Højt til loftet i Italiens højland..
For ca. 12 år siden viste en af min e allerbedste kammerater, Jan, og hans hustru Line, Tina og mig det skønne område omkring Verbania og Camping Isolino.
Hvert år i de seneste 12 år har vi tilbragt størstedelen af vores sommerferier på Isolino, og hver gang er vi blevet overrasket over nye og for os ukendte skønne områder. I år var ingen undtagelse.
Jeg har cyklet meget rundt på landevejene omkring Maggiore søen og besøgt en stor del af bjergtoppene på min racer. I juni drog vi fem personer i en tætpakket bil ned for at træne og få en forårstur i bjergene.
Vi finder altid nogle nye ruter og bestiger et nyt bjerg, og i år blev det Lago di Antrona, som var det nye mål. En god opvarmning på 30 km inden selve opkørslen begynder. Når man står foran byen og kigger op i mod bjerget, så får man en lidt sjov fornemmelse i maven.
Man kan se vejen sno sig op ad bjerget i etager og se bilerne, som kører op eller ned.
De første fire kilometer stiger det ret voldsomt – ca. 10 pct., og man må finde et tempo, hvor man kan holde en nogenlunde stabil puls og vel at mærke ikke i nærheden af max. Når bjergvejen flader lidt ud, falder procentsatsen til 4-5 procent, og efter godt otte kilometer bliver det helt fladt, og man får en pustepause.
Det er dog langt fra slut med det, for det stiger ret hurtigt igen og svinger mellem 4-6 procent over de næste knap 15 km. Afslutningen op til Lago di Antrona giver lige et sidste hug i benene og slutter af med 8-10 procent.
Selve søen er utrolig smuk, og har man ikke cykelskoene på, kan man få en dejlig gåtur rundt om den næsten krystalklare sø. Man kan se bunden og alle fiskene, som svømmer helt ind til land.
Der er et vandfald, som man går bagved på en bro, men også en del smukke stentrapper, der bringer sveden frem på panden. Hvis man har lyst, kan man tage en frisk dukkert i det klare vand efter turen.
Er man på cykel, er det nærliggende at snuppe en kop kaffe og hvile benene lidt. Der er nemlig en ekstra udfordring lidt længere fremme. Fra Antrona og op til Chiccxx går det virkelig opad. Vejen er smal, og to biler kan lige passere hinanden. Stigningen er på syv kilometer, og procenterne går vist ind under ”uden for kategori”. Der er flere steder, hvor du er over 15 pct., men langt de fleste steder er den over 10 pct. Turen op er en oplevelse, og på toppen slipper træerne op, og landskabet forvandler sig. Der er små hytter, næsten bart og et par hyggelige steder, hvor cykelfolket og bjergvandrene kan få fyldt deres depoter op med mad og drikke. Der går køer rundt med klokker om halsen, og
Du bliver bjergtaget og taber pusten, for luften er tynd, selv om den er meget ren.