Cykel-Motion Danmark

Madeira: Det bedste til dig og dine venner.. . . . . .

Glem Harzen, drop turen til Do lomitterne og afbestil billettern­e til Skotland. Madeira er tidens hotteste MTB- destinatio­n. Og det med god grund.

- TEKST: Christophe­r Glimberg Rønne FOTO: Cecilia Glimberg Rønne m.fl.

”Jeg troede, det skulle være min lille hemmelighe­d, men så kom I turister og ødelagde det hele”. Ramon griner til mig, mens han fortæller om Madeiras udvikling fra ukendt Mtb-land for en snes år siden til øens nuværende status som hele verdens Mtb-paradis.

Vi har lige skåret os igennem en håndfuld sving i det frodige landskab nær naturreser­vatet på øens midte og holder en kort pause. Ramon er født og opvokset på den frodige ø i Atlanterha­vet. Jeg spottede helt tilfældigt Ramon og hans støvede mountainbi­ke på det centrale torv i Funchal to dage forinden. Ramon tilbød at vise mig øens spor, og nu er vi her altså, på vej ned gennem det sjoveste terræn, jeg har prøvet, siden jeg kørte med 26 tommer hjul, kompressio­nsstrømper og tre klinger foran, på vej ned ad Fårebakker­ne i Næstved med dårlige bremser og endnu værre teknik.

ER DU KLAR TIL MADEIRA?

Du kan få konge-dage på din mountainbi­ke på et utal af destinatio­ner i Europa – og både Har

zen, Dolomitter­ne og Skotland er dejlige, men jeg har haft mine bedste Mtb-dage på den bakkede portugisis­ke vulkanø ud for Marokkos kyst. Maden er ikke noget at skrive hjem om, stemningen i byerne giver ikke mange pulsudslag på computeren, og klimaet kan være ustadigt. Men, her er altså spor i absolut verdenskla­sse. Sjove, krøllede, indbydende trails, smidt ned i dramatisk natur og pakket ind i panoramaud­sigter ad libitum.

Men inden du flår begge arme i vejret og booker flybillett­er til øen, der er halvanden gang større end Bornholm, skal dine Mtb-evner lige have et ærligt reality-check. For øens spor kræver, at du har dine basale færdighede­r på plads. Madeira er ikke for nybegynder­e. Der findes enkelte udramatisk­e xc-spor (særligt på plateauet på øens vestside, og du kan jo altid køre på eller langs med Madeiras oprindelig­e vandforsyn­ing, levadaerne), men de fleste (og sjoveste) spor på øen er mere tekniske end de klassiske danske xc-spor, som vi kender fra skovene herhjemme.

Den dårlige nyhed er for øens faste klientel af stav-udstyrede hikere: ”Undskyld folks, vi må deles om denne eventyrlig­e ø”.

WHAT’S NOT TO LIKE?

Ramon og jeg er stoppet ved en parkerings­plads mellem to spor. Pladsen er transitste­d for de mange små vans, der læsset med fuldaffjed­rede cykler bringer Mtb-turister op over de hidsige bakker nord for Funchal og helt tæt på de gode spor centralt på øen.

Den 29-årige englænder Steven fra Manchester, velpolstre­t både på knæ, albuer – og mave, er en af de turister, der træder ud af en minibus denne formiddag. Vi falder i snak og Steven fortæller: ”Vi er kommet her hvert år de seneste fire år”. Steven er nu igen på Madeira sammen med sine tre venner. De er af sted en uge ad gangen og hyrer både cykler og guide i Funchal. For som Steven siger:

”Selv med en GPS er det for besværligt at finde vej til de gode spor. Det er bedre at hyre en guide, og så kan vi også leje cykler, der er beregnet til sporene her. Og ved at sætte os i bussen bliver vi kørt op hertil, hvor alt det sjove starter. What’s not to like?”.

Ramon og jeg kan ikke finde på noget godt svar på Stevens retoriske spørgsmål, og i stedet slår vi følge med det engelske hold og deres guide. Sammen gør vi det, som mountainbi­king handler om. Vi glemmer alt om verden omkring os, om den mulige forfremmel­se på 8-4-jobbet, børnenes trivsel og morgendage­ns menu. Vi bare er. Fuldt til stede på den 20-50 cm smalle fuge af et spor, der med sine flowy sving, småhop og drops konstant lægger fantastisk­e forhindrin­ger ud foran dækkene på os.

ØEN ER KLAR TIL MTB-INVASIONEN

MTB på Madeira tog fart for seks-otte år siden. En flok lokale ildsjæle øjnede mulighed for at udnytte øens oprindelig­e vandrespor til at skabe nye muligheder for at tiltrække turister. De lokale aficinados fik økonomisk støtte af myndighede­rne, og godt hjulpet på vej af et værtsskab for World Cup i Euduro i 2017 er den blomsterri­ge ø nu sprunget ud som tidens yndling

Sammen gør vi det, som mountainbi­king handler om. Vi glemmer alt om verden omkring os…

blandt Europas Mtb-turister. Man mærker den store satsning på MTB på Madeira. Sporene er nok svære, men velpræpare­rede, og flere seriøse guide- og cykeludlej­ningsfirma­er er skudt op.

Vi giver high five til de fire engelske spradebass­er og fortsætter nu alene det sidste stykke mod Machico, en lille charmerend­e strandby og øens oprindelig­e hovedstad ca. 10 km fra Funchal. Ramon og jeg deler to Ponchas, øens drikkelige vartegn og en blanding af lokal sukkerrørs­snaps eller rom, honning og citronsaft. Jeg nikker anerkenden­de ud af god opførsel, mens jeg nipper til den udrikkelig­e blanding. Ramon bor i Machico, og jeg siger tak for turen, inden jeg som en førerløs hund forsøger at finde hjem gennem de små gader til hotellet i Funchal.

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ?? De udfordrend­e spor findes overalt på Madeira.
De udfordrend­e spor findes overalt på Madeira.
 ??  ?? Meliá Madeira Mare Resort & Spa i Funchal er et godt udgangspun­kt for en Mtb-ferie på Madeira. Foto: Cecilia Glimberg Rønne.
Det store marked centralt i Funchal er en sand og dyr gavebod for frugtelske­re. Foto: Cecilia Glimberg Rønne.
Den sidste del af dagens tur tilbage mod Funchal.
Vidamars moderne linjer er et kendetegn på Madeiras sydkyst. Foto: Cecilia Glimberg Rønne.
Meliá Madeira Mare Resort & Spa i Funchal er et godt udgangspun­kt for en Mtb-ferie på Madeira. Foto: Cecilia Glimberg Rønne. Det store marked centralt i Funchal er en sand og dyr gavebod for frugtelske­re. Foto: Cecilia Glimberg Rønne. Den sidste del af dagens tur tilbage mod Funchal. Vidamars moderne linjer er et kendetegn på Madeiras sydkyst. Foto: Cecilia Glimberg Rønne.
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark