fornøjelse, det er kort sagt hyggeligt, når alle er godt tilpas, og snakken beriges af andet end de nye dæk eller gearet.
Ballon’erne, bjergene i Vogeserne bag Alsace, var de første bjerge i Tour de France og er ofte kørt siden, således også i 2019. Så Alsace er ikke bare uskyldige vinmarker. Ruten vi havde fået lagt op over Grand og Petit Ballon var 2.600 hm på 97 km, svarende til cirka en halv Marmotte, og nok til de fleste en tidlig forårsdag. Sidst i maj ligger der stadig sne på toppene! Men turen op til Haute Könichsburg er nu også rimelig, først gode 35 km i vinmarkerne og så 500 hm over de næste 13 km. Tager man en af de andre veje op, får man højdemeterne på bare 8 km, og så kan man jo overveje formens tilstand. Opturen krones af den smukkeste udsigt over vinmarkerne og Rhinlandet og stærke overvejelser om ikke, man burde komme igen, så man kan få set den smukt restaurerede middelalderborg indvendig også?
Oppe i en af dalene dumpede vi sidste år helt tilfældigt ind på en Michelin-restaurant, der ikke havde noget imod, at vi sad i cykletøjet og nød maden, så i år blev der reserveret frokostbord til lørdagen. Det er nu en særlig oplevelse at fylde en fin restaurant med to langborde med folk i cykletøj. Ruterne til restauranten
var pakkede, så der var ture fra 50 km med 200 hm til 95 km med 2000 hm, så der var ture for alle, og alle kunne mødes til frokost.
Sidste dag, af de tre i Alsace, skulle nogle lige op og snuse til opkørslen til Grand Ballon og andre bare den flade tur ind til Colmar til en kop kaffe, de var trætte. Men en god kop kaffe liver op, og hjemturen blev en længere tur gennem vinmarkerne fra nord til syd. Vinbjergene her nedenfor Vogeserne er krappe men korte. Gode til en bakkespurt for nogen og ikke længere, end andre kan trække de 500 metre. På alle kirketårne kan man nyde storkerederne, og ude på fladlandet kunne vi tælle 70 storke på en nyhøstet mark. Men de snyder også lidt i Alsace. Hvis man klipper spidsen på svingfjerene i de første tre leveår, bliver storkene standfugle.
Af andre fine oplevelser om aftenen kan nævnes en vinsmagning på en nærliggende vingård; en aften med aspargesorgie og på slutaftenen festmåltid med taler og gaver til dem, der havde opført sig mest.. hmm.. alternativt. Jo, turen går tilbage til Alsace en 4-5 år endnu, inden vi skal have fundet et nyt sted, som også kan tillokke ægtefæller og ikke er længere væk, end vi kan lokke nogen til at køre lastbilen med cykler.
Men indtil videre står klubturen altså på Alsace, og her sent søndag aften, efter at lastbilen er kørt med cyklerne, sidder jeg i vinmarken med et glas Crémant og kan tilføje endnu flere gode og nutidige oplevelser til min Alsace-samling: De, der overgik sig selv på en ny og stort set aldrig prøvet racercykel. Sneen på Grand Ballon og den stille men lange opkørsel inde i skoven. Forberedelserne til årets Tour de France, der allerede pågår i landsbyerne. 70 storke på en mark. Hyggelige samtaler over god mad. Og så glæder jeg mig til at få den kasse vin hjem, jeg fik smuglet ind i bagagerummet hos et par af deltagerne, som havde taget bilen herned frem for flyveren.